De Radikale ”betræder ny jord”, meddeler partiets politiske leder, Martin Lidegaard. Af hensyn til klimaet skal der lægges en afgift på tøj. Og den radikale næstformand, Samira Nawa, lægger heller ikke fingrene imellem: ”Det er ikke rimeligt, at vores generation efterlader klimaregningen til den næste generation. Det er ansvarsløst, tankeløst og dybt uretfærdigt”, siger hun. Hvis de radikale idealister får deres vilje, skal manufakturhandlerne til at veje tøjet og pålægge det en afgift på 50 kr. pr. kilo, som skal gå til Martin Lidegaards kommende projekter.

Men det udtømmer langt fra De Radikales iderigdom. Også varer som okse- og kalvekød, biler, cement og emballage skal holde for, foruden naturligvis flyrejser og bilkørsel. Og sandelig om der ikke også skal lægges afgift på biomasse til el og varme. Man troede ellers, at biomasse var så klimavenlig, at det var til at blive grøn i hovedet af.

Man forstår De Radikales bekymring over det danske ”klimaaftryk”. Indien og Kina bygger kulkraftværker på livet løs, og hvis man tror, at klimaet styres af menneskeskabt CO2, er det klart, at danskerne må kompensere for indernes og kinesernes svineri.

Men bliver det ikke for indviklet og bureaukratisk med alle disse afgifter? Hvad med i stedet at arbejde på at sænke danskernes gennemsnitlige levealder? Det kunne man f.eks. gøre ved at afgiftbelægge medicin, lægebesøg og hospitalsophold samt afskaffe folkepensionen. En sådan reform ville hurtigt resultere i mindre bilkørsel, formindsket indtagelse af kød og et mindre tøjforbrug.

Nu mangler vi blot en udregning, der viser, hvor mange danskere, der skal elimineres, hver gang kineserne bygger et nyt kulkraftværk.