Mens politikerne taler henført om vind- og solenergi som løsningen på det såkaldte klimaproblem og vedtager hundedyre programmer til udbygning af solceller og vindmøller, står vi over for en energirevolution, der vil gøre hele den hidtidige diskussion forældet.

Løsningen på energikrisen og den påståede klimakrise ligger lige for i form af kernekraftværker af den såkaldte fjerde generation.

Den hidtidige modstand mod kernekraft skyldtes den velbegrundede frygt for, at atomkraftværker kan eksplodere, som vi så i Tjernobyl i 1986 med fatale konsekvenser. Desuden kan værker af den gamle type nedsmelte og dermed udlede radioaktivt materiale, der vil forurene store områder i en uoverskuelig fremtid. Hertil kommer problemerne med atomkraftværkernes affald, som skal lagres sikkert i titusinder af år.

Men de kommende kraftværker af fjerde generation har ikke disse problemer. De fungerer ikke under højt tryk og kan derfor ikke eksplodere, de kan ikke nedsmelte, og de producerer betydeligt mindre affald, som heller ikke skal lagres så længe. Hertil kommer den ikke uvæsentlige gevinst, at den nye type kraftværker ikke producerer råmateriale, som kan bruges til kernevåben. En yderligere fordel er, at fjerde-generations-værkerne kan udnytte affaldsmaterialet fra de gamle reaktorer, som de så at sige kan ”spise op” og dermed gøre ufarlige. Oven i alt dette kan de kommende kernekraftværker bygges i både stor og lille skala, ligesom man kan skrue op og ned for energiydelsen.

Et af de nye værker blev allerede indviet i Kina i december i fjor. Man skal også lægge mærke til, at den snedige kapitalist, Bill Gates, meddeler, at han vil bygge et. Det gør han naturligvis ikke, med mindre han er sikker på, at det kan drives sikkert og profitabelt.

Man skal også bemærke, at atomkraft indgår i EU’s nye klassificeringssystem for bæredygtig økonomisk aktivitet, som skal træde i kraft den 1. januar 2023. Den ”grønne” opposition i Europaparlamentet prøvede at nedstemme den nye klassificering, men uden held. Altså betragter EU nu atomkraft som et bidrag til ”den grønne omstilling”.

Ikke mange danske politikere synes at have opdaget, hvad der er ved at ske og farer stadig frem med grandiose planer om at plastre land og hav til med vindmøller og solpaneler, som vil ødelægge det naturlige miljø. De nye kernekraftværker kan producere samme mængde energi på en brøkdel af pladsen, og vi vil stadig kunne nyde den danske natur, ligesom der fortsat bliver plads til dyr og fugle.

Fjerde-generations-kraftværkerne kan drives ved hjælp af grundstoffet thorium, som er relativt almindeligt forekommende. Alene i Sydgrønland er der nok thorium til 8.500 års elproduktion i Danmark.

Hvor længe vil der mon gå, før politikerne indser, at de agiterer for en forældet energiform, der er både dyr, ustabil og ødelæggende for miljøet?

Stillet over for truslerne om strømnedbrud og ubetalelige energiregninger, kan man håbe, at i det mindste Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti insisterer på en reel diskussion om atomkraft under den kommende valgkamp. Vælgere, der sidder og fryser, mens de ryster over deres varmeregninger, vil ganske givet være lydhøre.