Af samme årsag er jeg også betænkelig ved Frit Borgerligt Fællesskabs planer om at blive et egentligt politisk parti, men den udvikling synes at være uafvendelig.

Jeg frygter, at også et nyt borgerligt parti vil starte med højt humør, store planer og en masse ildsjæle, der vil lægge al deres fritid og hjerteblod i sagen – blot for at blive skuffede et par år senere.

Henriette Ergemann har ganske vist sagt, at i det påtænkte parti skal der være ”højt til loftet og langt til døren”, men er det ikke, hvad alle partier hævder?

Man kan lige så godt indstille sig på, at der uvægerligt vil være partimedlemmer, som i en ophidset tilstand kommer til at sige noget mindre velovervejet, der vil få de antiborgerlige medier – dvs. samtlige danske medier – til at fortælle om de forfærdelige ekstremister, som partiet nærer ved sin barm. Ledelsen vil derfor komme under pres for at smide de formastelige ud. Derefter går de udsmidtes venner, som begynder at lægge planer for atter et nyt parti.

Et rigtigt borgerligt parti vil kun have en chance, hvis det fra første færd indstiller sig på at skulle operere i fjendtlige omgivelser, udviser mod og står fast, når medierne starter deres kampagner, og ikke kaster hinanden under bussen, fordi de kommer til at sige noget dumt.

Man skal huske, at det samlede folketing dummer sig dagen lang, og at ingen har noget at lade andre høre.