Kommentar


Joe Biden bliver nu ofret for en bagatel. Han har brændt huset ned, men får en bøde på størrelse med en parkeringsbøde. Selv CNN interesserer sig nu for ham og hans families skødesløse håndtering af dokumenter og deres “forretninger”. (Det er risikabelt, fordi flere end Biden har kendt til, hvad han lavede, også i Ukraine).

Men det er let at ofre Biden for nogle hemmelige dokumenter, som Washington flyder over med. Det er en individuel handling. Men skulle Biden blive taget for en af ​​de store ting, som den åbne grænse i syd, ville søgelyset blive sat på et helt bureaukrati.

I december blev 250.000 mennesker “importeret”. Det er ikke noget, Biden har fundet på. Det er resultatet af en beslutsom politik for at ændre USA til ukendelighed.

Hvorfor hører vi ikke noget om det i de skandinaviske medier? For det samme sker her, bare i lidt mindre skala. De vil kriminalisere begrebet “befolkningsudskiftning”, men det er det, der foregår. Hvis horderne, der falder ned over USA, skulle vises på tv, ville 2 plus 2 blive til fire i mange europæeres hoveder.

Og amerikanske.

Sammen med migranterne kommer fentanylen. Det har nu erstattet heroin på gaderne i San Francisco.

USA når op på 100.000 overdosisdødsfald på et år. Flere mennesker er døde af overdoser, end amerikanere er døde i alle Amerikas krige i udlandet. Tallene er så store, at de er svære at gennemskue.

Migranterne invaderer bogstaveligt talt folks privatliv. Tre migranter forsøger at bryde ind i et hus i Texas, selvom ejeren står på den anden side af vinduet med en AR-15.

– Det våben, som Biden forsøger at tage fra dig, tilføjer Tucker.

Biden-regimet kunne ikke have gjort det værre, om de så havde erklæret amerikanerne krig. Mange har forstået det. Meget af, der sker, er hinsides dumhed og inkompetence. Det er ren ondskab og destruktivitet.

Demokraterne startede Defund the politi-kampagnen, og de fortsætter bare, selvom byer eksploderer med kriminalitet.

Biden viser så tydelige tegn på demens, at han er nem at skubbe ud foran dem, der vil

Men det, Tucker bringer op, er noget større og mørkere. Han kalder det “permanent Washington”. Den permanente klasse, der styrer USA. Det er ikke demokratisk valgt. Den er ansigtsløs, og den er blevet mere og mere selvbevidst gennem årene.

Det var sandsynligvis Den Permanente Klasse, der dræbte John F. Kennedy i 1963.

Den politiker, der lægger sig ud med det permanente Washington, vil blive bragt til tavshed.

Richard Nixon er den mest populære præsident i amerikansk historie. Ingen er valgt med større flertal: 17, mio. Men i folks bevidsthed i dag er han kendt som en kriminel.

En dag i juni 1973 modtager Nixon CIA-chefen Richard Helms. Opkaldet optages. Nixon siger: – Jeg ved, hvem der dræbte John. (Han mener JFK). Helms siger ingenting.

Fire dage tidligere var der indbrud i Demokraternes kampagnehovedkvarter i Watergate-komplekset. Fire af de fem indbrudstyve havde en CIA-baggrund, kan Tucker fortælle.

Bob Woodward var en flådeofficer, der havde arbejdet i Pentagon med klassificerede opgaver. Af uklare årsager sagde han op og startede på en lokal avis, Metro. Men derfra avancerede han til at blive journalist på Washington Post. Der rullede han Watergate-indbruddet op sammen med Carl Bernstein. Sammen havde de en ”Deep Throat”, en hemmelig kilde, som de mødte i kælderen i et parkeringshus. Det hele havde et mystisk skær. En hemmelig kilde i bureaukratiet fortalte dem, hvor de skulle lede. Vi kender historien: Det endte med, at Nixon måtte forlade præsidentembedet for at undgå at blive stillet for en rigsret.

Men der er mere i denne historie end man kan se: Vi ved nu, at Deep Throat var ingen ringere end Mark Felt, vicedirektør for FBI. Da Herbert Hoover døde, overtog Felt hans hemmelige arkiv:

På dagen for Hoovers død begyndte Hoovers sekretær i fem årtier, Helen Gandy, at ødelægge hans filer. Hun overlod tolv kasser med “Officielle/Fortrolige” filer til Felt den 4. maj 1972. Disse indeholdt 167 filer og 17.750 sider, hvoraf mange indeholdt nedsættende oplysninger om personer, som Hoover havde undersøgt. Han brugte denne information som magt over dem. Filt gemte filerne på sit kontor.

Felt vidste, hvad han lavede, da han gav Woodward information om, hvor han skulle lede:

Fra dagen for indbruddet, 17. juni 1972, indtil FBI-undersøgelsen stort set var afsluttet i juni 1973, var Felt det vigtigste kontrolpunkt for FBI-information. Han havde været blandt de første til at høre om efterforskningen, idet han blev informeret om morgenen den 17. juni. 40] Ronald Kessler, som talte med tidligere Bureau-agenter, rapporterede, at de under hele undersøgelsen “var forbløffet over at se materiale i Woodward og Bernsteins historier løftet næsten ordret fra deres rapporter om interviews et par dage eller uger tidligere”.[41]

Watergate som politisk skandale var derfor ikke den journalistiske virksomhed, som 68-generationen solede sig i. Det var en styret lækage med et politisk motiv: At fjerne Nixon.

Paladsrevolutionen var blevet forberedt ved først at kompromittere vicepræsident Spiro Agnew for skattesvig. Ind kom Gerald Ford, som havde siddet i Warren-kommissionen, som hvidvaskede CIA for involvering i Kennedy-mordet.

Da Nixon trådte tilbage, var Ford klar til at tage over.

Nixon var klar over, at magtfulde kræfter ønskede at vælte ham. Han var ikke klar over indbruddet i Watergate-bygningen på forhånd, men gjorde dumme ting bagefter, der gav vand på hans modstanderes mølle.

Scenariet Tucker rejser ser ud til at være modnet over lang tid. Først nu kan man trække linjerne helt tilbage til Watergate og mordet på JFK.

Det er en skræmmende indsigt, og den peger på nutidens politiske klasse, der fuldstændig glemte al agtsommelighed, da Trump blev valgt.

Den første, de fjernede, var den nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn. Der var to personer, Obama advarede Trump imod før hans indsættelse: Kim Jong-Un og Michael Flynn.

Fire dage efter indvielsen besøgte to FBI-agenter for at interviewe Flynn, der fornemmede fred og ingen fare. Ifølge reglerne skulle han have underrettet det juridiske kontor i Det Hvide Hus, men med sin lange tid som chef for Defense Intelligence Agency var han fortrøstningsfuld.

Det er derfor, Obama og hans folk ønskede at fjerne Flynn. Han vidste for meget, og som national sikkerhedsrådgiver kunne han grave en masse lig op. Der har aldrig været en revision af CIA. Sikkerhedsstaben var vokset til et monster.

For et par dage siden blev det kendt, at der er 200 milliarder dollar, som Pentagon ikke er i stand til at redegøre for. Der er så mange penge i omløb, at mange ser deres snit til at berige sig. Der er ikke foretaget revision af de mindst 110 milliarder dollar, der er gået til Ukraine.

Den politiske klasse i Washington er begyndt at spise af forrådet. Det er et tegn på dekadence og udbredt korruption. Hvis systemet ikke reagerer, vil alle til sidst stjæle.

En forudsætning for korruptionen af ​​den amerikanske elite er, at medierne trådte ind som en loyal støtte. Medier er ligesom Hollywood: Det gør folk til stjerner. Sex og penge har en uimodståelig tiltrækning.

Afsløringen af ​​Bob Woodward som en journalistisk konspirator med en FBI-chef for at vælte præsidenten er en optakt til anti-Trump-scenariet.

Den fjerner al æren fra det liberale Amerikas stjerne og afslører en korruption, der ikke tåler dagens lys.

Tucker spiller en uvurderlig rolle her på den journalistiske hovedscene. Han genopliver journalistikken, som vi troede, den var.

Ofrene bliver jægere, som Steve Bannon siger.

https://en.wikipedia.org/wiki/Mark_Felt