Den 40-årige nigerianske pirat, der går under dæknavnet ‘Lucky’, har søgt asyl i Danmark. Sagen om “Lucky“ har indtil videre kostet 4,2 millioner skattekroner plus udgifter til sundhedsbehandling.
Danmarks Radio skriver om piratsagen (ved forsvarskorrespondent Mads Korsager Nielsen og journalist Lasse Lindegaard):
Den 40-årige mand fra Nigeria, der sidste år blev fragtet til landet for at blive retsforfulgt efter en ildkamp med soldater fra fregatten Esbern Snare, har nu søgt asyl i Danmark.
Det fortæller han til DR Nyheder.
Udlændingestyrelsen bekræfter, at den benamputerede mand, der efter ildkampen fik sit venstre ben fjernet over knæet, har afleveret en ansøgning om permanent ophold i Danmark.