Debattør Eva Gregersen uddeler Månedens udenomssnak på sin Facebookprofil. Hun skriver om novembers prismodtager Masih Sadat:

“Det er november, og det er blevet tid til at kåre en ny vinder af Månedens Udenomssnak.

Masih Sadat studerer hebraisk på Københavns Universitet og er medstifter og tidligere formand for Muslim Student Association. For et par uger siden erfarede han, at Weekendavisens journalist Leny Malacinski (Leny Malacinski er jøde og har aftjent sin værnepligt i Israel, red.) ønskede at tilbringe valgaftenen hjemme hos en familie med minoritetsetnisk baggrund. Sadat, der er søn af to afghanske flygtninge, inviterede Malacinski til at tilbringe aftenen hjemme hos sin familie i Brøndby Strand.

Malacinskis ærinde var at spørge ind til, hvilke mærkesager der har været vigtige for familiemedlemmerne i denne valgkamp, og hvilke overvejelser de har gjort sig.

Sadat fortæller om, hvordan han har stemt Frie Grønne, “fordi racismen og fremmedhadet er blevet for meget.”

Malacinski har lavet sin research blandt andet ved at følge med i Facebook-gruppen Muslimer til stemmeboksene og ved derfor, at selvom Frie Grønne fik mange muslimske stemmer ved valget, fik partiet også kritik fra muslimsk kant for sin LGBT-venlige politik. Malacinski spørger derfor Sadat – som er en rettroende muslim, der beder fem gange om dagen – hvad han mener om partiets LGBT-dagsorden.

Det spørgsmål får Sadat til at gå i allerhøjeste alarmberedskab. Han smider straks racismekortet:

Sadat: Hvorfor spørger du om det? Jeg synes, det er et problem at stille det spørgsmål, for så accepterer jeg en præmis om nogle fordomme. Det er ikke for at være nederen, men spørgsmålet er forkert, for det ville du aldrig spørge en etnisk dansker om. Det er et symptom på et problem.

Malacinski gentager upåvirket sit spørgsmål:

Malacinski: Jeg vil bare høre, hvad du mener om partiets LGBT-dagsorden.

Sadat fortsætter med at problematisere spørgsmålet:

Sadat: Jeg vil hellere høre, hvorfor du vil høre det. Du spørger mig sjovt nok ikke om deres sundheds- eller ældrepolitik. Det her er et eksempel på et større problem, som er, at du har en underliggende præmis om, at det skulle være modstridende.

Selvfølgelig har Malacinski en berettiget formodning om, at der kan være en modstrid mellem at være rettroende muslim og at støtte op om LGBT. Der står jo ikke idiot i panden på hende. Hvis Frie Grønnes sundheds- og ældrepolitik var blevet kritiseret for at være haram, skulle hun nok have spurgt til Sadats holdning til de politikker også.

Malacinski forklarer sig:

Malacinski: Jeg kan se i Facebook-gruppen, at nogle abonnerer mere på antiracismedagsordenen end på LGBT.

Sadat nægter fortsat at svare:

Sadat: Det er ikke, fordi jeg kun vil snakke om racisme, men jeg tror, jeg begår en fejl ved at svare på spørgsmålet. Så accepterer jeg en præmis, som er et symptom på det større problem, som er de her fordomme mod folk med anden etnisk baggrund. Jeg tror godt på, at muslimer generelt ikke vil være lige så meget for LGBT-rettigheder som for antiracisme, men det er et rigtig godt eksempel på den problematiske samtale, der er mellem minoritets- og majoritetsetniske danskere. Det er min måde at svare på det på. Mit svar er, at jeg ikke accepterer præmissen for dit spørgsmål.

Jeg vil give Sadat ret i én ting: Udvekslingen er et godt eksempel på den problematiske samtale, der er mellem minoritets- og majoritetsetniske danskere. Bare ikke på den måde han tror.

Tillykke med prisen, Masih! Foruden æren består præmien i en invitation til dialogkaffe. Hvis du har lyst til at mødes med mig og tage en snak om, hvor du står i konflikten mellem islam og det liberale demokrati, giver jeg kaffen.”