Europæerne er ikke klar over, at de en dag vil blive en minoritet i deres egne lande. Når de er i mindretal, vil det være for sent, advarer den sydafrikanske forfatter og filmskaber Ernst Roets. Som boer har han observeret, hvordan vold mod hvide mennesker stiger. Er vores børn og børnebørn fremtidens boere?

Europæerne er ikke klar over, at de en dag vil blive en minoritet i deres egne lande. Når de er i mindretal, vil det være for sent, advarer den fremtrædende sydafrikanske forfatter og filmskaber Ernst Roets.

Demografiske konsekvenser

Roets sagde i et interview med Magyar Nemzet at han er overrasket over hvor åbne europæerne er for masseindvandring og han advarer os om de demografiske konsekvenser: 

– De vil blive enorme, blandt andet vil europæerne blive en minoritet i egne lande.

– Fra Sydafrika er vi overrasket over at se hvor åbne de europæiske lande er og hvordan mennesker bare accepterer indvandrere uden at indse at de en dag vil blive en minoritet i deres eget land og konsekvenserne af det.

Snakker af erfaring

Roets snakker af erfaring. Som boer har han observeret hvor brutalt hvide mennesker i dag bliver behandlet i Sydafrika. Volden stiger i takt med at hvide er blevet reduceret til en minoritet. Magtskiftet har ført til diskriminering, fjendtlighed og drab – også på medlemmer af Roets’ egen familie.

– Når I er en minoritet i eget land vil det være for sent. Demografien er afgørende: Europas kultur, de fantastiske teatre, underholdningen, universiteterne, kirkerne – alt vil gå tabt med en faldende demografi. Det gælder især for europæere og amerikanere som ikke erkender demografiens betydning

Kill the Boer!

Den voldelige kriminalitet rettet mod boerne er en af hovedårsagerne til at Roets skrev bogen Kill the Boer: Government Complicity in South Africa’s Brutal Farm Murders som er blevet en international bestseller.

– For at understrege størrelsen på problemet har jeg studeret rapporterne om drab på hvide. Jeg kender mange ofre og kan nævne mange mennesker som er blevet dræbt sammen med familiemedlemmer og venner på deres gårde. 

Jeg havde en ven på videregående skole som blev skudt i hovedet da han tog hjemmefra om natten. Min fars fætter blev brutalt myrdet; de slog ham med sten og gennemborede hovedskallen med en høtyv.

En forfærdelig kreativitet blandt morderne

 – Forældrene til en kvinde jeg kender blev ofre for et af de mest brutale gårdsdrab. De bandt reb rundt halsen på dem og tvang dem op og ned inde i huset. Kvindens far blev myrdet ved at de stoppede brusehovedet ned i halsen på ham og pressede kogende vand ind i ham så han fik alvorlig indre forbrændinger før de til slut skød og dræbte ham med et haglegevær.

– Dette er nogle få tilfælde af mange. Nogen er blevet brændt ihjel, nogen er blevet slæbt efter biler til døde, andre har fået halsen skåret over med macheter eller er blevet parteret. Der er en forfærdelig kreativitet blandt morderne. 

Heller ikke hvide børn går fri

Roets har dedikeret sin bog til minde om Wilmien Potgieter som bare var to år gammel da hun og hele familien blev myrdet. Den lille pige var rejst hjem med familien da faren blev angrebet, stukket 151 gange med høtyv, kniv og machete – og efterladt med en høtyv i nakken. Drabet skete foran øjnene på konen og datteren. Den lille pige blev skudt foran moren som efter det blev beordret ned på knæ og skudt.

– Det er så forfærdeligt at du ikke engang har lyst til at høre om det, men det er ikke den eneste historie som involverer børn.

«Dræb boerne» er ingen hadytring

Navnet på Roets’ bok, «Kill the Boer», henviser til en populær sydafrikansk sang, «Dubul’ ibhunu» som oversat betyder «dræb boeren». 

Det venstreorienterede sydafrikanske parti Economic Freedom Fighters (EFF) grundlagt af ANCs ungdomsorganisations tidligere leder Julius Malema, blev sagsøgt for opfordring til drab af AfriForum hvor Ernst Roets er viceadministrerende direktør, for at de sang denne sang på partisamlinger.

EFF som for tiden er det tredje største parti i begge kamrene i det sydafrikanske parlament, blev frikendt af retten som erklærede at sangen hverken opfordrede til had eller vold. Dommen blev behørig feiret i dele af Sydafrikas befolkning.

Relativt vellykkede

Roets beskriver den intense diskriminering boernes minoritetssamfund står overfor i Sydafrika. Men trods dette er det hvide samfunde økonomisk og kulturelt relativt vellykket.

– Vort samfund er ganske vellykket og roden til konflikten er misundelse. Samtidig bruger regeringen os som syndebukke og lægger skylden for landets problemer på os.

Nogle årtier efter at de hvide gav magten i Sydafrika fra sig, er landet i forfald. Det offentlige er præget af omfattende tyverier og korruption på alle niveauer, grundliggende offentlige tjenester som strøm og affaldshåndtering lider under sammenbrud.

– Firs procent af landets skoler er dysfunktionelle. På den anden side har boerne skoler og universiteter på samme niveau som i Europa. Arbejdsløsheden er rundt regnet fyrre procent, blandt boerne er den cirka otte procent. Mens resten af landet er en fiasko, registrerer vi succeser.

– Et af de største problemer er elektricitetsforsyningen som staten har monopol på. Der er strømnedbrud flere timer om dagen. 

Frigører sig 

Boerne genererer deres egen elektricitet og gør tiltag for at øge uafhængigheden. Boernes generelle situation er «vældig god og vældig dårlig på samme tid», ifølge Roets. 

– Den er vældig dårlig fordi Sydafrika er på randen af kollaps og intet tyder på at landet vil slippe ud af krisen. Antal af protester mod offentlig gæld, korruption, kriminalitet og uddannelsessystemet stiger. Alle indikatorer peger i forkert retning. Vi har bygget institutioner som beskytter os. Hvis staten svigter, må vi overleve. Vi har egne skoler, universiteter, kultur- og økonomiske organisationer.

https://twitter.com/ErnstRoets/status/1659642818384502801?s=20

Boerne, ”afrikaners”

Boerne er også kendt som ”afrikaners”, et i hovedsagen sydafrikansk samfund med rødder i nederlandsk, tysk og fransk befolkning som slog sig ned i landet.

– Men vi er ikke længere nederlandsk, tysk eller fransk, vi er en egen nation med nære bånd til Afrika og Vesten. I 1990-tallet spredte der sig en ideologi om at vi alle kunne opgive vor kulturelle identitet og dermed alle blive ens. Denne proces gjaldt ikke kun os, men også andre etniciteter, men det fungerede ikke.

Roets er generelt set optimist og tror situationen for boerne vil blive bedre, men realisten i ham ser at situationen er vanskelig. Dog holder de sig modstandsdygtige til trods for at flere og flere boere forlader landet.

Stærk kultur og identitetsfølelse

– Vor kultur og vor identitetsfølelse er stærk. Vi er mange og vi ønsker at overleve. Der er omtrent 2,7 millioner af os, vi bor spredt og vi er en minoritet overalt. 

Roets mener boerne for at overleve må samle sig så de i det mindste udgør flertallet i et område af Sydafrika og de må øge den internationale bevidsthed om situationen de står overfor.

– Sydafrikanerne vil blive fattigere og med det bliver de vredere. Flertallet vil fortsætte med at klandre boerne for regeringens inkompetence og fiaskoer. Korruptionen og kriminaliteten vil fortsætte med at vokse. Folk vender sig bort fra de regerende partier uden at have reelle alternativer. I sidste ende vil staten kollapse og et post-statsligt samfund gro frem. Vi boere har stærke institutioner, men de vil ikke kunne fylde det politiske tomrum som vil opstå med statens kollaps.

– Udviklingen kan tage en anden retning, men jeg tror dette er det mest sandsynlige scenario.

Demografisk transformation af Europa 

Den demografiske transformation af Europa følger et noget andet mønster eftersom europæerne i udgangspunktet udgør eller udgjorde majoritetsbefolkningen her, men stadig flere byer eller dele af byer, overtages af indvandrere fra varmere lande, særlig er det i arbejderklassens omegnsbyer at den gamle majoritetsbefolkning taber fodfæstet. 

I for eksempel den svenske smeltediglen Malmö begynder det at blive problematisk at udtrykke sig på minoritetssproget svensk, skolerne opfordres til realitetsorientering og at gå over til undervisning på arabisk. I Frankrig får snart 25 prosent av de nyfødte muslimske navne og det stiger med 0,7 procent hvert år. Også i vårt eget land drives befolkningstilvæksten af indvandring fra eksotiske og farverige kulturer.

Er endnu levende blegansigter fremtidens boere?

Om få årtier er det de endnu levende blegansigter fra den europæiske urbefolkning som trækkes frem som «berigelsen» – om den nye demografi er lige så søde mod os, som vi har været mod dem. Vore børn og børnebørn er fremtidens boere.