De seneste dages demonstrationer i Iran har affødt redaktionelle kommentarer i Jyllands-Posten og Berlingske, og der er tale om nye toner.

Anledningen er mordet på en ung iransk kvinde, der nægtede at bære tørklæde og derfor blev arresteret af landets moralpoliti. Hun døde i fængslet – efter alt at dømme pryglet ihjel. Sådan behandler præstestyret kvinder, der nægter at iføre sig symbolet på deres undertrykkelse.

Således kan Jyllands-Posten i sin lederartikel den 23. september citere en studievært fra programmet “Natholdet”, der fandt det passende at sidestille tørklædet med Helle Thornings opsigtsvækkende kjole. Det var ikke noget at gå op i, mente han, for folk skal have lov at gå i det, der gør dem glade.

Jyllands-Posten finder dette synspunkt ”ubegribeligt naivt, historieløst og grotesk i lyset af de demonstrationer, som modige iranere lige nu deltager i flere steder i landet som følge af en kvindes død i politiets varetægt. En kvinde, hvis eneste fejl var, at det såkaldte moralpoliti ikke mente, hendes hijab sad, som den skulle. Et dødsfald, som havde fundet sted og havde været omtalt, da værten besluttede sig for sit underholdningsstunt.” ”Det ville”, skriver lederskribenten videre, ”klæde den identitetspolitiske venstrefløj og alskens medløbere i medie-Danmark at stoppe den naive fremturen om tørklædets lyksaligheder som frihedssymbol. Den døde kvinde i Iran viser, at de lyver.”

Man mindes ikke at have hørt lignende klare tale i meget lang tid.

Også Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, er nådesløs i sin kritik:

”Protesterne i Iran er et vidnesbyrd om den voldsomme kvindeundertrykkelse i store dele af den islamiske verden. Og på, hvordan tørklædet, hijaben, niqaben og burkaen er blevet det ultimative symbol på denne undertrykkelse.” Man skal, fortsætter Tom Jensen, ”være meget politisk forblændet for ikke at kunne gennemskue den åbenlyse sammenhæng mellem tørklædet og alvorlig kvindeundertrykkelse. … At kæmpe for kvinders frihed ved at stille sig som forkæmper for nogle af de stærkeste, kvindeundertrykkende symboler i hele verden er ganske enkelt en fallit. Det viser tusinder af kvinder i Iran os netop nu.”

Lad så gå med, at hverken Jyllands-Posten eller Berlingske støtter et forbud mod at bære det ”kvindeundertrykkende symbol” i skolerne, som en kommission for nyligt foreslog. Så modige og konsekvente er de ikke, men de har i det mindste opdaget, hvad den kvindelige tilsløring skal tjene til. Og det er dog noget.

Da nogle af os skrev det samme for tyve år siden, blev vi hængt ud som racister.