Udtrykket “radikal islam” fjerner islam fra ekstreme handlinger begået i Islams navn, selvom handlingerne harmonerer med islamisk lære. Udtrykket bruges ofte af bekymring for at blive stemplet som islamofobisk eller for at nære skepsis over for religionen islam.
Imam Younus Kathrada mener, at de, der deler islam op i moderate og radikale, er “fjender og modstandere af islam”. Nogle tager opfordringen til jihad alvorligt. Andre gør ikke. Begge dele er Allahs lære: At gøre for lidt er lige så ekstremt som at gøre for meget.
I oktober offentliggjorde Muslim Youth of Victoria en video af Kathradas fredagsprædiken. Her benægter han eksistensen af radikal og moderat islam. Han hævder, at disse udtryk bliver brugt af islams fjender såvel som af uvidende og hykleriske mennesker.
Ekstremisme skal ikke fordømmes
Ifølge Kathrada er alle islams bud, herunder at føre jihad for Allahs skyld, moderate handlinger.
Organisationen MEMRI har udgivet en engelsk oversettelse af Kathradas prædiken.
De, der mener, at islam kan være ekstrem, har anklaget Allah for at være ekstrem og har derfor opført sig som en vantro.
Prædikenen havde titlen “Radikal vs. moderat islam”. Kathrada starter med at sige, at vi hører meget om islamisk ekstremisme og om moderat islam i modsætning til radikal islam:
– De, der bruger en sådan terminologi, er enten fjender af islam, eller uvidende uden en forståelse af islam – eller de er hyklere, der søger at fordreje billedet af islam.
– Ekstremisme, overdrivelse eller at presse religionens grænser er på ingen måde forkasteligt og bør ikke fordømmes. Når vi taler om ekstremisme, kommer der kun den ene side frem – at folk går ud over visse grænser. Hvad de ikke er klar over er, at der også er en anden grænse – at gøre for lidt er også ekstremisme.
– Jihad er en middelvej
– Islam er Allahs religion – den han har udvalgt og godkendt til sin skabelse – så hvis nogen skulle sige, at islam indeholder ekstremisme eller at der er radikal islam eller at der er ekstremisme i islam, så har de anklaget Allah for ekstremisme og være radikal, og har så optrådt som vantro. Dette vil faktisk føre en person ud af islam. Det er vantro at sige, at der er sådan noget som radikal islam eller islamisk ekstremisme, fordi det ville være at beskylde Allah for at være ekstrem og radikal.
Ifølge Kathrada er alle Allahs befalinger og forbud, inklusive jihad for Allahs skyld, moderate handlinger:
– Jihad er moderat, og det er, når betingelserne er opfyldt, en middelvej – noget vi kender fra Koranen og profetens autentiske sunnah. Virkeligheden er, at islam pr definition, er moderat… der er hverken moderat eller radikal islam. Det må stå klart i vores tanker.
Allah befaler jihad
– Alt, hvad Allah har lovgivet i Koranen, befalinger eller forbud, og alt, hvad der er nået os gennem autentiske beretninger fra profeten, er en mellemvej. Vid, at det er det, der er moderat, uanset hvad folk siger. Allah befaler i Koranen, at jihad skal etableres, og det samme gør profeten Muhammed. Jihad skal udføres med den korrekte forståelse af, hvad jihad er ifølge muslimer – ikke ifølge de vantro og islams fjender og dem, der ønsker islam og muslimer ondt. Deres definition betyder ikke noget for os. Det er falsk. Jihad, som vi kender det fra Koranen og profetens autentiske Sunnah, når betingelserne er opfyldt, er det den moderate middelvej.
Kun kafirer taler om radikal islam
Younus Kathrada beskriver en muslim som “en person, der følger Allahs religion, islam”. En muslim er en person, der vælger islam som helhed, ikke kun de dele, der passer til ham.
– Hvis du er muslim, som vi lige har beskrevet, så er det åbenlyst, at de vantro aldrig bliver tilfredse med dig. Det eneste, de vil være tilfredse med, er, at vi forlader islam, følger deres veje og adopterer deres værdier. Dette er det eneste, der kan glæde dem.
– Selvom der er muslimske ekstremister, er der ingen ekstremisme i islam, Allahs religion. Folk kan overdrive eller være skødesløse – det forstår de fornuftige. Jeg håber, at når du hører om radikal islam og islamisk ekstremisme, ved du, at disse ord ikke bruges af muslimer.