Kommentar
Om to dage bliver USA nazistisk – vist nok
Det er to år, siden Donald Trump var præsident i USA, men det er stadig ham og hans støtter blandt vælgerne, demokraterne taler om. Det kan forekomme mærkeligt, for Trump står ikke på stemmesedlen, men demokraterne har ikke rigtig andet at komme med, endsige bryste sig af. Og efterhånden som uret tikker ned til 8. november, bliver demokraternes retorik stadigt mere afsindig.
Præsident Biden har for længst afskrevet halvdelen af den amerikanske befolkning som fascister og en trussel mod demokratiet, og hans stabschef, Ron Klain, siger, at nu har amerikanerne fået sidste advarsel. Hvis de ikke stemmer, som de skal, kan de bare vente sig. Demokratiet defineres nemlig som et system, hvor demokraterne altid sidder på magten.
Den af en eller anden grund ofte citerede Hollywood-skuespiller, Rob Reiner, udtalte for et par dage siden, at hvis republikanerne vinder flertallet i Kongressen, kan det meget vel blive USA’s sidste valg.
Kongresmedlem James Clyburn, der er demokraternes indpisker (”whip”) i Repræsentanternes Hus, advarer om, at USA står over den samme skæbne, som den, der overgik Weimarrepublikken i 1933 – året, da nazisterne greb magten.
”Dette land er på vej til at gentage det, der skete i Tyskland. … Det valgte en kansler, som derefter overtog kontrollen med (”co-opted”) medierne. Den forrige præsident kaldte pressen en fjende af folket – det er en masse lort, og vi ved det. Og det er, hvad der vil ske i dette land.”
Foreløbigt kan Clyburn dog glæde sig over, at medierne er massivt republikaner-fjendtlige – i en sådan grad, at man må undre sig over, hvordan de overhovedet kan udgøre en trussel mod demokraternes magt.
Når en ny Hitler står på spring i skikkelse af et republikansk kongresflertal, gælder alle kneb for at afværge denne endegyldige katastrofe – først og fremmest må man sørge for, at stemmerne ved midtvejsvalget bliver optalt, så de giver det rigtige resultat.
Det er imidlertid blevet vanskeligere at snyde, fordi det er lykkedes republikanerne at få gennemført nogle ændringer i de enkelte staters valgregler, som skulle sikre mod en gentagelse af uregelmæssighederne ved præsidentvalget i 2020. Reglerne er forskellige fra stat til stat, og i bl.a. Pennsylvania er der stadig rige muligheder for at ”forstærke” (”fortify”) valget, således at demokraterne vinder, uanset hvordan vælgerne stemmer.
Et af problemerne er, at brevstemmerne i de fleste stater (nemlig 35) først optælles efter valgdagen, og det kan tage flere dage eller uger. Det betyder, at der er masser af tid til at finde tilstrækkeligt med brevstemmer til, at man kan fabrikere det ønskede resultat.
Hvis man er interesseret i de nærmere – og meget indviklede – detaljer, kan det anbefales at læse redaktør Mollie Hemingways grundige redegørelse i The Federalist.
