”Hvis Frankrig lader sig intimidere af den minoritet, der bruger islam til på uforståelig vis at vende sig mod den tilbageståenhed, som deres forældre efterlod i deres hjemlande, så er Frankrig i færd med at bringe en række landvindinger og værdier i fare. Frankrig som har en lang og smuk tradition for at kæmpe for lighed, retfærdighed og imod racisme, bør ikke lade sig forurene af et tilbagestående og intolerant verdenssyn” – 

”Den generelle instruks (efter en irakisk gidseltagningsaffære i Iraq) lyder derfor, at der skal holdes lav profil angående islamismen     -” 

 Jean Pierre Obin:

 Hvordan islam trænger ind i skolen (i Frankrig) 2020 – 

Og det er netop hvad der er sket de seneste tyve-femogtyve år, hvor muslimerne i Frankrig er blevet mere religiøse end deres forældre, mere radikaliserede i og med at de har taget den religiøse identitet til sig som et ståsted, et tilknytningspunkt, en måde at forstå sig selv og verden på,  der alt overvejende er funderet i religionen. At det så er en bevægelse væk fra demokratiet, ligestilling og medbestemmelse er  en naturlig følgevirkning.

I USA  og Sydafrika var der engang apartheid (for whites only osv) – i dagens Frankrig er der selvpåført apartheid, dvs (krav om) særlige omklædningsrum for muslimske piger,  vandhaner i skolerne forbeholdt muslimer, mad, undervisning, påklædning, m.m. i adskilte rum, og dette som regnes for brud på verdslighedsprincippet,  fortsætter og vokser i det offentlige rum i  og på  franske skoler og i resten af landet – 

Mellem magtesløshed og …bevidst fortrængning har det franske skolesystem i løbet af de seneste 30 år udviklet sig til et sandt apartheid efter muslimernes eget valg. Ikke som i USA  og i Sydafrika hvor den politiske magt havde påtvunget hvide og sorte/farvede at leve adskilt men her som et krav fra muslimernes side…..!  

Overalt i Frankrig  iagttager man  den samme obstruktion af undervisningen: afvisning og indsigelser mod visse værker i fransk og filosofi, afvisning af visse dele af undervisningen i musik, af undervisningsprogrammet for historie og biologi, afvisning af at tegne og spille på et instrument, afvisning af at besøge en religiøs bygning, afvisning af blandede køn  til gymnastik, afvisning af skoleudflugter etc. ,  endvidere  markante krav om at kunne skilte med sin religion gennem symboler og påvirkning, samt forældres og personales afvisning af at give hånd til en af det modsatte køn. Man fortæller os om drengenes overvågning og somme tider voldelige kontrol med pigerne…, en aggressiv missionering  og pres på ikke bare elever men også lærere der mistænkes at være vantro”  eller beskyldes for ikke at udvise tilstrækkelig fromhed. Psykisk vold, racistiske aggressioner samt antisemitisme. Alt sammen handler det om   religion  -;   hvad der også er iøjnefaldende er den skrigende mangel på uddannelse af lærerne,  der som oftest er unge og uerfarne og mod deres ønske er placeret på vanskelige institutioner, som deres ældre kolleger  har været i stand til at undgå i kraft af deres  erfaring med den ministerielle forvaltning.. . Ikke mindst administrationens uvidenhed om eller fornægtelse af disse forhold ..en sand odysse i inkompetence…

Kontinuerlige og daglige angreb på verdslighedsprincippet..i alle Frankrigs skoler –  Lad mig lige forklare dette princip: ”Frankrig er en udelelig, verdslig, demokratisk og social republik,  proklamerer den første artikel i vores (Frankrigs) forfatning. Republikken, står der i den ophøjede tekst – res publica – mao  det offentlige. Det offentlige rum” som juristerne udtrykker det,  det vil sige de offentlige institutioner under et. I Frankrig er staten og de lokale myndigheder, de offentlige institutioner, skolerne, hospitalerne og hæren – og embedsmændene der holder dem i gang – altså neutrale,  og deres handlinger friholdes fra religiøs indflydelse.”  –  Dette er verdslighedsprincippet.  Det er bl.a. dette princip der er under angreb og har været det siden 90`erne –  2 ud af fem,  40% af lærerne har oplevet brud på verdslighedsprincippet i forbindelse med madordning. Med bruddet på verdslighedsprincippet, opstod der noget der kunne minde om apartheid, her i betydning selvvalgt adskillelse fra de hidtil gældende ordninger og normer. –  Andre kilder til vedvarende og voksende konfliktområder omhandler idrætstimer, seksualundervisning, biologi og historieundervisning, hvor tilsidesættelse af den obligatoriske skolegang kan føre til kollektiv udeblivelse, som ved kønsblanding  og  påklædning, orienteringsløb og juletræer m.m.    Ud over disse apartheidlignende tilstande  rundt omkring på institutioner, skoler og lignende,  hvor opbakningen til muslimske ønsker og  krav om særbehandling kom så også terrororganisationer IS,  hvor adskillelige unge muslimske skole- og gymnasieelever meldte sig og lod sig rekruttere  til  terroraktiviteter i Syrien i årene omkring 2015,  samme år som angrebene  på Charlie  Hepdo  og  Bataclan fandt sted .. 

Sagen er i al sin enkelhed, at de ledende politikere på intet tidspunkt efter 1960èrne har villet eller  turdet se sandheden i øjnene: nemlig at de religiøse minoriteter man har ladet kommet ind i landet bekender sig til en religion, som ikke anerkender andre, der står uden for islam. Der er kun én gud!  Som en ung muslimsk pige en gang råbte ud i min klasse, mens hun rasende hamrede de knyttede næver i bordet.

 Islams radikalisering startede med Khomeneys revolution i 1979, og ti år senere fik en engelsk-indisk forfatter , Rushdie en fatwa på halsen, der har fulgt ham siden. Senere kom 11/7 , Muhammedkrisen i Danmark, Redeker-affæren i 06. ..Men  politikerne har i den grad vægret sig ved at erkende dette fænomen,  tænk  bare på en mand  som Løkke Rasmussen, der rejser til Marakkesh og laver en beskidt aftale om at tage flere migranter…flere år efter at muslimer har vist hvad de dur til.  Ifølge undervisningsdirektøren Obin har de islamiske angreb mellem 1979og 2019  alene – fraregnet krige –  kostet  167.000 mennesker livet  globalt og såret 450.000 (i flg en undersøgelse fra Stiftelsen for Politisk Innovation, (http://www.fondapol.org/wp-content/uploads/2019)

En undersøgelse fra 2014 hvor man  spurgte  7000 gymnasieelever på første årgang mhp  at vurdere deres eventuelle præradikalisering, dvs  om eleverne følte sympati med et absolutistisk syn på religion med en overbevisning om det legitime ved magtanvendelse,  var der kun 4%  der  besad denne, men tallet tredobledes da det kom til de selverklærede muslimer.  – Hvis man laver en grov ekstrapolering til nationalt niveau, tyder resultatet på, at de unge præradikaliserede muslimer der er parate til at kæmpe for at påtvinge andre deres synspunkter udgør mindst 120.000 i Frankrig alene.

Så politikerne der søger at undgå konfrontation, gør det måske også, fordi de i dybet er bange for , hvad der kan ske. Og vi husker jo Nice  i 2016,  hvor 86 blev dræbt og 430 blev alvorligt sårede – 

Fornægtelsen af islams farer har alt for længe domineret Frankrig og landets skoler. Måske er det ved at ændre sig, men ..  da jeg lagde øre til den sidste valgkamp var det kun et tema hos Eric Zemmour,  et navn der rutinemæssigt blev forbundet med nationalistisk, racistisk  højreekstrem” propaganda  osv.  Da valgresultatet omsider blev gjort op,  havde Zemmour ikke fået særlig mange stemmer,  og der blev ikke snakket om andet end banaliteter , ikke mindst af Stephanie Surrugue. Mao  det gamle spil om magten fortsatte i  både Frankrig og i  danske msm-medier,  Fredens Religion forblev og forbliver et stykke tid endnu noget man ikke rigtigt vil eller tør røre ved. –  Der er marxister og neoliberale,  for hvem økonomien altid styrer verden, og som ikke tilskriver religionerne nogen autonomi eller iboende magt. Så er der dem der satser på næstekærligheden   for at overvinde den andens had. Disse to grupper ser ingen problemer omkring sig, for de er troende. De ser intet!  Men de tror!. De foretrækker at tro på deres illusioner eller idealer frem for at se verden som den er: Dvs tragisk. En accept af den tragiske virkelighed ville gøre dem  fortvivlede  

Et enkelt kritikpunkt må jeg lige anføre: 

Godt nok  taler forfatteren her ud fra sin erfaring som undervisningsdirektør, hvor han både inddrager skolernes konkrete virkelighed og politikernes halvhjertede forsøg på at gøre noget ved de problemer han omtaler, især verdslighedsprincippet. Men når han hele tiden omtaler de involverede som islamister, og fænomenet som islamisme, der ikke må forveksles med islam, begår han for mig at se en fejl. Han sammenligner fx  populister med islamister, folkeforfører i varierende grader. Men grunden til at vi aldrig har set muslimer protestere imod en  voldshandling, et attentat udført i islams navn er, at hele det voldelige potentiale ligger indlejret i denne religion. Man kan ikke behandle disse fænomener separat, sådan som  den herboende Ahmed Akkari  har gjort det i sin bog: Min afsked med islamismen, en titel der også peger hen imod forsøget på at uskyldiggøre religionen ved at behandle den for sig,  og attentater og vold for sig. At gøre det skaber mere forvirring end klarhed klarhed, og jeg mener at vi i dag er nødt til at knytte den radikaliserede, politiserede aktivisme sammen med religionen islam, fordi det alt sammen står i Koranen.  Det er som regel kun de anstændige der ønsker denne skelnen . 

Omsider er det måske ved at gå op for franskmændene. Fornægtelsen af islam(ismen)s farer har alt for længe domineret vores land og navnlig vores skole. Det er måske ved at ændre sig, men de kredse i samfundet og i den politiske verden, der nægter at se virkeligheden i øjnene, er stadig talrige.  (Obin. S. 201 ) –   

Jeg beklager dybt at måtte sige det, men her er et punkt hvor historien vitterligt genudspiller et  uhyggeligt tema fra det 20. århundrede: En vigtig grund til at man ikke ønskede krig med nazisterne og i stedet gav dem forståelse, medvind for ikke at sige medfølelse indtil de allersidste øjeblikke, hvor Tyskland (nazisterne) gik ind i Polen handlede  som bekendt om  frygten for en ny krig. Med 1.500.000 mand og på lidt over en måned mistede 66.000 polakkere livet og 133.700 sårede + 700.000 tilfangetagne kostede den første invasion. Mens   de samlede tab for Polen under hele krigen –  ( på  omkring 6.000.000 + et ukendt antal sårede. –   Omkring to år senere startede Operation Barbarossa d. 22. 6 1941 i løbet af de første 200 dage døde 5 millioner mennesker, overvejende russere, hvilket svarer til godt og vel 1000 mennesker i timen døgnet rundt i mere end 6 måneder. I bagklogskabens ulideligt klare lys  kan man se,  at netop fordi man for alt i verden ikke ønskede at starte en ny krig og derfor holdt igen mellem fortielse og fortrængning og det kom så til at koste seks års krig hvor hele verden deltog med det resultat, at omkring 60.000.000 ,  60 millioner blev dræbt ´+ et ukendt antal sårede. Nu er det så min frække påstand, at en af grundene til, at mange europæiske lande har givet muslimerne så megen forståelse, langmodighed og appeasement, delvis hænger sammen med frygten for et nyt blodbad,  hvis man virkelig turde at stille minoriteten stolen  for døren og sige NEJ,  ikke mere religion og fanatisme her i Europa ….Men så langt når vi ikke,  fordi den venstreorienterede medieklasse for længst ville have vendt våbnene mod de nationalt sindede,  der af eliterne anses for de egentlig skyldige i den europæiske misere -… Altså det gamle had til højrefløjen – 

Litt.  Hvordan islam trænger ind i skolen (er forholdene i Frankrig et varsel  for Danmark?