Kinas ledere studerer århundreder gamle manualer om krigskunst. Målet er at besejre fjenden uden at affyre et skud. Med den nuværende ledelse i Vesten ser det ud til, at de kan få dette ønske opfyldt.

Vesten lytter ikke. Man har bare nok i sig selv. Man ser kun sig selv og kræver, at alle andre skal være som dem.

Kina har fremlagt en 12-punkts fredsplan. Den kommer fra en kommunistisk stormagt og afspejler selvfølgelig det. Når Kina taler om respekt for national suverænitet, mener de åbenbart noget andet end Vesten. Kina ved, hvad Vesten tænker, men Vesten synes ikke længere at forstå, at andre opfattelser af verden end deres egen overhovedet er mulige.

Derfor blev planen afvist som nærmest latterlig, af Ursula von der Leyen, Jens Stoltenberg, de norske medier og værst af alt, Joe Biden.

– Den russiske præsident Vladimir Putin hylder den, så hvordan kan det være godt? siger Biden med henvisning til Kinas tolvpunktsplan for fred i Ukraine i et interview med ABC News.

– Jeg har ikke set noget i planen, der kan vise tegn på, at der er nogen form for fordele for andre end Rusland, hvis den kinesiske plan følges, hævder Biden videre.

– Tanken om, at Kina kan forhandle udfaldet af krigen, en krig, der er fuldstændig uretfærdig over for Ukraine, er bare ikke rationel, siger præsidenten.

Hvis du lever i din egen verden uden evnen til at forstå den anden, er du klinisk ovre i psykiatrien. Biden er der, og kineserne ved det. De har betalt ham titals millioner dollars. Han har solgt sin indflydelse til dem, og de ved alt om ham og hans familie. Biden er kompromitteret.

Men hverken han eller dem omkring ham forstår det tilsyneladende. Biden tror, ​​han kan diktere Kina. I Beijing kan de kun grine af den gamle mand, der faldt ned ad trappen igen.

Biden falder også mentalt, da han får sig selv til at sige, at han ikke tror, ​​Xi Jinping kendte til spionballonen, som han lod passere gennem USA.

Kina foragter svaghed.

Men det er ikke kun Biden, der er i kuk-kuk-land og tror, ​​han kan diktere Kina. Hvad med Stoltenberg, G7 og EU?

Her er det korrekt at bruge udtrykket vrangforestilling. Hvis en gruppe mennesker afskærer sig fra modsatrettede synspunkter, kan de puste sig op og ende i en kollektiv vrangforestilling.

Når man ser på den vestlige elite og deres mentale udvikling det seneste år, kan det virke, som om de selv er ofre for det, den hollandske psykiater Matthias Desmet kalder massedannelsespsykose, kollektiv psykose. Når der er krig, taler vi om krigspsykose.

Medierne er med til at piske stemningen op. Al erfaring fra den kolde krig over for Sovjetunionen, al viden om Riget i Midten, er blæst væk. Galskabens porte ser ud til at stå vidt åbne.

Hvordan opstod vanviddet? Man blev taget ved næsen. De startede en fortælling om Trump og Putin, som var ren fiktion, men som hele eliten til sidst troede på.

Lederen af modstykket til SF, Audun Lysbakken, har slugt dette med hud og hår. Han kan ikke dy sig.

– En sejr for Putin er en sejr for stærkmandspolitik og det nye yderste højre, siger SV-leder Audun Lysbakken.

SV-lederen fremhæver kampen mod det autoritære højre som venstrefløjens nye hovedsag i et interview i mediet Klassekampen på etårsdagen for Ruslands angreb på nabolandet Ukraine.

Lysbakken mener, at Putins angrebskrig i Ukraine er et eksempel på potentialet for vold i den nye yderste højrefløj.

– En sejr for Putin er en sejr for stærkmandspolitik og det nye yderste højre, siger SV-lederen. (NTB)

I butikkerne får du tre for to. Her slår Lysbakken Putin, Trump, Bolsonaro, Bibi, Orban – alle med ét slag.

Så får det ikke hjælpe, hvis man skal indgå “sjove alliancer med kræfter, vi normalt ikke er enige med”.

Lysbakken sammen med demokraterne, som er de nye neokonservative, der vil have krig, det er den nye fortælling.

Er det underligt, at folk er bange?