Den franske indenlandske efterretningstjeneste, DGSI, har for nylig beslaglagt og blokeret cirka 200 millioner kroner fra forskellige fonde og organisationer, der støtter Det Muslimske Broderskab.

Aktionen er et led i de franske myndigheders bestræbelser på at begrænse islams voksende indflydelse i det franske samfund. De Muslimske Brødre og organisationens støtter er centrale i bestræbelserne på at få unge muslimer til at opgive de mest fundamentalistiske grene af islam. En undersøgelse fra meningsmålingsinstituttet Ifop i 2020 viste, at 57 procent af Frankrigs unge muslimer mener, at islamisk lov (sharia) er vigtigere end franske love.

Retsgrundlaget for aktionen mod Det Muslimske Broderskab er en lov mod religiøs separatisme, der blev vedtaget i 2021, efter at en muslimsk ungdom havde halshugget den franske historielærer Samuel Paty. Tjetjenerne begrundede hovedbeklædningen med, at Paty havde vist en karikaturtegning af Muhammed i skolens undervisning om ytringsfrihed. At unge muslimer var mere kede af tegningerne end over likvidationen af ​​Paty var en vigtig del af baggrunden for, at loven blev vedtaget, oplyser Weekendavisen.

Det Muslimske Broderskab blev grundlagt af egypteren Hassan al-Banna i 1928 som en modvægt til vestlig kulturel og økonomisk indflydelse i den arabiske og muslimske verden. Organisationen er verdensomspændende og har til formål at etablere et verdenskalifat. Det har haft og har stor betydning for den islamiske vækkelse og fundamentalisme i de seneste årtier. Bevægelsen var central i Egypten under det såkaldte arabiske forår. Den fik derefter regeringsmagt, før officerer i landets militære styrker greb ind og overtog regeringsmagten for at dæmme op for, hvad der af den militære ledelse i Egypten blev set som en farlig udvikling.

I 1950’erne følte det daværende Nasser-regime i Egypten sig så truet af Det Muslimske Broderskab, at organisationen blev forbudt. I 1970’erne og 1980’erne fik det sunnimuslimske broderskab stor indflydelse i Syrien, men blev kraftigt decimeret efter flere tusinde medlemmer blev massakreret under det syriske militærs angreb på byen Hama i 1982. Krigen i Syrien i 2011 kan ses som tak til det sidste og hævn efter massakren i Hama. Det Muslimske Broderskab står også bag terrororganisationer som Hamas og har stærke bånd til Tyrkiets regeringsparti, AKP, og dets leder, premierminister Tayyip Erdogan.

I Norge er Islamisk Forbund (DiF) og Rabita-moskeen i Oslo talerør for Det Muslimske Broderskab, mener Hege Storhaug, der er en af ​​Norges bedste eksperter i islams forgreninger i landet. Lederen af ​​moskeen, Basim Ghozlan, har indrømmet, at forbundskontoen i DiF er fyldt med penge fra Mellemøsten, som blandt andet bruges til at opkøbe ejendomme i Norge, der skal fyldes med moskeer. Den politiske indflydelse DiF har, blev demonstreret, da Oslos byråd annullerede byens plan og byggestyrelsens afslag på at bygge en stor moské i Calmeyers gate i Oslo, anslået til mellem 150 og 200 millioner norske kroner, skrev Storhaug for nylig på hjemmesiden rights.no.

De franske myndigheders aktion mod Det Muslimske Broderskab kan også ses på baggrund af den opsigtsvækkende bog om Det Muslimske Broderskab af socialantropologen Florence Bergeaud-Blackler, der udkom i januar i år. I bogen viser hun, hvordan Det Muslimske Broderskab har infiltreret flere organisationer og foreninger for at islamisere det franske samfund. Organisationen undgår normalt hårde konfrontationer med andre organisationer og det såkaldte storsamfund. Det foretrækker at arbejde gennem overnationale, politisk svage, men økonomisk stærke organisationer, som ofte modtager statstilskud. Disse organisationer støtter for eksempel lgbtqi-gruppernes kamp for mindretals rettigheder, og de arbejder for at få islamofobi forbudt på samme måde som diskrimination, racisme og antisemitisme. En sådan støtte er meget effektiv til at undertrykke enhver kritik af islam og islamisme.

Brugen af ​​radikal venstreorienteret offerretorik er vigtig i kampen for at udbrede islam, fordi det får muslimer til at tro, at de er forfulgt, og staten er efter dem. Muslimer skal finde frelse i det islamiske verdenssamfund, siger Bergeaud-Blackler i et interview med den franske avis Le Figaro. Hun lever ligesom mange andre et farligt liv, fordi de er kritiske over for islam. Hun har modtaget mange dødstrusler og lever nu med konstant politibeskyttelse i et samfund, hvor muslimer mener, at de bliver uretfærdigt og uretfærdigt behandlet. Dødstruslerne er så massive, at Sorbonne-universitetet i Paris for nylig så sig nødsaget til at aflyse en konference med hende af sikkerhedsmæssige årsager.

“Ud over risikoen for at blive slået ihjel, kan man nævne den næsten systematiske udstødelse (social stigmatisering), som man udsættes for… det er en sand katastrofe for forskningen på et tidspunkt, hvor vi mere end nogensinde før har brug for at forstå, hvad det er, der finder sted, siger Bergeaud-Blackler til Le Figaro