Da Vesten anført af USA, Storbritannien og Frankrig i 2011 styrtede oberst Muammar Gaddafis regime i Libyen, skete det for at gøre landet frit og demokratisk. Det var i hvert fald, hvad de påstod.
Danmarks daværende udenrigsminister, Villy Søvndal fra SF, var begejstret: Nu gjaldt det om at ”genopbygge et land med stærke demokratiske institutioner, med en stærk stat og en retsstat. Sikre at Libyens folk og håb om frihed kan lykkes”, forklarede han til TV2. I dag siger han vist nok ikke så meget om Libyen.
Nu 12 år senere må en FN-rapport indrømme, at der hverken er kommet demokrati, retsstat eller frihed til Libyen, hvor forholdene er værre end under den gamle diktator. Landet har end ikke en forfatning. Og hvad værre er, det har udviklet sig til et knudepunkt for menneskehandel og tilmed slaveri, og ifølge FN-undersøgelsen støtter EU organisationer, der har banet vejen for disse forbrydelser.
”Disse organisationer modtager teknisk, logistisk og finansiel støtte fra Den Europæiske Union og dens medlemsstater for at pågribe og returnere migranter”, siger formanden for FN’s fact-finding mission til Algeriet, Mohamed Auajjar. Han tilføjer, at der er grundlag for at tro, at migranterne bliver ofre for sexslaveri.
Er migranterne kristne, risikerer de at blive beskyldt for at ”sprede kristendom” – en forbrydelse, der kan medføre dødsstraf. Libyens indenlandske efterretningstjeneste, ISA, har siden slutningen af marts offentliggjort videoer med mennesker, der tilstår at have gjort sig skyldige i frafald fra islam.
EU og dens medlemslande modtager ubekymret millioner af muslimer fra bl.a. Algeriet, idet de er overbeviste om, at de vil opføre sig eksemplarisk, når de har krydset Middelhavet.