World Economic Forums landenedbrydende imperium ligner et ophuggerværksted, der har stjålne dele fra alverdens værste diktaturer for at kunne skabe Frankensteins “woke” monster. WEF har træk af aztekernes hang til menneskeofringer for at undgå dårligt vejr, de kinesiske kommunisters forkærlighed for totalkontrol og udslettelse af traditionel kultur, de italienske fascisters samfundsforkrøblende partnerskab med monopolkapitalister og de tyske nazisters tro på et “herrefolk”. WEF består hovedsageligt af berømtheder, bankfolk, kapitalistiske venner og magthavere, der samles i Davos og andre steder for at hylde deres egne bedrifter og videreføre deres “masterplan”, som WEF hengivent kalder for “The Great Reset“.
Klaus Schwab erklærede for nylig selv over for sin potpourri af fyrstelige gæster, at WEF har til hensigt at “beherske fremtiden“, og hvem er bedre til at “beherske” det, der endnu ikke er blevet nedskrevet, end dem, der ikke betragter resten af planetens indbyggere som meget andet end tjenere og livegne?
Det ville være rart at tænke, at 1900-tallets totalitære monstre havde tjent som rigelige advarsler til menneskeheden om aldrig igen uforstandigt at betræde tyranniets blodige sti. Det ser desværre ud til, at den erfaring, der kortvarigt blev opbygget fra et århundrede med verdenskrige, folkemord, erobringer og revolutioner, er bortvejret som frøene af en mælkebøtte, så ondskab atter kan få fodfæste og brede sig. WEF ser naturligvis ikke den mindste lighed mellem sig selv og Stalin, Hitler, Tojo, Mussolini, Pol Pot eller Mao. WEF betragter sig selv på samme måde som John Kerry gør: som en “udvalgt gruppe af mennesker“, der vil redde planeten for alle andre. Så det sidste århundredes diktaturer sig selv anderledes? Som Albert Camus kunne have spurgt: Hvornår har “menneskehedens velfærd” ikke været “tyranners alibi”?
Når planetens mest velhavende og magtfulde mennesker samles under overvældende militært sikkerhedsopbud for at sikre deres egen sikkerhed og udelukkelsen af alle andre, falder tanken på en advarsel i Adam Smiths bog Nationernes Velstand: “Folk fra samme branche mødes sjældent, selv ikke til fornøjelser og adspredelse, og drøftelserne ender i stedet i en konspiration mod almenheden eller i påhit for at øge priserne”.
Med galskabens pres for at erstatte fossile brændstoffer med utilstrækkelige “grønne” alternativer, der skruer priserne op på råvarer og forbrugsgoder på verdensplan, mens hastigt voksende leveomkostninger kvæler alle andre end de mest velstillede, har Smiths ord aldrig været mere rammende. Som John Kerry ligefremt forklarer, er den eneste måde at bekæmpe selv den mest ubetydelige klimaforandring, med “penge, penge, penge, penge, penge, penge, penge”. Det er underligt at se en selvhævdende plutokratisk “elite” tale over sig. Hvis hver af disse “penge”-formaninger repræsenterer hundrede billioner dollars, kan han endda være tæt på at afsløre en sandhed.
Inden de hjernevaskede forsvarere af “Club Klaus” råber op om, at World Economic Forums humanitære motiver intet har at gøre med at tjene penge, så stop op og reflekter over galskaben i en sådan erklæring. Folk med formuer har et økonomisk incitament til at skjule dem under dække af velgørenhed for at undgå granskning, mens de gør disse formuer endnu større. Bag hver en “genopbyg bedre”-tomme af WEF’s “great reset” af den globale økonomi er der en virksomhedstitan, en monsterbankmand, en magtbegærlig politiker, en bureaukratisk høvding, aristokraters gamle penge eller opnåelse af indflydelse fra de mange hemmelige transaktioner, der støtter hele det filantropiske komediespil.
“Humanitær kærlighed” er forbeholdt de klistermærker, som WEF-medlemmerne kan klæbe på deres elektriske biler, idet “grådighed” stadig nærer de mest magtfuldes hemmelige håndtryk, når de mødes. De er afhængige af afrikansk slavearbejde til minedrift efter “grønne” råstoffer og kinesisk slavearbejde til fremstilling af “grønne” teknologier, mens de samtidigt hyklerisk udskælder enhver, som protesterer mod deres politik for åbne grænser, der oversvømmer vestlige lande med endeløs billig arbejdskraft i hjemlandet. Det er forudsigeligt, at dem, der har det største ansvar for undermineringen af arbejderne i deres eget land, mens de støtter slaveri i udlandet, er de samme, som belærer verden om racisme, rimelige lønninger og menneskerettigheder.
Som med al svindel, hvor de rige og magtfulde vælger at stjæle endnu mere fra de fattige og magtesløse, forekommer WEF’s “altruisme” at være mafiøs. Deres agenter tropper op hos virksomheder rundt om i Vesten og kommer med et simpelt tilbud: I er måske ikke klar over det, men der er en masse dårlige elementer derude, der ønsker at skade jer. Den gode nyhed er, at vi kan tilbyde jer beskyttelse for blot 50% af jeres profit.
Virksomhedsejerne, der førhen ikke har haft noget imod at skabe overskud, nægter i første omgang.
Jeg tror ikke, at I forstår, forklarer deres nye “venner”. Uden os vil I kunne opleve, at borgerrettighedsgrupper boykotter jeres racistiske og transfobe produkter, investeringsgrupper devaluerer jeres aktier, der ikke lever op til ESG-forpligtelserne, og banker nægter at tilbyde jer fremtidige lån på grund af jeres støtte til “had” og “misinformation”. Alle vores erhvervsjournalister ville skulle køre negative historier om jeres forretning. Det ville være en skam at se sådan en fin lille virksomhed lide, når vi nu er her for at hjælpe.
Og hvordan vil man så kunne gøre sig fortjent til en sådan hjælp?
Jamen bare gør, som Klaus Schwabs WEF siger, lav forretninger med vores anbefalede banker og sælgere, udtryk opbakning til vores anbefalede sager, så tager vi os af resten. Hey, vi vil endda få vores betalte politikere til offentligt at takke jer for at redde verden!
Pisk og gulerod. World Economic Forum kliken kan flyve med privatfly, men når det kommer til stykket, er de blot den største samling bøller, man nogensinde har kunnet samle i samme rum for at begå organiseret kriminalitet, idet de udtænker og organiserer de mest effektive planer til at tvinge førhen frie folk til at gøre nøjagtigt, hvad de siger. Det er den sicilianske ‘cosa nostra’ nyfortolket som “Klaus’ sag”. I en mere retfærdig tidsalder ville enhver deltager ved WEF’s møder blive anholdt for konspirationer med henblik på at begå afpresning og bedrageri. Men fordi “vores fremtids herskere” har investeret massivt i valget af Vestens mest fremtrædende ledere, er præsidenter, premierministre, lovgivere og endog militærfolk kun lykkelige for at forsvare deres sag.
FN’s generalsekretær, António Guterres, har fortalt sine tilhørere hos WEF, at verdensøkonomien er i enorm fare, men han undlod at fortælle, at det har været WEF’s egen coronanedlukningspolitik og forsøg på at bruge pandemien som en “great reset” for at omstille Vesten fra fossile brændstoffer til “grønne” energiformer, der er ansvarlige for en stor del af skaden. I stedet for at bruge den globale platform som en chance til at adressere en tiltrængt mea culpa til hele verden, var FN’s chef mere interesseret i at fastslå to andre ting: (1) Sociale medieplatforme, der fremmer “falsk information”, bør have et juridisk “ansvar” og (2) Politikere bør påtvinge deres befolkninger upopulære politikker for deres eget bedste.
Lederen af globalisternes foretrukne internationale regeringsorgan kræver i bund og grund, at nationale ledere med overlæg ignorerer deres befolkningers vilje og implementerer et system til kriminalisering af ytringsfrihed, så protester forsvinder på magisk vis, meget lig en dissident i en “genopdragelseslejr”. Dette er de selvsamme WEF “eliter”, der dernæst har den frækhed at vende på en tallerken og prædike “demokrati” og “vestlige værdier”.
Den colombianske præsident, Gustavo Francisco Petro Urrego, har naturligvis ikke haft noget problem med at tale rent ud af posen. Siddende ved siden af det “grønne” fyrtårn, Al Gore, erklærede Petro Urrego, at menneskeheden skal “overvinde kapitalismen”, hvis den skal overleve. Set i lyset af, at Al Gore, der er bestyrelsesmedlem i WEF, ikke virkede til at være uenig, kan man med en vis rimelighed sige, at Davos-klubben bedre kan lide en “elitekontrolleret” udgave af kommunismen (er der nogen anden slags?) end et system med fri markedsøkonomi, hvori almindelige mennesker kan trives.
Hvis alt dette lyder til at være i fuldstændig modstrid med hårdt tilkæmpede vestlige frihedsværdier, der vægter beskyttelsen af individets rettigheder og frihed over vilkårlige indgreb fra statens side, så er det, fordi World Economic Forum har vendt vesterlændinges uvurderlige arv fra oplysningstiden på hovedet. World Economic Forum har samtidigt med sit møde udgivet en rapport, der nævner “misinformation og desinformation” som nogle af de vigtigste globale “risici”. Medlemmer af WEF forudsiger offentligt, at USA snart får lovgivning mod “hadefuld tale” – i direkte modstrid med den amerikanske forfatnings første tillægsartikel til beskyttelse af ytringsfriheden. Der er i stigende grad opfordringer til at overvåge og håndhæve individuelle “CO2-grænser” i den endeløse kamp mod Jordens evigt foranderlige klima. Disse autoritære kræfter presser desuden på med digitale vaccinepas, kontaktopsporing, obligatorisk brug af eksperimentelle “vacciner” og allestedsnærværende tests. Og som følge af WEF’s bestemmelse om, at vesterlændinge bør gå over til en kost bestående af insekter, har EU nu tilladt brugen af græshopper som fødevare. Censur, masseovervågning og insekter – velkommen til fremtiden ifølge WEF.
Ingen af WEF’s vidtrækkende programmer til omstrukturering af verden i overensstemmelse med dets medlemmers interesser lyder som noget, som frie vesterlændinge nogen sinde ville tage til sig frivilligt. Det er givetvis årsagen til, at så mange af WEF’s talere tilskynder til at gennemtvinge disse politikker, uanset om offentligheden støtter dem eller ej. Det er måske årsagen til, at det kinesiske kommunistparti for nylig hyldede dette års “Davos-ånd”. Kommunister genkender kommunisme, når de ser den, og i Klaus Schwabs globale oligarki af “eliter” kan Kina lide, hvad de ser.
JB Shurk skriver om politik og samfundsforhold.
