Mismodet breder sig på Jyllands-Posten, skriver fagbladet Journalisten. I forbindelse med en sparerunde har avisen sagt favel til en fjerdedel af de redaktionelle medarbejdere, og det bliver en tung opgave at få humøret tilbage, erkender ansvarshavende chefredaktør og tidligere kandidat for Enhedslisten, Marchen Geel Gjertsen.

Tretten journalister er fyret, og fem andre har fået en aftale om frivillig fratrædelse.

”Det var en dag med våde øjne, en dag med panik, og en dag med overraskelser af den dårlige slags gennem hele dagen, i takt med at fyringer blev rullet ud til kollegerne. Dagen i går var gennemsyret af tristhed.” Sådan beskriver bladets tillidsrepræsentant, Michael Stenvej, situationen. ”Der er frustrationer over fyringsrunden og afskeden med kollegerne, men der er lige så stor frustration for dem, der står tilbage og skal samle det her op,” siger Michael Stenvei, som har peget på faren for, at J-P ender som et ”afsvedet bombekrater”.

Stenvej savner en plan for, hvordan avisen skal ”favne” den nye virkelighed.

Chefredaktør Gjertsen synes ikke at have nogen anelse. ”Vi skal få skabt klarhed over, hvordan vores redaktioner skal indrettes”, siger hun. ”Jeg møder rigtig mange journalister, som faktisk næsten er blevet i tvivl om, hvorvidt der er brug for Jyllands-Posten”, erkender hun.

Store skarer af de tidligere abonnenter er også i tvivl om avisens eksistensberettigelse – så meget, at de har sagt den op.

For at få fast grund under fødderne, kunne Jyllands-Postens ledelse passende begynde med at analysere, hvad der er galt med det produkt, de prøver at sælge.

For ikke så mange årtier siden var det jyske organ Danmarks største avis med et oplag på hundredtusinder og en bugnende pengekasse. Jyllands-Posten var dengang solidt plantet i den jyske muld, og blev anset for borgerlig i den gamle betydning. Det gik så godt, at J-P fik visioner om at blive noget stort hos de københavnske intellektuelle, hvilket nødvendiggjorde et ryk til venstre. Desværre var hovedstadens intelligentsia allerede velforsynet med socialistiske tanker i Politiken og Information – alt mens de sindige jyder tabte interessen for deres gamle avis.

Så svaret på chefredaktør Marchen Geel Gjertsens spørgsmål, om der er brug for Jyllands-Posten, må blive nej. Danmark er for lille til fire landsdækkende omnibus-aviser, der skriver det samme. I virkeligheden kunne vi klare os med én – hvis vi altså gad læse dens moralske belæringer.

Desværre kan Jyllands-Postens fyrede medarbejdere godt opgive at søge arbejde på Politiken, ”Danmarks klimaavis”, som er begyndt at give en bonus til journalister, der selv siger op.