Stor ballade i Saudi-Arabien

Mette Frederiksen, Lars Løkke og Peter Hummelgaard står langt fra alene i deres forsvar for genstande, der minder om den muhamedanske overguru. Faktisk har de ikke bare de fleste danskere bag sig, men over en milliard muhamedanere over den ganske verden. Her i Danmark må man ikke tisse på Koranen eller spise den, og i Saudi-Arabien er det lige så slemt eller værre at have et kors om halsen. Her i hjertet af islam er det ikke ødelæggelsen af en genstand, der vækker anstød, men genstanden selv.

Det fik den brasilianske fodboldstjerne, Neymar da Silva Santos, at føle, da han den 18. august ankom til Riadh efter at have tegnet en to-årig kontrakt med Al-Hilal Saudi Football Club. Til manges rædsel bar han et kors om halsen. Denne ”utilbørlige” genstand – for at blive i den danske regerings sprogbrug – fremkaldte en bølge af reaktioner på de sociale medier og blandt muhamedanske prædikanter, som mente, at korset var en udsøgt fornærmelse mod profetens fødested.

Blandt de ophidsede er den marokkanske imam Abdellah Bhari, som henviser til en hadith, der slår fast, at ”to religioner kan ikke sameksistere på Den Arabiske Halvø”. Desuden peger han på Koranens sura 9, vers 28: ”Sandelig, hedningene er urene; så lad dem ikke … nærme sig Den Hellige Moske”.
Andre saudiske kommentatorer advarer mod overreaktioner og beskylder de ophidsede muhamedanere for at ville underminere den saudiske regerings bestræbelser på at fremme landets sportsindustri og for at være intolerante.

For en sjælden gang er der altså uenighed blandt de troende.
Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvem den danske regering holder med, behøver man blot henvise til dens Koran-inspirerede lovgivning.

Men hvem kender fremtiden? En dag er det måske Mette Frederiksen, Lars Løkke, Peter Hummelgaard, det meste af Folketinget og adskillige af mediernes redaktører, der må redegøre for deres adfærd.

Danmark Købe hos Saxo: Sådan døde Danmark