Danskere og nordmænd har en stærk nationalfølelse, men vi lever i den underlige situation at myndighederne frygter folkets kærlighed til deres eget land. Selv har de solgt sig ud til fremmede. Det er derfor beheftet med mistænksomhed at være nationalsindet.

Den korrekte lære er omhegnet af forbud og love som om vi levede under okkupation. Det er faktisk Laura Ingraham der brugte disse ord om dagens situation i USA: Det er altså tanker som mange gør sig.

Men man må ikke sige det højt i de nordiske sociale-demokratiske lande!

De er nu koblet op mod en ny form for internationalisme: Den globale.

De vil gøre verdensborgere af os. Men vi betakker os.

Vi vil gerne beholde vores lille hjørne af verden. Vi er små folk, halvparten af en kinesisk storby, en megapolis.

Vores fædrelandskærlighed er brydsom for magthaverne, der gerne mænger sig med de store. Lars Løkke Rasmussen vil stille sig i spidsen for landene, der vil tugte Ungarn.

En national bevidsthed vil i dag sige bevidsthed om at vi er under angreb, fra vores egen elite og egne myndigheder.

At forsvare hus og hjem er i dag en forpligtelse og en nødvendighed. Hvis man værdsætter sin egen identitet.

Davos-eliten vil gerne tilbyde os en anden. Med Ida Aukens ord: Vi skal intet eje og være lykkelige.

Hvilket betyder at vi ikke skal have en national identiet som er stedsspecifik og historisk bestemt. Lyder det forlokkende?

Det er tid for den nordiske tanke og nordisk frihed.

Vores egne myndigheder har en destruktiv agenda. Vi har været her i 3.000 år og blodets bånd er endnu stærkt.

Men det må bekræftes, hver dag.

Det er det ubrydelige bånd vi kender når vi hilser foråret velkommen. Atter en dag, atter en cyklus. Vi overlevede vinteren. Vi skal også overleve det flerkulturelle eksperiment der er en dødssejlads.

Foråret betyder liv og vækst.

Vi er ydmyge overfor livet og alt det har givet os. Vi vil beskytte vores hjem.

Som er Norden.