Kommentar

Der er noget, som undrer mig: Er der overhovedet ingen i regeringen, på Christiansborg eller i de statsgaranterede medier, som er ved at få kolde fødder over, at Danmark er tæt allieret med en stormagt, der siden 2021 med lynets hast har udviklet sig til et åbenlyst diktatur?

Det er USA, jeg taler om.

Hvor i den demokratiske verden prøver regeringen at sætte sin politiske opposition ud af spillet på opdigtede anklager – og kan man kalde en regering, der gør det, demokratisk? Ja, det foregår i lande som Rusland og Venezuela, og i Nordkorea og Saudi-Arabien bruger de endnu skrappere metoder mod eventuelle kritikere. Men i USA, der skal forestille at være et demokrati?

Hvis nogen stadig tror det, bør de følge med i den retssag mod Donald Trump, der i går blev indledt ved retten i New York. Den tidligere præsident står anklaget for at have angivet for høje vurderinger sine mange ejendomme i den hensigt at opnå bedre lånevilkår i banken. Trump har ganske vist betalt alle lån tilbage til tiden, og ingen långiver har lidt ringeste tab. Der er altså ikke noget offer for Trumps ejendomsvurderinger. Hertil kommer, at de ledende banker, som han har entreret med, så som Deutsche Bank, naturligvis foretager deres egen vurdering, før de udlåner flere hundrede millioner dollars. Det er altså vanskeligt at forstå, hvilken forbrydelse Trump skal have begået.

Retssagen skæmmes yderligere ved, anklageren, demokraten Lititia James, blev valgt til posten som New Yorks statsanklager på det udtrykkelige løfte, at hun ville komme efter Trump (get Trump). Det syntes flertallet af vælgerne i den demokratiske étparti-stat var en glimrende ide, for de kan ikke lide Trump – hvad han så end har gjort dem.

Dommeren er også demokrat og har allerede inden retssagens begyndelse blameret sig ved at ansætte værdien af Trumps ejendom, Mar-a-Lago i Florida, til 18 millioner dollars. Der er tale om en kæmpeejendom beliggende på en grund på 20 acres og med direkte havadgang. Betydeligt mindre ejendomme nær ved er solgt for op mod 200 millioner, og den reelle værdi af Mar-a-Lago er formentlig et sted mellem 500 millioner og 1 milliard.

Dommeren har også besluttet at fratage Trump kontrollen over hans mange ejendomme i New York og har forbudt ham at drive erhvervsvirksomhed i staten. Anklageren forlanger, at ex-præsidenten skal betale $250 millioner i bøde.

Man må virkelig sige, at demokraterne går grundigt til værks. Ikke bare har demokratiske anklagere planer om at trække ham i retten for tre yderligere, påståede forbrydelser ud over den i New York. Nu vil de også ruinere ham og hans familie.

Diktaturer kendes på, at det går ilde for enhver, der træder magthaverne over tæerne – og tilmed har den dristighed at stille op til et præsidentvalg. Metoderne tager man ikke så nøje, og i USA’s tilfælde prøver magthaverne knap nok at skjule, at de vil knuse Trump med alle nødvendige midler – retssager, fængsel, valgsvindel, økonomisk ruin. Whatever it takes.

Uanset om man kan lide Trump eller ej, burde Biden-administrationens og hans justitsministeriums politistatsmetoder give anledning til dyb bekymring, hvis man altså er demokrat i europæisk forstand. Vi taler om en mand, der nyder støtte fra halvdelen af vælgerne, og hvis opbakning kun forstærkes for hver ny anklage, han forfølges for. Men når man har afskaffet demokratiet, er der ingen grund til at bekymre sig om vælgerne. Demokraterne ser også stort på, at deres ”lawfare” mod deres hadeobjekt får millioner og atter millioner af amerikanere til at miste tilliden til statens institutioner.

For at citere Daddy Warbucks fra musicalen Annie: Man skal ikke bekymre sig om de metoder, man brugte for at nå toppen, når man ikke har planer om at komme ned igen.