Den første og anden verdenskrig (som faktisk var én kontinuerlig verdenskrig med et brud imellem) med Holocaust industrielle udryddelse af jøderne som det ultimative klimaks, dræbte Europas sjæl. Kristendommen var kompromitteret og kun en bleg skygge af sig selv i tiden herefter, mens nye sekulære ideologier mobiliserede masserne og førte Europa fra aske til ild. 68-revolutionen blev udtænkt kort efter ødelæggelsen af ​​Europa, mens den blev genopbygget.

Det såkaldte 68-oprør blev starten på den venstreorienterede kulturrevolutions march gennem de institutioner, der har fortsat indtil i dag, først i akademia, medier og kulturliv, senere i skoler, kirken, erhvervslivet (se bare på NHO, DNB, Equinor og Det norske oliefond), politiet og militæret. Denne kamp blev kronet med sejr engang omkring 2010-2020. Rollerne blev pludselig byttet om. Den gamle jødisk-kristne kultur blev nu marginaliseret og betegnet som sekterisk og ekstrem, mens 1968’ernes sekteriske og ekstreme ideologi blev fanebærer og mainstream.

Vi ser resultatet folde sig ud lige for vores øjne. Europa er kulturelt, værdimæssigt og mentalt på knæ. Det skyldes, at 68’ernes verdensbillede ikke er baseret på virkeligheden, altså den måde mennesket og verden er, men på den utopiske idé om, hvordan de ønsker, at mennesket skal være. USA og EU er i krig med sig selv. Alt, hvad der kan ødelægges, bliver ødelagt indefra. Selve det fundament, som den vestlige civilisation er bygget på, er ved at blive fuldstændig smadret i sit fundament. Spørgsmålet, vi nu alle bærer inden i os, er, hvor meget længere centret kan vare, da det revner i alle led i den vestlige verden, mens de vestlige eliter øger deres indsats for at skabe et nyt årtusinde, og at kun 77 år efter Hitlers fanatiske Tredje rige blev lagt i aske.

Ting falder fra hinanden, centret kan ikke holde….
De bedste mangler al overbevisning,
Mens de værste er fulde af lidenskabelig intensitet.

(The Second Coming af William Butler Yeats)

Things fall apart, the center cannot hold….
The best lack all conviction,
While the worst are full of passionate intensity.

(The Second Coming av William Butler Yeats)

Europa (EU) er ikke længere villig eller i stand til at forsvare sig selv fysisk eller mentalt, men er blevet sin egen værste fjende. Det anses nu for hadefuldt at stå op for sin egen kulturkreds og territorium og tilsvarende prisværdigt at bekræfte og styrke fremmedes kultur, interesser, religion og mål. Eliten har forvandlet deres befolkninger til en potentiel fjende, og de fremmede til deres allierede. Det forstår Erdogan. I Holland og Sverige er der nu islamofascistiske partier med stærke bånd til det tyrkiske regime.

Og Israel er, som det eneste land i verden, der både har kapaciteten og viljen til at stoppe ayatollaernes Jihad-atombomber, mere kritiseret og dæmoniseret end noget andet land i de vestlige medier og kulturinstitutioner. Både Biden-styret og EU forsøger at binde Israel på hænder og fødder, så de ikke vil være i stand til at forsvare sig selv. De vil vise Israel en såkaldt endelig to-statsløsning (selv om det i praksis bliver tre), som i praksis ikke er andet end Hitlers Endelige løsning i en ny indpakning.

I kølvandet på 68-revolutionen har Vesten ikke kun styrket sine potentielle og reelle fjender med teknologi, kapital, politisk indflydelse, men også svækket sine egne lande med værdi- og kulturrelativisme, kulturkritik, excentrisk mangfoldighedsideologi. Vestlige ledere har gennemført fire krigsoffensiver for at svække deres nationer. Om de selv forstår det eller ej, er irrelevant for den faktiske skade, de har forårsaget:

1. Mangfoldighedsideologien med dens værdirelativisme har svækket kulturens bæreevne baseret på en selvbedragende og falsk såkaldt værdineutralitet og livssyn, som i praksis har været negativ over for egen kultur og virket positivt fremmed. til andres. Det gælder især islam. Neutraliteten var trods alt ikke neutral, men bestod i, at noget skulle ud for at noget andet skulle ind. Mangfoldighedsideologien har således bidraget til at bryde ned landenes identitet og værdibaserede sammenhængskraft og undermineret nationalstaten som ramme for demokrati, ytringsfrihed og velfærd.

Samtidig er menneskerettighederne blevet omdefineret og blevet et våben til at bekæmpe værtsbefolkningens menneske- og frihedsrettigheder, mens asylinstituttet tilsvarende er blevet systematisk perverteret og omdannet til et immigrationskontor, ofte for stærkt intolerante mennesker, der bevidst bekæmper demokrati og ytringsfrihed i vores del af verden. Asylinstituttet er i høj grad blevet en beskytter af forfølgerne og ikke de forfulgte.

2. Klimaideologien: Som vi kan se, har dette undermineret det økonomiske, men også det demokratiske grundlag, som vores tidligere liberale, kristne demokratier hvilede på. Klimaideologien har således angrebet de vestlige landes fysiske eksistensgrundlag.

3. Woke-ideologien og ekstremfeminisme-ideologien, der angriber familien som institution og køn som identitet, men også videnskab og rationalitet, samt institutioner som politi, forsvar og kirke. Her foregår kampen på både et kollektivt og et individuelt plan.

4. Den manipulerede vaccine-ideologi som er et direkte angreb på individets biologi.

Vær meget opmærksom på, at alle disse fire slogans/dagsordener udelukkende er blevet systematisk dikteret og implementeret i vestlige lande, mens resten af ​​verden er undtaget med visse forbehold. Islamiske lande er for eksempel ikke blevet pisket af EU, FN, Davos eller FN-systemet til at underkaste sig disse fire dagsordener, som vestlige medier, akademiske institutioner og tænketanke har viet al deres energi til. Vesten svækkede sig selv og styrkede resten af ​​verden.

Så vi står, hvor vi står. Vi udfordres og presses ikke kun af Kina og den militante islams ekspansionisme, men i endnu højere grad af vores egne eliter og den systematiske demoralisering, som befolkningen udsættes for i børnehaver, skolesystemet, medierne, politikerne og de mange tusinde betalte opinionsaktivister i dette såkaldte civilsamfund, som i virkeligheden er statens og eliternes forlængede arme ind i vores liv og økonomier. Vi er på vej mod en vinter, som gør, at mange skal vælge mellem mad eller varme, og det er eliten ligeglad med. Ikke i København og ikke i Bruxelles.

Bruxelles vil nu forstærke den energipriskrise, det har skabt, ved at kræve en maksimumpris for russisk gas. Der er ingen tvivl om, at de hermed viser, at de har en dagsorden, der er meget mørk, og det mens hele verden står på randen af ​​en verdenskrig, der kan ende i en atomkrig. Det er ikke kun Vesten mod resten. Det er Vesten imod sig selv. Man ved næsten ikke, hvor man skal starte oprydningsarbejdet, når sandheden undertrykkes af løgnagtige medier og politikere.

Det er ekstra bittert at være vidne til, at Europa igen bliver ødelagt af ambitiøse eliter, der repræsenterer bourgeoisiets og storkapitalens ambitioner i deres respektive lande, som det også skete under Første og Anden Verdenskrig. Millioner af tyske, franske og britiske drenge og mænd blev brugt som kanonføde af deres respektive eliter i skyttegravene på vestfronten. For hvad? Millioner af mænd og kvinder nåede aldrig at stifte familie og bygge deres lokalsamfund.

Og nu gentages det i en ny skikkelse. Igen vil millioner af mænd, kvinder, børn, landsbyer og byer i Europa blive ofret for at fremme deres magteliters tåbelige, forfængelige, dekadente og megalomane drømme. De vil blive ofret for at opbygge de grandiose multikulturelle, klimabaserede og “sundhedsbaserede” visioner, der vil sikre det vestlige oligarki og deres tjenende politiker-teknokrater endnu mere magt og penge. Deres appetit virker uudslukkelig, hvad enten det er efter rigdom eller magt. Og denne gang har de flere våben til deres rådighed til at forføre og kue borgerne, end de herskende eliter havde på det tidspunkt. Mens de blodtørstige brænder efter mere magt, truer de samtidig med at ende vores kontinent i et inferno af blod og ild. For dem er det alt eller intet. Enten total underkastelse eller total krig. Ligesom for ayatollaherne i Teheran og Qom.

Redaktionen kender forfatterens identitet.