En storjury i étparti-staten New York har besluttet at rejse anklage mod tidligere præsident Donald Trump for en eller flere forbrydelser, hvis nærmere indhold i skrivende stund er ukendt. De fleste antager, at det drejer sig om nogle penge, som Trump gav til pornostjernen Stormy Daniels mod at hun afholdt sig fra at komme med afsløringer om et forhold, som hun og Trump skulle have haft. Trump benægter, at der har fundet sted. Det samme har Stormy gjort flere gange, men hun har åbenbart skiftet mening – måske fordi hun håbede at kunne presse flere penge ud af Trump.

Det er ikke ulovligt at betale ”hush money”, men Manhattans offentlige anklager, Alvin Bragg, som har sammenkaldt storjuryen, prøver at fange Trump, fordi pengene til Stormy Daniels er bogført forkert. Hvis det er grundlaget for Braggs retssag, er den påståede forbrydelse forældet. Men anklageren, der blev valgt på et løfte om at knalde Trump lige meget for hvad, har fundet på at puste den ikke-eksisterende sag op med en påstand om, at betalingen til Daniels udgjorde en overtrædelse af reglerne for finansiering af politiske kampagner, hvilket i så fald gør anklagen langt alvorligere.

Det juridiske grundlag for anklagen mod Trump er så tyndt, at flere juridiske eksperter afviser hele sagen som et slet skjult forsøg på at misbruge retsvæsenet til at uskadeliggøre en politisk modstander.

Anklagen mod Trump er den foreløbige kulmination af otte års konstante forsøg på at hænge Trump op på eller anden forbrydelse. Det demokratiske parti har aldrig tilgivet Trump for at have vundet præsidentvalget i 2016 og har siden med alle midler prøvet at få ham elimineret og helst buret inde.

Som militæranalytikeren Rebekah Koffler, der er født og opvokset i Sovjetunionen, bemærker, er det demokratiske partis handling en nøje parallel til Putins fremgangsmåde, når han vil uskadeliggøre en kritiker eller politisk modstander. Mollie Hemingway, der er chefredaktør for The Federalist, sammenligner Alvin Braggs fremgangsmåde med Josef Stalins. Den sovjetiske diktator havde som bekendt for vane at få sine potentielle modstandere dødsdømt for opdigtede forbrydelser.

Kun de mest naive forestiller sig, at Alvin Bragg handler på egen hånd. Han er købt og betalt af den berygtede multimilliardær George Soros, som ikke lægger skjul på sine rabiate planer om en total omvæltning af det amerikanske samfund. Man skal også være tungnem, hvis man tror, at straffesagen mod Trump bliver anlagt, uden at Det Hvide Hus har været indblandet og sagt god for fremgangsmåden.

Et flertal på 62 pct. af amerikanerne betegner anklagen mod den tidligere præsident som politisk motiveret. Dvs. at mange demokratiske vælgere er af samme opfattelse.

En lang række prominente republikanske politikere har kraftigt fordømt den nye forfølgelse af Trump, bl.a. hans formodede modkandidat som republikansk præsidentkandidat, guvernør Ron DeSantis. Men det er tydeligt, at en del republikanere gerne så Trump skaffet af vejen. F.eks. har lederen af det republikanske mindretal i Senatet, Mitch McConnell, ikke kommenteret sagen.

Flere har påpeget, at hvis det lykkes at bruge retsvæsenet til at ramme Trump på opdigtede anklager, er vejen banet for, at noget lignende kan ske med enhver amerikaner, som ikke falder i det demokratiske partis og Den Dybe Stats smag. Trump er blot et symbol på de 74 millioner, der stemte på ham ved præsidentvalget. Det er disse vælgere, demokraterne vil demoralisere og udgrænse ved at komme efter Trump.

Den forstærkede heksejagt på Trump får enorme konsekvenser, som kan være svære at overskue. Umiddelbart vil forfølgelsen utvivlsomt styrke hans chancer for at blive republikansk præsidentkandidat, og det er måske netop meningen med demokraternes manøvre. Måske ønsker de , at han skal blive kandidat, fordi de tror, at han vil være nemmere at besejre end f.eks. Ron DeSantis. Flere har også mistanke om, at demokraterne med deres politisk motiverede forfølgelse af Trump håber at kunne provokere hans tilhængere til at begå voldshandlinger og dermed få en begrundelse for yderligere at forstærke undertrykkelsen.

Storpolitisk vil USA’s officielle overgang til bananstat betyde, at Amerika ikke længere vil kunne tale med vægt om frihed, demokrati og retsstat. I Rusland, Kina, Iran og Nordkorea vil de kunne pege på, at USA jo gør præcis, hvad de bliver anklaget for.

Efter i dag er USA ikke længere den stat, som de fleste af os troede på. Den rabiate venstrefløj har kastet handsken, og og fra nu af gælder ethvert beskidt kneb.