Det er statsminister Ulf Kristersson, der i en tale til Riksdagen indrømmede: Svenskerne begynder at miste tilliden til, at staten kan håndtere vold og kriminalitet. Det er en stor indrømmelse fra en svensk statsminister, større end Löfvens: ‘Vi så det ikke komme.’

Der er et element af realisme og erkendelse: Borgernes tålmodighed begynder at tage slut.

‘Problemerne vokser sig større, og mange mennesker begynder at mistro statens evne til at handle,’ sagde han for nylig foran Riksdagen.

Det er netop det, alle ser: Problemerne vokser sig større. Hvad kan regeringen gøre ved det? Finansminister Elisabeth Svantesson indrømmer, at det handler om legitimitet.

‘Grundlæggende handler det om legitimitet, både for skattesystemet og for velfærdssystemet for dem, der arbejder og slider hver dag. Derfor er det så vigtigt at følge pengene, men også for at stoppe denne ekstremt dødelige vold,’ siger Elisabeth Svantesson.

Systemets legitimitet. Det er nye ord fra en svensk minister. Hun og justitsminister Strömmer lover stramninger: Myndighederne skal samarbejde mere, og bureaukratiet skal få større beføjelser.

Samtidig indrømmer Strømmer og Svantesson, at de største indtægter ikke længere kommer fra narkotika, men fra ‘bedragerier’ og især bedragerier mod den svenske stat. Svantesson sidder selv i glashus.

Selv Dagens Nyheter gemmer den mest chokerende oplysning i en faktaramme:

‘Bedrageribrottet udgør nu bandernes vigtigste indtægtskilde. Gevinsterne fra bedragerier beløb sig til omkring 5,8 milliarder svenske kroner i 2022, ifølge tal fra politiets nationale bedragericenter.

Narkotikahandlen anslås at have indbragt 1,8-2,8 milliarder svenske kroner i gevinster i 2021.

Fra velfærdssystemerne blev der i 2021 udbetalt 14,6 milliarder svenske kroner uretmæssigt ifølge beregninger fra Ekonomistyrningsverket. Over halvdelen menes at være mistænkelige forbrydelser.

14,6 milliarder i fejlagtige eller uretmæssige udbetalinger fra det offentlige. Den svenske stat bløder penge, og der stilles ingen spørgsmål.

Det skal der nu begynde at blive gjort. Men hvordan vil de reagere, som pludselig får ubehagelige spørgsmål og ophør af udbetalingerne? Det er jo ikke de kriminelle netværk personligt, der hæver pengene. Det er titusinder af mennesker, der tager, hvad de kan få, og kender trickene. Det samme gælder for indvandrerbefolkningen i alle vestlige lande: Pengene kommer alligevel, det er bare at tage imod.

Er det ikke lovligt sent for to svenske ministre fra Moderaterna at sætte bremsen i? Det, de siger, har bureaukratiet vidst i alle årene. Men de har ladet det ske.

Nu viser det sig, at alle udbetalingerne skruer op for kriminaliteten. Det er blevet en ond cirkel. Kriminelle placerer også deres folk inden for statsforvaltningen. For nylig blev en anklager afsløret for at have forsynet de kriminelle med oplysninger om efterforskningen.

I mellemtiden står Rigspolitichef Anders Thornberg på en pressekonference og fortæller, at små børn henvender sig til banderne og beder om at blive lejemordere. De er svenske sicarios, børn med dødelige våben, der dræber for et par tusind kroner.

‘Der er endda børn, der selv tager kontakt med netværkene for at få lov til at dræbe,’ siger Thornberg.

Thornberg tror ikke, Sverige har set toppen af voldsbølgen.

Problemet er, at politiet ikke får lov til at være politi. Myndighederne får ikke lov til at kontrollere og stille ubehagelige spørgsmål. Det får politiet heller ikke. Derfor flyder alt, og Sverige går bogstaveligt talt i opløsning.