Kontrollanten kvitterede da også med et venligt smil, mens hun bad mig bekræfte min identitet. Så spurgte hun mig om, jeg var glad og tilfreds. Det var nok at stramme den. Men jeg så ingen grund til at kaste mig ud i ordkløveri fra morgenstunden, så jeg svarede med al den overbevisning, jeg kunne mønstre, at jeg var både glad og tilfreds. Og alt taget i betragtning foretrækker jeg også to timers moderat fysisk arbejde i jahves fri natur fremfor at henslæbe tid i arresten.

Viljen til resocialisering og ønsket om at genindtræde som et legitimt medlem af samfundet formelig strålede ud af mig, mens hun krydsede af og noterede i et skema fastgjort til et clipboard. Jeg lænede mig diskret frem og så mit eget og en række danske og udenlandske navne på papiret.

Kvinden ønskede mig en fortsat god dag. Hun skulle videre på sin færd blandt røvere og banditter. Jeg vendte tilbage til ukrudtet.

Kontrollanten fra kriminalforsorgen var i øvrigt en velklædt kvinde, og jeg fik lidt fornemmelsen af, at hun var på vej til fest. Så min første indskydelse var at hive kameraet frem og forevige synet. Men jeg er nået så langt i min resocialisering, at jeg havde en klar fornemmelse af, at den opførsel kunne have bragt mig i problemer, så I må tage mit ord for det eller bruge jeres fantasi. Og i øvrigt nøjes med et foto af min noget mere rustikke fremtræden.

Om dagens arbejde med at fjerne ukrudt er der ikke meget at melde. Jeg vurderede tirsdag, at der sandsynligvis ville blive tale om seks-otte-ti timers arbejde. Det var alt for lavt sat. Jeg tror, at vi kigger på 16 timers arbejde her. Eller mere.

Det er ikke noget problem. Jeg er ikke engang halvvejs i min samfundstjeneste. Så jeg har tid nok.

(Jeg har nu aftjent 32 ud af 80 timers samfundstjeneste)

Se også
Vive les Femen (Personne ne me soumet)