Den vigtigste begivenhed i nyere dansk historie, Muhammedkrisen, skulle derfor gøres til obligatorisk pensum i danske skoler, men efter flere timers folketingsdebat, fravalgte man forslaget. (Weekendavisen 11.5.).

Så det, der kunne have været et værdifuldt bidrag til ytringsfrihedens betydning og nødvendigheden af ikke at bøje sig, er i stedet blevet endnu et bevis på, hvordan frie samfund dør. (Jihad Watch 16.5.). Ny sejr for islam, regeringen vendte af frygt, skrev HRS (11.5.)

For PET har vurderet, at det kan medføre sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis man viser Muhammedtegningerne i undervisningen, udtalte undervisningsminister Tesfaye i debatten. Så endnu en sejr til fundamentalistisk islam.

Regeringen burde indse, at den stigende islamisering bør stoppes. Men de tør ikke. I stedet vælger de at spille med lukkede kort. Og man kan ikke fortænke befolkningen i at græmmes over en regering, der lukker øjnene og taler med to tunger. Mattias Tesfaye udtalte, at beslutningsforslaget stillede en rigtig diagnose, men havde den forkerte medicin. En smart, teoretisk gang udenomssnak. Så islam har nu så megen magt, at vi ikke er herrer i eget hus. (Den Korte Avis 22.5.).

Eller som Piet Hein engang skrev om politikere : “Den meste form er tomme fagter, som skjuler det, man ikke magter. Hvor skønt, når form og indhold følges, så det, som dækkes, ikke dølges.”

Efter flere årtiers indvandring er det trivielt at gentage, hvad den muslimske indvandring til Europa også handler om, for ikke at tale om, hvad den koster af milliarder af skatteyderkroner. Men, som Den korte Avis skriver, går det hurtigt, og langt over hundrede tusinde muslimer har nu dansk statsborgerskab og kan vælges til Folketinget. Fortsætter udviklingen, som nu, skal kirkeklokkerne i en ikke fjern tid konkurrere med bønnekald på arabisk fra minareter (Den Korte Avis 14.5.).

Men hvordan er det gået til, at gamle Danmark er endt som en taber, der ikke mere er herre i eget hus ?

Herom skriver Asger Aamund (22.5.):

“I Danmark ser vi det som samfundets ansvar at integrere indvandrere, og vi har derfor etableret et vældigt migrantindustrielt kompleks med tusindvis af konsulenter, tolke, arbejdsformidlere, sproglærere og sociale sagsarbejdere, men facit efter næsten 60 års integrations-arbejde er en total fiasko uden udsigt til forbedring. Især når det drejer sig om migranter med arabisk kulturbaggrund. I en nylig rapport fra Justitsministeriet om ytringsfriheden i Danmark konstateres det, at 76 procent af indvandrere fra islamiske lande vil forbyde kritik af islam. I en meningsmåling, som Wilke i 2015 foretog for Jyllands-Posten, mente 77 procent af de adspurgte indvandrere med islamisk kulturbaggrund, at koranens bud skulle følges fuldt ud, hvilket ville betyde, at det danske folkestyre og retsstaten skulle udskiftes med en islamisk formynderstat”.

Det her kan ikke blive værre, siger Asger Aamund. Vi har gravet os ned i et hul og graver ufortrødent videre. Politikere og erhvervsliv råber på mere udenlandsk arbejdskraft, men har intet bud på, hvordan vi slipper de fagligt kompetente ind og holder klienterne ude. Den kaotiske udlændingepolitik dalrer fortsat derudaf som et skib uden ror.

Det kræver mod og beslutsomhed, hvis vi skal redde stumperne af et harmonisk samvirkende Danmark: Et femårigt moratorium fra de gældende flygtningekonventioner, stop for indvandring af klienter, ingen positiv særbehandling af migranter fra islamiske kultursamfund. Stop for modersmålsundervisning, nedlæggelse af islamiske friskoler. Ingen kontanthjælp efter første arbejdsvægring. Fast arbejde som forudsætning for opholdstilladelse. Fængselsstraf betyder udvisning.

Mindre kan ikke gøre det, men mindre er lige det, vi får. Der er ikke udsigt til en konsekvent integrationsindsats baseret på krav og ikke på kapitulation.

Men det er da også svært at se skriften på væggen, når man har ryggen mod muren.” (www.asgeraamund.dk 22.5.).

Som forfatteren Poul Henningsen skrev under besættelsen 1940-45:

“Man binder os på mund og hånd, men man kan ikke binde ånd, og ingen er fangne, når tanken er fri….