I snart et år har Ukraine måttet udkæmpe en ødelæggende forsvarskrig mod en overlegen modstander. De ukrainske væbnede styrker har ikke haft de nødvendige, moderne våben, og de russiske angrebsstyrker har derfor ustraffet kunne ramme ukrainske civile og militære mål fra jorden, luften havet. Forleden blev der fra disse sikre russiske positioner affyret 55 langtrækkende raketter mod mål i Ukraine. Lyden af luftsirener høres dag og nat og virker psykologisk stærkt skræmmende, fordi ingen kan føle sig sikker.

Løfter om levering af moderne kampvogne fra Tyskland, England og Amerika til Ukraines væbnede styrker udgør derfor en milepæl i ”den mærkelige krig”, Ukraine er blevet påtvunget ved Kremls beslutning om at føre en tilintetgørelseskrig mod den suveræne stat. Nogle militære eksperter mener, at de nye kampvogne vil gøre det umuligt for kliken i Kreml at besejre Ukraine og omvendt sætte de ukrainske styrker i stand til at tilbageerobre samtlige russiskbesatte områder inkl. Krim. Den meget sene politiske beslutning om disse våben har kostet Ukraine urimeligt store tab i menneskeliv og omfattende materiel ødelæggelse. Den vestlige tilbageholdenhed skyldtes frygten for ikke at ”provokere” Kreml, som man således de facto har givet vetoret i forhold til, hvilke våben Ukraine måtte få.

Den amerikanske general Mark Hertling har peget på, at Rusland trods de seneste måneders mobilisering ikke har tilstrækkelig militær styrke til at besejre Ukraine på landjorden. De russiske soldater, der omfatter løsladte kriminelle og de berygtede Wagner-lejesoldater, er dårligt uddannede og udrustede. På den anden side har Rusland enorme befolkningsreserver, som uden hensyn til tab kastes ind i kampene, selv om de falder som fluer.

General Hertling mener, at et af de store problemer på ukrainsk side er soldaternes fysiske og psykiske udmattelse, fordi de næsten uden ophør må kæmpe mod den talmæssigt overlegne fjende, og fordi Ukraine i modsætning til Rusland mangler reserver til aflastning af frontsoldaterne. Man har ifølge generalen ikke set noget lignende siden 2. Verdenskrig. Han mener, at ukrainerne i de kommende måneder vil koncentrere sig om at ødelægge de russiske tilførselsveje af våben og ammunition fra Krim og mindre taktiske operationer mod det besatte Donbass.  

På det politiske område har præsident Zelenskij udtalt, at for ham er Putin ingenting, fordi ingen ved, hvem der træffer beslutninger i Kreml. Derfor tjener det intet formål at mødes med Putin, så længe Kreml fortsætter med at føre tilintetgørelseskrig. Ukraine ønsker ikke at føre krig på russisk territorium, men forlanger blot, at angriberne så hurtigt som muligt forlader Ukraine. Når det sker, hører krigen op.

Den russiske patriark Kirill er ikke nogen fredens mand, men har stedse opildnet den russiske befolkning til at ofre sig i ”forsvaret” af fædrelandet. For nylig optrådte han i det russiske parlament, Dumaen, med en erklæring om, at en del af den russiske ungdom var blevet fordærvet af importerede falske, ikke-russiske falske værdier, og han fordømte de russere, der har forladt landet. Tidligere har han lovet alle dem, der dør for fædrelandet, en plads i Paradis.

Det må jo så også gælde de mange faldne Wagner-lejesoldater. Ifølge lederen af gruppen ”Rusland i Fængsel”, Olga Romanova, er der af de oprindelige 50.000 kun 10.000 tilbage, som er i stand til at kæmpe. Resten er enten blevet dræbt, lemlæstet, forsvundet, deserteret eller i ukrainsk fangenskab.