Kommentar
De grønne kommer snart og tager dig
Klimapropagandisternes succes har været over al måde. Langt de fleste amerikanske unge – hele 84 pct. – tror, at klimaforandringer vil forårsage alvorlige uroligheder og gøre dele af kloden ubeboelig inden for deres levetid. Og når klimaprædikanterne tilmed kan overbevise dem om, at alle ulykkerne skyldes menneskelig udledning af CO2, kan det næppe overraske, at menneskemasserne med glæde efterkommer magthavernes krav om snart det ene og snart det andet indgreb mod friheden og levestandarden.
På den baggrund er det interessant at høre, hvad Dr. Steven Koonin har at sige. Bag sig har han en fornem karriere, bl.a. som undersekretær i præsident Obamas energiministerium og som ”provost”, dvs. øverste videnskabelige chef, på et af USA’s mest prestigefyldte universiteter, California Institute of Technology (Caltech). Han er i øjeblikket professor ved New York University. Koonin er uddannet som teoretisk fysiker, men hans forskningsinteresser omfatter også computerfysik, muklear astrofysik og miljøvidenskab. Umiddelbart skulle man altså tro, at han var systemets mand, men det er langt fra tilfældet.
For to år siden gjorde Koonin sig bemærket med bogen ”Unsettled”, som aflivede de fleste af de påstande om klimaet, der bliver serveret for almenheden.
Interessant nok accepterer Koonin de rapporter, der med års mellemrum udsendes af FN’s Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), som politikere, verdensforbedrere i Davos, bureaukrater og journalister baserer sig på. Men, som han bemærker under et interview med Uncommon Knowledge: Hvor mange af dem kan overhovedet læse rapporterne? Den seneste kom i 2022 og var på 3000 sider, som Dan Jørgensen og journalisterne på Politiken, ”Danmarks klimaavis”, garanteret ikke har tygget sig igennem. Og hvis de har, har de sikkert ikke forstået noget.
Det, vi får serveret i medierne, er kondenserede resumeer bestilt af politikerne, som har brug for noget, de kan bruge til at gennemføre deres indgreb mod biler og hakkebøffer og deres nye afgifter. De samme resumeer er til glæde for journalister, der lever af at kunne skrive opsigtsvækkende historier om det forestående sammenbrud. Hvis en journalist præsenterede sin redaktør for en historie om, at det går nogenlunde, ville hun hurtigt blive overført til andet arbejde.
Koonin giver ikke meget for diverse forudsigelser om fremtidens klima. Som han siger, beror de på computer-modeller, der ”demonstrativt er uegnede til formålet”.
Kraftige ord fra en computerekspert.
Her er nogle ”takeaways” fra interviewet på Uncommon Knowledge:
Menneskelige aktiviteter bidrager kun med 1 pct. til klimaforandringerne.
Jordens opvarmning har stået på i 400 år – altså længe før, der var industri eller benzindrevne biler.
Opvarmningen siden 1900 på ca. 1,3 grader har været en gave til menneskeheden. Den gennemsnitlige levealder er siden 1900 steget fra 32 til 73 år, og verdens befolkning er vokset med en faktor på fem. Men vi skal altså tro, at den forventede stigning på 1,2-1,4 grader inden 2100 vil ødelægge livet, som vi kender det.
Vi bliver konstant bombarderet med fortællinger om mennesker, der er døde af varmen, men som Koonin understreger, dør mange flere af kulde, og opvarmingen medfører derfor, at færre dør.
I modsætning til pressens rædselshistorier tyder intet på, at tornadoer og tyfoner er blevet hyppigere eller kraftigere. Det samme gælder oversvømmelser.
Koonin afviser også påstanden om, at verdens fødevareforsyning skulle være truet af et varmere klima.
Her kommer min (LH) konklusion, som jeg ikke vil tage Steve Koonin til indtægt for:
Vejret og klimaet bliver sammenblandet i mediernes sensationelle historier. Ethvert mærkværdigt vejr bliver taget som bevis på, at Klaus Schwab, Greta Thunberg, Al Gore og Dan Jørgensen har ret.
Og som sultne ulve, står klimaprædikanterne på spring for at æde det sidste af den frihed, du troede, at du havde.
”Klimakampen” er en genial psykologisk operation beregnet på at udplyndre skatteyderne for at berige storkapitalen og de samvittighedsløse politikere, der kan grine hele vejen til banken på Bahamas.
