Jeg så en TV-udsendelse på Radio Svoboda i går om, hvordan forskellige russere forestiller sig Ruslands fremtid, efter at Putin-regimet for øjnene af hele verden nu i snart et år har været i gang med systematisk at ødelægge nabostaten Ukraine.

Radio Svoboda (det betyder frihed) blev oprettet af USA under Den kolde Krig og blev af demokratiske, anti-totalitære mennesker i Sovjetunionen højt værdsat som en pålidelig nyhedsstation. Det er den også i dag, hvor den på russisk og ukrainsk sender kvalificeret oplysning om udviklingen i Rusland og Ukraine.

Det var gribende at høre bl.a. fire russere, en skuespiller, en journalist, en forfatter og en frivillig soldat i krigen på ukrainsk side berette om deres dybe skam og vrede over, at den russiske nation – deres nation – er sunket så dybt, som tilfældet er under det nuværende regime i Kreml. Deres sindsstemning svarer til mange af min kones og mine russiske venner, hvoraf mange har måttet forlade Rusland. De, der er blevet, overvintrer og håber på bedre tider, når Putin-regimet engang er væk.

Især Viktor Sjenderovitj gjorde indtryk. Han fremhævede, at enhver russer må gøre op med sig selv, hvordan han eller hun vil reagere, og han bebrejdede ikke dem, der går mere stille med dørene end ham selv. Alle fire understregede begreberne SKYLD og ANSVAR. Først og fremmest må det nuværende regime fjernes, og et nyt påtage sig den kollektive skyld, som Rusland som nation har pådraget sig med ødelæggelserne i Ukraine. De skyldige skal drages til ansvar. Der blev draget paralleller til Tyskland efter det nazistiske regimes sammenbrud. Det store og ubesvarede spørgsmål er, hvordan og af hvem Putin-regimet fjernes. Sjenderovitj mener som mange andre, at et eftertrykkeligt russisk militært nederlag er den første og nødvendige forudsætning for en forandring.

Man væmmes over den kvalmende og latterlige førerdyrkelse, der iscenesættes omkring Putin. Ligeledes, når man ser regimets brutale politistyrker tæske løs på fredelige demonstranter, der sparkes i hovedet og underlivet, før de bliver kastet ind i et salatfad og kørt væk. Og man forfærdes over de enorme og systematiske ødelæggelser og menneskelige tragedier, de russiske styrker har forvoldt og daglig forvolder i Ukraine. Dem er der ingen undskyldning for.

De store fremskridt på alle områder, som blev gjort under Jeltsin i 1990´erne, er for længst blevet lagt i graven under Putin, som også har isoleret Rusland internationalt som kulturnation og som ansvarlig og troværdig aftalepartner. På lidt længere sigt vil regimets ødelæggende politik naturligvis også skade den russiske økonomi og befolkningens levevilkår. Man kan jo nu engang ikke trække sig selv op ved hårene.

Men personer som Viktor Sjenderovitj og de andre, der optrådte i Radio Svobodas udsendelse – herunder også jævne russere – er lys i mørket og giver håb om en lysere fremtid for den russiske nation.