Nyt

EU-kommissionen forbereder visumfrihed for tyrkere, til trods for stor modstand indad i EU-landene. Formelt skal Tyrkiet opfylde 72 krav inden udgangen af juni, hvilket er urealistisk. Men kommissionen vil justere kravene, så Tyrkiet klarer dem.

Det er EU-Kommissionens intention at fremsætte et forslag om visumfrihed til Tyrkiet så snart som den 4. maj, hvis Tyrkiet sætter gang i de nødvendige tiltag, så landet ved udgangen af juni kan leve op til samtlige de 72 krav, der stilles. EU-Kommissionen ville onsdag ikke oplyse, hvor mange af de 72 krav, som allerede er helt eller delvist opfyldt – det var 35 ved den sidste statusrapport i begyndelsen af marts – men den fremhævede, hvad der især udestår. Og det ser umiddelbart meget vanskeligt ud at opfylde på rekordtid.

Det er mærkelig at kommissionen lægger sig i selen for at Tyrkiet skal klare fristen. Det er ingen entusiasme at spore blandt europæere eller europæiske land.

Det som kan torpedere aftalen er Cypern. Ankara nægter at anerkende den græskcypriotiske side af øen det selv invaderede i 1974. Den græskcypriotiske regering anerkendes ikke, selv om FN gør det. Denne stejlhed kan blive kostbar for Ankara.

Men EU-kommissionen agter at gøre alt, for at Ankara klarer fristen.

EU-Kommissionen har dog mulighed for at stille forslag om visumfrihed, hvis Tyrkiet opfylder en kritisk masse af de 72 krav, og der er udsigt til at opfylde samtlige krav ved udgangen af juni. I EU-Kommissionen er holdningen derfor, at der er en »god chance« for, at Tyrkiet har gjort så store fremskridt, at det kan retfærdiggøres at komme med et forslag om visumfrihed den 4. maj.

»Vi har ikke meget tid, men jeg mener, at de fleste krav kan opfyldes,« sagde EU-kommissær, Dimitris Avramopoulos, onsdag direkte adspurgt af Berlingske.

Hvad får kommissionen til at være så imødekommende overfor et land, som har skabt så store problemer for Europa?

 

 

http://www.b.dk/globalt/er-flygtningeaftalen-ved-at-vaelte-eu-og-tyrkiet-paa-kollisionskurs-om-visumfrihed

 

Topbillede: Hvorfor er den græske kommissær Dimitris Avramopoulos så opsat på at give tyrkerne visumfrihed? Ved ikke Hellas af egen erfaring hvad ottomannerne betyder?