Foto til venstre: Guds Forsamlingers assyriske kirke i Teheran, Iran. Kirken blev for to år siden ulovligt konfiskeret af regimet, der nu ønsker at omdanne den til en moské. Til højre: Den 7. januar blev Lysets Kirke i Tizi-Ouzou, Algeriet beskadiget, plyndret og overmalet med jihad-slogans.

Muslimsk forfølgelse af kristne: Januar 2016

Irak: Islamisk Stat sprængte landets ældste kristne kloster, St. Elias’. Den 2500 kvadratmeter store bygning havde stået i Mosuls omegn i 14 århundreder. I flere år, før 2009, havde amerikanske soldater beskyttet og undertiden brugt klostret som kapel. “Vores kristne historie i Mosul bliver barbarisk jævnet med jorden,” sagde en romersk-katolsk præst i Irbil. “Vi ser det som et forsøg på at fordrive os fra Irak, fjerne og afslutte vores eksistens i dette land.” Men da oberst Steve Warren, talsmand for USA’s militære indsats mod IS, kort efter klostrets ødelæggelse blev spurgt om status for kristne i Irak, svarede han: “Vi har ikke set nogen specifik dokumentation for specifikke forsøg på at ramme kristne.”

Kosovo: Muslimer urinerede i en ortodoks kristen kirke i hovedstaden Pristina. Vicepremierminister Branimir Stojanovic fordømte vanhelligelsen af Kristus Frelserens Tempel: “At urinere i en helligdom er skændig, uciviliseret hærværk.” (Sidste år i Italien, smadrede muslimer en statue af Jomfru Maria og ligeledes urinerede på den.) Stojanovic tilføjede: “Politiets tavse iagttagelse af demonstranterne mens de trængte ind i kirken og urinerede, er også skændig.” “Serbiske [dvs. kristne] helligdomme i Kosovo bliver konstant vanhelliget,” sagde vicepremierministeren.

Algeriet: Den 7. januar blev en kirke beskadiget, overmalet med jihad-slogans og plyndret af ukendte vandaler. Møbler, rituelle genstande og penge for over 50.000 kr. blev stjålet fra Lysets Kirke i Tizi-Ouzou, omkring 100 km fra Algier. Ifølge Pastor Mustapha Krireche: “Tyve brød ind i vores kirke gennem vinduet, fordi vi installerede en forstærket dør, meget svært at bryde op (…). De tog musikudstyr, som guitarer, synthesizer, slagtøj og lydudstyr, samt en printer, tiendekassen, en sum penge og andet materiale.” Angriberne efterlod islamisk supremacistisk graffiti på kirkens vægge, herunder “Allah Akbar”. Kirken er blevet ramt mindst to gange før: I 2009 “forsøgte omkring 20 islamiske naboer at forhindre menigheden (…) i at mødes til gudstjeneste”. I 2010 drog en gruppe muslimer hærgende gennem kirkebygningen; de ødelagde bibler og et kors og forsøgte at brænde kirken ned.

Kuwait: Lovgiver Ahmad Al-Azemi sagde, at han og andre parlamentsmedlemmer vil afvise en oprindeligt godkendt anmodning om at bygge kirker, fordi det “modsiger islamiske sharialove“. Han tilføjede, at islamiske lærde er enige i at forbyde bygning af ikke-muslimske bedesteder på Den Arabiske Halvø.

Mongoliet: Dage efter at en kirke havde fejret jul, blev sprængstoffer kastet ind i ovn-skorstenen til en kasakhisk huskirke. Et resultat var, at “troende besluttede ikke at samles i et stykke tid. De [er] bange for en gentagelse af eksplosionerne i de troendes hjem”, sagde en kirkeleder. Et stort antal mennesker havde deltaget kirkens julegudstjenester og lokale kristne tror, at dette fremmøde havde “gjort nogle af de lokale muslimer vrede og fået dem til at udføre angrebet”.

Pakistan: Tre kirker blev angrebet:

Apostolsk Kirke blev brændt i Punjab. Kirkebygningen blev stukket i brand dagen efter en vigilie op til Epifani (Hellig Tre Konger) den 6. januar. Pastor Zulfiqar fra Apostolsk Kirke sagde, at bibler og hellige kar også gik tabt under branden. En tidligere tvist mellem muslimer og kristne menes at være grunden til brandstiftelsen. Som sædvanlig beskyldte lokale beboere politiet for at være forsømmeligt. Ifølge en lokal beboer: “Alle de lokale kristne lever nu i stor frygt; branden demonstrerer, at kristne ikke er ønskede i lokalområdet.”

Akba Azhar, en 26-årig muslimsk mand, brød ind i Sejrens Kirke i Kasur og afbrændte eksemplarer af Bibelen og andre hellige bøger. Selvom han blev fanget og tilbageholdt af en gruppe kristne, der overgav ham politiet, og selvom enhver form for blasfemi mod enhver himmelsk religion kan straffes med døden i Pakistan, hævdede politiet, at han var psykisk ustabil og derfor ikke kunne retsforfølges. Lokale kristne er uenige og insisterer på, at han er psykisk sund. Adskillige kristne sidder på dødsgangen på grund af beskyldninger mod den for blasfemi mod islam.

En gruppe muslimer beslaglagde ulovligt en kirkes ejendom. Den kristne menighed opgav til sidst at få sin kirkebygning tilbage og et forsoningsmøde blev afholdt af politiet: “I stedet bevæbnede muslimerne sig med pistoler og macheter og angreb kristnes familiemedlemmer i deres hjem,” sagde lokal kristen, Bashir Masih. Efter beslaglæggelsen af kirken, gjorde muslimer i området det “næsten umuligt” for kirkens medlemmer at tilbede, selv i deres egne hjem. “Vi opnåede skriftlig godkendelse fra distriktets politimester, Rai Ijaz, til at holde et tre-timers bønnemøde i en kristens private gård …” Men da menigheden på omkring 30 kristne begyndte at bede, ankom Rashid Jutt, en muslim sidst i 20’erne, og forstyrrede gudstjenesten. En ung kristen blandt de fremmødte trådte frem i et forsøg på at stoppe muslimens chikane. Et slagsmål begyndte, men menigheden adskilte de to mænd. Muslimen svor at “give os alle en lektion”, da han gik, sagde Masih. Hans hævn var tilsyneladende at fortælle politiet, at den kristne menighed havde bundet og tortureret ham. Den kristne menighed “nåede umiddelbart politistationen og fortalte den ansvarshavende inspektør, hvad der virkelig var sket.” En politibetjent rådede dem til at droppe sagen, og i stedet forsøge at skabe “forsoning med den muslimske unge”. De kristne gik med til et forsoningsmøde, men muslimen dukkede aldrig op. I stedet fandt de ham “og omkring 30 andre mænd bevæbnet med pistoler, macheter og stave stormende gennem vores huse, hvor de bankede vores drenge”. De kristne tilkaldte øjeblikkeligt politiet, der ankom langsomt og “ikke arresterede nogle af muslimerne (…). Vi føler, at hele det muslimske samfund har vendt sig imod os, fordi vi har modsat os deres aggression (…). Selv det lokale politi,” konkluderede Masih, “er på muslimernes side, eftersom razziaer blev gennemført for at arrestere kristne drenge, mens der ikke er gjort noget for at anholde Jutt og hans medskyldige, som vi har nævnt i vores politianmeldelse for at have angrebet vore hjem og slået vore drenge.”

Sydsudan: Muslimer “udsendt” fra det overvejende muslimske Sudan, et land hvor sharia-loven håndhæves, er mistænkt for at have nedbrændt en kirke i det sydlige naboland, hvor der er kristent flertal. Om morgenen den 16. januar vågnede medlemmer af den sudanesiske Kristi Kirke i flygtningekolonien Yida op for at finde deres gudshus i flammer. “Jeg fik at vide, at de, der satte vores kirke i brand, var blevet sendt fra Sudan med dette formål,” fortalte en anonym kirkeleder. Ilden fortærede både det ydre og indre af bygningen – ødelagde alle stolene, en prædikestol, og nogle eksemplarer af Bibelen på arabisk. Den følgende uge holdt hans menighed på næsten 200 mennesker sin bedetjeneste i fri luft, i resterne af den forkullede kirke, en udbrændt bygning.

Egypten: En hjemmelavet bombe blev fundet nær en kirke den 22. januar. Fader Paul fra den koptisk-ortodokse kirke i Egypten fandt, hvad han beskrev som en “fremmed genstand” ved siden af skraldespanden udenfor Jomfru Maria Kirke i Aswan. Han bragte den til myndighederne til analyse, og det viste sig at være en hjemmelavet bombe. I en anden saganholdt sikkerhedsstyrker 10 koptiske kristne for at forsøge at bygge en mur omkring et stykke ledig jord i den hensigt at udvide deres nuværende kirke med området eller måske endda bygge en kirke. En kirke findes allerede i landsbyen Abu Hannas i Samalout, Minya, men den er for lille til at betjene landsbyens store kristne befolkning. Så kirken købte et ubrugt stykke jord ved siden af i håb om at kunne udvide den nuværende kirke eller bygge en anden.

Iran: Myndigheder fra Den Islamiske Republik forsøger at omdanne en assyrisk kristen kirke i Teheran til en moské. Kirken blev ulovligt konfiskeret for to år siden, hvor kirkeledere fik at vide, at en islamisk bedesal skulle bygges dér.

Indonesien: Myndighederne i den sharia-styrede provins Aceh planlægger at fjerne de telte, der blev rejst af kristne til gudstjeneste, efter at myndighederne rev deres kirker ned i slutningen af sidste år som reaktion på muslimsk vold mod kirker, der efterlod én død og tusinder af kristne fordrevet. Regeringen hævder, at der var enighed om fjernelserne, da teltene kun blev rejst til julegudstjenester – en påstand, som kristne ledere afviser. Da sharia-politiet og andre embedsmænd ankom i begyndelsen af januar for at fjerne teltene, gjorde menigheden modstand. “Mødre, børn og unge blokerede vejen for dem. De markerede deres indvendinger,” sagde en præst. To kirketelte blev revet ned.

Tyrkiet: En syrisk-ortodoks kirke i Diyarbakir, der betragtes som “unik kulturarv“, menes at være blevet ødelagt under kampene mellem den tyrkiske hær og den kurdiske PKK. Ifølge den sidste kristne familie, der flygtede fra området, fader Yusuf og hans kone:

“Det lykkedes min kone og jeg at slippe væk fra kirken for bare nogle øjeblikke siden med stort besvær (…). Allerede for et par dage siden, sendte vi vores børn væk for at bringe dem i sikkerhed. Men min kone og jeg kunne ikke forlade denne ældgamle kirke”, som symboliserer den sidste levende tilstedeværelse af aramæere i denne engang blomstrende aramæiske by. “Vi hørte kampene komme tættere på os, og vi følte jorden ryste mere og mere. Især min kone blev frygteligt bange og så indså vi begge, at vi måtte løbe for vore liv. (…) Ikke engang hjemme eller i kirken var vi sikre. Psykisk er vi blevet stærkt påvirkede af det, vi har oplevet på det seneste (…). Vi ved ikke, hvad der er sket med vores kirke, fordi vi ikke turde se, mens vi løb for livet. Nu har vi kun lidt håb tilbage om, at der kan være en fremtid for os aramæiske kristne i vore forfædres land.”

Muslimsk slagtning af kristne

Pakistan: Mindst tre kristne blev voldtaget og/eller tortureret ihjel af muslimer:

En gruppe muslimske mænd gik ind i en kristen bydel, bortførte en 7-årig dreng og voldtog ham på skift, før de endelig strangulerede ham til døde med et reb. Næste dag fandt lokale barnets lig smidt på en mark: “Liget blev sendt til obduktion, som viste, at den 7-årige blev dræbt efter at være blevet brutalt voldtaget.” En lokal sagde: “De mistænkte tilhører rige familier og var berusede, da de kidnappede barnet, førte ham væk og voldtog ham.”

En uge senere antastede en anden gruppe – efter sigende “rige og berusede” – muslimer i en bil tre kristne piger, der gående var på vej hjem fra arbejde. De chikanerede dem seksuelt og sagde, at “kristne piger kun er beregnet til én ting, nemlig muslimske mænds nydelse“. Da pigerne forsøgte at løbe væk, jagtede muslimerne dem i deres bil og kørte dem over, hvorved en 17-årig pige blev dræbt.

En kristen mand blev brutalt tortureret til døde af politiet i et forsøg på at få ham til at indrømme, at han havde stjålet fra sin muslimske arbejdsgiver. Khurram – søn af Liaqat Masih, den 47-årige dræbte kristne – blev også tortureret af politiet af samme grund; han videregav sin øjenvidneberetning om, hvordan hans far blev gennembanket inden han døde. Politiet klædte ham af til skindet, fik ham til at stå på en stol, bandt hans hænder på ryggen og lod ham hænge fra loftet, hvilket fik Liaqats skuldre til at gå af led. Hver gang fangens fødder rørte gulvet, trak en politibetjent i rebet for at løfte ham op igen, og fortsatte med at lægge pres på hans arme og forvredne skuldre. Fordi både Khurram og Liaqat hårdnakket fastholdt deres uskyld under prøvelserne, fortsatte betjentene med at slå hans bundne far med træstokke, indtil han til sidst døde. Omkring en time inde i gennembankningen opdagede vagterne, at Liaqat ikke længere trak vejret. Betjentene løsnede derefter rebet og lagde faderens forslåede krop ned i en pøl af hans egen urin, sagde sønnen, der så det hele. Ved obduktionen konkluderede lægerne, at Liaqat døde af et hjerteanfald og undlod at registrere de mange skader og blå mærker som følge af mishandlingen.

Bangladesh: IS har taget ansvaret for mordet på en 85-årig muslimsk mand for angiveligt at være konverteret til kristendommen. Han blev fundet liggende i en kiste-lignende kasse med blod på sit bryst. Det menes, at han blev stukket ihjel, mens han arbejdede i sin homøopatiske praksis. Ifølge rapporten: “Kalifatets soldater kunne eliminere den frafaldne ved navn Samir al-Din ved at stikke ham med en kniv.” Selvom al-Dins søn hævder, at hans far aldrig konverterede til kristendommen og ofte bad vendt mod Mekka, er Den Ene Vejs Kirke uenig og siger, at han netop havde været til “et møde i kirken i landsbyen Gopinathpur den 3. januar”, og at han havde fortalt andre, at hans liv var i fare. “Den lokale kirke har vist os papirer, der bekræfter hans konversion til kristendommen i 2001,” siger det lokale politi.

Syrien: Et bombeangreb mod et hovedsageligt kristent kvarter dræbte tre mennesker og sårede 10 andre, alle kristne. Angrebet fandt sted den 24. januar i den kurdiske by Qamishli. Mens rygterne begyndte at svirre om, at IS stod bag, sagde en kristen leder: “Så mange mennesker mener, at der bag bombningen også kunne stå kurdiske hjerner og håndlangere. Dette er en anden foruroligende faktor ved denne krig: Der er terrorisme, men nogle gange ved vi ikke, hvem der egentlig terroriserer os.”

Dhimmitude

Tyskland: I et brev til forbundsminister uden portefølje [Peter Altmaier], skrev Hegumen Daniil, leder af St. Georg den Sejrendes Kloster i Götschendorf og medlem af Integrationskomiteen i Det tyske Forbundskansleri:

“Kristne flygtninge fra Syrien, Eritrea og andre lande er i flygtningelejrene udsat for ydmygelse, menneskejagt og brutal chikane begået af deres muslimske naboer. Dette gælder også for det yazidiske religiøse mindretal. De tilfælde, hvor ydmygelse ender med kvæstelser og dødstrusler, er hyppige (…). Ifølge den islamiske tradition, skal de [forhenværende muslimer, der er i særlig risiko] straffes, fordi de forlod islam. De udsættes for stort pres og frygter for deres liv, fordi “overløbere” mister enhver ret til det efter de radikale muslimer opfattelse (…). Mange kristne, der er kommet fra Mellemøsten, lider under så stor chikane, at de ønsker at vende hjem, fordi deres situation dér forekommer dem at være et mindre onde end forholdene i de tyske asylcentre.”

Egypten: “Kopternes [Egyptens indfødte kristne] grave bliver forvandlet til lossepladser.” Det var budskabet fra fader Ayoub Yousef, der er leder af den koptisk-katolske kirke St. Georg i landsbyen Dalga, i Minya, Øvre Egypten. Ifølge præsten er lokale kristne kirkegårde i en “ynkelig tilstand”, og alle typer af spildevand og affald dumpes i dem i et omfang så gravene bliver fyldt. Han har indgivet en lang række klager til premierministeren og mange andre embedsmænd “til ingen nytte, således at situationen er blevet uacceptabel” og opfordret til “øjeblikkelig indgriben”.

En anden sag: Under et tv-transmitteret egyptisk talkshow, der blev sendt den 18. januar, fordømte advokat Ahmed Abdu Maher den islamiske verdens ældste og mest prestigefyldte universitet, Al-Azhar, for at fortsætte med at radikalisere sine studerende. Som eksempel, sagde han: “Der er en bog på Al-Azhar, der opfordrer til at tvangsbarbere [Egyptens kristne] kopteres hoveder, sætte et mærke på deres hjem [så muslimer ved, hvor de ‘vantro’ bor] og nægte at række dem hånden.” Det er faktisk sådan, at Islamisk Stat og lignende muslimske grupper alle gør meget ud af ikke at give hånd til “urene” kristne – en egyptiske gejstlig sagde, at han finder kristne helt og aldeles “frastødende” – og at kristne hjem burde adskilles med tegn, som IS gjorde, da den satte det arabiske bogstav “N” (nun) på deres hjem i Mosul og andre steder. Selv tvungen hoved-barbering bliver praktiseret. Tilbage i 2013 bortførte jihad-grupper i Libyen omkring 100 koptere og mishandlede dem – bl.a. ved at barbere deres hoveder.

Tyrkiet: Ud af næsten 2 millioner syriske flygtninge indenfor Tyrkiets grænser er 45.000 kristne, som finder, at “livet i bedste fald kun er en smule bedre“. Mange er nødt til offentligt at foregive at være muslimer for at undgå at blive angrebet. De begrænser deres kristne tilbedelse til privatlivet i deres telte og hjem. Ifølge rapporten: “En anden gruppe flygtninge i Tyrkiet, der bliver angrebet, er armenierne. Zadig Kucuk fandt efter sigende sin 85-årige mor myrdet i december 2012, selv om hun boede i et stort armensk samfund i Istanbul. Da hendes lig blev fundet, var et stort kors blevet skåret ind i hendes bryst. Der har også været tilfælde, hvor flygtninge er blevet halshugget.”

Iran: I stedet for at modtage hårdt tiltrængt medicinsk behandling, blev en kristen fange i stedetgivet yderligere fem års fængsel. Ebrahim Firouzi blev først arresteret af agenter fra den islamiske republik i 2013. Han blev senere ved en domstol dømt til et års fængsel og to års eksil. Efter afslutningen af straffen blev Firouzi fortsat holdt fængslet, da nye anklager om “at handle imod den nationale sikkerhed” blev rejst imod ham. Han forbliver i fængsel, selvom han har haft akutte smerter i venstre side af brystet i over et år, og hans tilstand til stadighed er blevet værre i de sidste tre måneder.

Kasakhstan: Efter at han havde anket afgørelsen, øgede en domstol i Astana, landets hovedstad, den straf, der oprindeligt blev givet til Yklas Kabduakasov, en konvertit fra islam, fra syv års husarrest til to års fængsel i en hård arbejdslejr. Denne far til otte blev anholdt sidste år på anklager for tilskyndelse til religiøst had. Han blev dømt i november sidste år og fik lov til at tage hjem for at begynde sine syv års husarrest. Lokale kristne tror, den egentlige årsag til anholdelsen af Yklas Kabduakasov er hans konvertering fra islam til kristendommen og det forhold, at han delte sin kristne tro med muslimer.

Mali: En schweizisk kristen missionær, der blev bortført i 10 dage i 2012, er blevet kidnappet igen i Timbuktu. Den 8. januar blev Beatrice Stockly, en kvinde i 40’erne, taget fra sit hjem før daggry af bevæbnede mænd, der ankom i 4 pickup-vogne. Militante islamiske grupper er aktive i det område, hvor hun bor, og havde udført to angreb i de foregående uger, ét af dem på en kristen radiostation lige før jul, som efterlod 25 mennesker døde. I 2012, da jihadisterne regerede området, forbød de kristendommen og skændede og plyndrede kirker og andre tilbedelsessteder.

Pakistan: Endnu en kristen pige blev bortført af en gruppe muslimske mænd, tvunget til at konvertere til islam og gifte sig med én af sine kidnappere. Pigen, den 15-årige Saima Bibi, var alene i en landsby i Kasur-distriktet, da hun blev taget. Familien indgav en klage til politiet mod hendes bortførere. Hendes forældre håber, at en fremlagt fødselsattest, der beviser hendes mindreårige status, vil vise sig nyttig i sagen, da den retslige lavalder for ægteskab i Pakistan er 16 år. Men politiet har allerede bekræftet, at Saima er konverteret til islam, og embedsmænd har dokumenter, der beviser ægteskabet.

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum. Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).