Denne historie startede for fire år siden på trappen til en koptisk kirke i Egypten.
Et forladt spædbarn blev fundet uden for kirken, og præsten var i tvivl om, hvad han kunne gøre. Han besluttede at overlade barnet til et par, der efter 29 års forsøg desperat ønskede at blive forældre.
Parret tog glædeligt imod den lille dreng og opfostrede ham som deres egen; de søgte om en fødselsattest og gav ham hans fornavn og hans efternavn: Shenouda Farouq Fawzy Boulos. De fik Shenouda døbt, og en lykkelig lille familie opfostrede ham i fire år i den kristne tro.
Boulos niece var dog ikke tilfreds med situationen. Da hun indså, at det nu var Shenouda og ikke hende, der var hendes onkels juridiske arving, gik hun til politiet og påstod, at drengen var et offer for menneskehandel.
Sharia forbyder adoption, tillader plejefamilier
Egyptisk lov, i overensstemmelse med islamisk sharia, forbyder adoption, men tillader “takaful” – omsorg. Børn kan ikke få plejeforældrenes navne, og de kan heller ikke lovligt arve plejeforældrenes penge eller aktiver; de kan kun modtage “gaver”.
Anklagemyndigheden åbnede en undersøgelse, og testene viste, at Shenouda ikke var deres barn. Anklageren erkendte, at forældrene havde handlet med de bedste hensigter, så Boulos blev ikke retsforfulgt.
Boulos havde i et velmenende, men uheldigt forsøg på ikke at implicere kirken, udtalt, at han havde fundet spædbarnet på gaden.Anklageren beordrede, at barnet skulle udleveres til et børnehjem, da loven identificerer ethvert barn født som muslimsk. En kristen familie kan derfor ikke få omsorg for et forældreløst barn.
I februar 2022 blev drengens navn officielt ændret fra koptisk “Shenouda” til det mere neutrale “Youssef” (Josef).
Vinkede febrilsk for at få kontakt
Efter mislykkede forsøg på at genvinde forældremyndigheden over Shenouda, gik Boulos til sociale medier, og plejeforældrenes smerte ved at miste drengen gik viralt. De beskrev deres hjerteskærende sorg og frygt for den lille drengs velbefindende.
Hvad der var endnu mere foruroligende var, at forældrene blev nægtet at besøge drengen. Da de forsøgte at besøge ham, så han dem gennem et vindue og vinkede febrilsk.
Ægyptiske børnehjem er berygtet for at være følelseskolde og autoritære, og på sociale medier modtog forældrene enorm sympati fra både muslimer og kristne. Det blev krævet, at loven skulle ændres, så kristne får lov til at adoptere.
At han blev fundet på et kirketrin tyder på, at han er blevet efterladt af en kristen mor, det ville ingen muslim gøre, hævdes det.
Watani International skriver, at en række advokater har tilbudt at føre Shenoudas sag, men til dato er det højst usikkert, hvilken skæbne der venter den fire-årige Shenouda.
Because of this issue, Egypt and the Egyptians must be punished. This is an issue of public opinion about the racism of Islam, Muslims and the Egyptian state 😡
Child Shenouda and the persecution of Christians in #Egypt 😔@FoxNews@ABC @CNN @BBCWorld @FBI pic.twitter.com/wOQCQ6zfA8— أنس الحسن (@elhasananas) September 5, 2022
The Coptic Church appeals for the return of “Shenouda” to his family by @RaymondIbrahim5, exclusive for @CoptSolidarity #CopticEquality https://t.co/MERxBtVl0A pic.twitter.com/vbCcqTMCak
— Coptic Solidarity (@CoptSolidarity) September 8, 2022