Umiddelbart efter razziaen på Mar-a-Lago talte medierne for en retssag mod Trump. Ikke overraskende var en CNN-kommentator blandt dem. Nu går New York Times ind for en retssag på lederplass. Det er hele redaktionen, der står bag udspillet. Avisen kaster hele sin prestige ind i kampen. Indsatsen og polariseringen er stigende.
Redaktionen erkender, at det vil være et stort skridt:
Ingen amerikansk præsident er nogensinde blevet retsforfulgt efter at have forladt embedet. Da præsident Gerald Ford benådede, pardoned, Richard Nixon, sikrede han, at Nixon ikke ville blive retsforfulgt for forbrydelser begået under Watergate-skandalen; Ford forklarede denne beslutning med advarslen om, at en sådan retsforfølgelse indebar alvorlige risici for at vække “ugly passions” “grimme følelser” og forværre politisk polarisering.
Ikke desto mindre vælger redaktionen at gå ind for at bryde dette princip. De retfærdiggør det med “demokratiets integritet” og henviser til rækken af indicier mod Trump. Men alt er taget fra demokraternes og anti-Trump-republikanernes arsenal.
De gør ikke en eneste indvending mod det propagandashow, som 6. januar-udvalget har rullet ud. Hvad værre er: Artiklen har overskriften: ”Ingen er hævet over loven”. Men hvad med de føderale etater, der deltog i en sammensværgelse mod kandidaten og senere præsident Trump? Der er masser af beviser.
Nogle er åbenbart hævet over loven.
Men New York Times ser ikke dette problem. De er besatte af at fælde Trump, selv hvis det vil udløse borgerkrig.
”Mr. Trumps hidtil usete angreb på det amerikanske demokratis integritet kræver en kriminel efterforskning. De foruroligende detaljer om hans misbrug efter valget, omhyggeligt samlet af komiteen den 6. januar, efterlader ingen tvivl om, at Mr. Trump forsøgte at undergrave forfatningen og omstøde det amerikanske folks vilje. Præsidenten, der blev besejret ved valgurnerne i 2020, forsøgte at hverve føderale retshåndhævende myndigheder, statsembedsmænd og administratorer af landets valgsystem i et rasende forsøg på at forblive ved magten. Da alt andet fejlede, rejste han en bevæbnet pøbel, der stormede Capitol og truede lovgivere.”
Redaktionen er klar over, at en retssag kan vise sig at have store politiske omkostninger. Trumps martyrrolle vil blive forstærket. Støtten til ham vil stige. Der kan endda komme “borgerlig uro”.
”Fortsatte forsøg på retsforfølgelse af Mr. Trump kan yderligere forankre støtten til ham og spille ind i de konspirationsteorier, han har forsøgt at fremkalde. Det kunne opildne den bitre partisankløft, selv til punktet af borgerlig uro. En retssag, hvis den betragtes som illegitim, kan også yderligere underminere tilliden til retsstaten, uanset det endelige resultat.”
Det er alvorlige bekymringer. Alligevel siger redaktionen, at situationen kalder på handling. Hvorfor? Fordi politikere, der støtter Trump, stormer frem i primærvalgene. Det skræmmer NY-Times.
dozens of people who believe Mr. Trump’s lies I mellemtiden stiller snesevis af mennesker, der tror på Mr. Trumps løgne, op til stats- og nationalvalgte embeder. Mange har allerede vundet, nogle af dem ophøjet til stillinger, der giver dem kontrol over, hvordan valget afvikles. I juni godkendte det republikanske parti i Texas approved measures foranstaltninger fra deres talerstol, der erklærede, at hr. Bidens valg var illegitimt. Og Mr. Trump ser ud til at være parat til at indlede et forsøg på at vinde en anden periode som præsident. bid for a second term
Hvorfor denne frygt for kandidater som Blake Masters og J.D. Vance? Hvis valget i 2020 virkelig var det sikreste i amerikansk historie, ville det så ikke være bedre og mere fornuftigt at lade historien gå sin gang? Sandheden har sin egen evne til at overbevise. Kunne det forhold, at tvivlen ikke har lagt sig, have noget at gøre med, at alle indsigelser er blevet mødt med en kontant afvisning? Kan man forestille sig, at det er New York Times, der forsvarer en løgn? Kunne avisen, der blev berømt for at udgive Pentagon Papers, ende i samme rolle som Pentagon under Vietnamkrigen: Martret af frygt for sandheden.
Det eneste MAGA-siden ønsker er en gennemgang af valget, f.eks. brugen af brevstemmer, hvorfor optællingen blev stoppet i svingstaterne og forekomsten af såkaldte muldyr, der afgav falske stemmer. Filmen ”2.000 muldyr” er bygget på geotracking. Attorney General, statsadvokaten William Barrs latterliggørelse af filmen underminerer hans troværdighed, ikke Dinesh d’Souzas.
Det er den demokratiske side, der har aflyst den demokratiske samtale, ikke MAGA.
For New York Times er det en utålelig tanke, at Trump-politikere skulle få nøglepositioner i staterne og Kongressen. Så de vil fortsætte med at grave efter skeletter, og det gælder ikke kun for valget i 2020, men for alt, hvad Biden-regimet har foretaget sig.
Trump er stillet for en rigsret to gange. Men det strejfer ikke redaktionen, at der kunne være noget at tiltale Biden for. Tværtimod er de bange for udsigten til det.
Redaktionen afslører, at de gik ind for udrensning af Trump-medarbejdere fra det politiske liv umiddelbart efter den 6. januar. Men rådet blev ikke fulgt, og nu har Trump-tilhængerne metastaseret, et udtryk fra medicinen om kræft, der breder sig.
”Denne redaktion, supported his impeachment and removal from office, støttede hans rigsretssag og afskedigelse fra embedet; vi foreslog også, at den tidligere præsident og lovgivere, der deltog i komplottet den 6. januar, permanent kunne udelukkes fra at varetage embeder i henhold til en bestemmelse i det 14. ændringsforslag, der gælder for enhver embedsmand, der har “deltaget i opstand eller oprør” eller givet “hjælp eller opmuntring” til dem, der har gjort det. Men de fleste republikanere i Senatet nægtede at dømme Mr. Trump, og Kongressen har endnu ikke påberåbt sig den del af det 14. ændringsforslag mod ham. Som et resultat er truslen, som Mr. Trump og hans mest ivrige støtter udgør mod det amerikanske demokrati, metastaseret.”
Det er en linje, demokraterne og ikke mindst rækken af ngo’er og politiske aktionsudvalg med tonsvis af sorte penge har ført for længe: Politikere, der støtter Trump, skal udelukkes fra det politiske liv.
Og hvem skal bestemme, hvem der skal være på den liste? Politikere som Liz Cheney, Nancy Peolosi, Chuck Schumer og Mitch McConnell.
Dette minder om proskriptionslisterne i det gamle Rom. Dengang mistede folk livet og gården og jorden. Her mister man sit politiske liv, tilmed også sit eksistensgrundlag. Mange skæbner er allerede blevet knust under FBI’s adfærd. Politiske modstandere skal elimineres.
Det skræmmende er, at redaktørerne mener, at det er nødvendigt, selvom prisen er borgerlig opstand og et had, der vil forplante sig i generationer:
Der er en endnu mere umiddelbar trussel om yderligere vold, og det er en mulighed, som amerikanerne desværre skal være forberedt på.
Avisen mener, at reaktionerne på nettet efter razziaen på Mar-a-Lago viser, at følelserne bag 6. januar stadig er derude. Men avisen stiller ikke spørgsmålet, hvorfor vælgerne er vrede. New York Times stiller ikke længere det spørgsmål, og derfor er det ikke længere en liberal avis.
Redaktionen er optaget af at legitimere, hvorfor det er nødvendigt at lægge MAGA-bevægelsen ned, før den bliver for stærk.
Om det kommer til at koste en borgerkrig ser ud til at være noget, som redaktionen kalkulerer med.
Risikoen for politisk eskalering er indlysende. De demokratiske og republikanske partier er allerede midt i en cyklus af gengældelse, der kan vare generationer. Der er en væsentlig risiko for, at hvis justitsministeriet retsforfølger mr. Trump, kan fremtidige præsidenter – uanset om Mr. Trump selv eller nogen af hans slags – kan misbruge præcedensen til at straffe politiske rivaler. Hvis deres parti får et flertal i Repræsentanternes Hus efter midtvejsvalget, har nogle republikanere allerede truet med at indlede en rigsretssag mod præsident Biden.
Derfor skal Demokraterne handle nu, mens de har chancen, ser ud til at være New York Times anbefaling. Tøven kan være fatal.
Det er sjældent at se overgangen fra liberalt til noget totalitært demonstreret så tydeligt.
New York Times er blevet talerør for den nye fascisme, der vokser som reaktion på den bondehær, der er i gang med at rejse sig.
Justitsministeriet har allerede tiltalt 850 for 6. januar-opstanden, og mange er i isolation og lider under forfærdelige forhold.
Hvis der skal være nogen konsekvens, skal deres leder også stilles for retten og dømmes, mener avisen og kalder det retfærdighed.
Velmenende hensigter beskyttede dem ikke mod konsekvenserne af deres handlinger. Det ville være uretfærdigt, hvis Mr. Trump, manden der inspirerede dem, ikke stod over for nogen konsekvenser.
”Vis mig manden og jeg vil finde den lov, som han kan dømmes efter”, sagde Beria til Stalin.
Avisen tror på Cassidy Hutchinsons vidnesbyrd. Hendes forklaring blev skudt ned af Secret Service, før den var ført til ende. Men New York Times køber det. Avisen mener, at Trump bad sikkerhedsvagterne om at slukke for våbendetektorerne.
according to Ms. Hutchinson “De er ikke her for at såre mig,” sagde Trump ifølge fru Hutchinson. “Lad mit folk komme ind. De kan marchere til Capitol herfra.”
Den eneste som blev skudt den dag var en veteran fra flyvevåbenet, Ashley Babbitt. Af en politimand, Michael Byrd.
Mere end 850 andre amerikanere er allerede blevet anklaget for forbrydelser for deres roller i Capitol-angrebet. Gode hensigter beskyttede dem ikke mod konsekvenserne af deres handlinger. Det ville være uretfærdigt, hvis Mr. Trump, manden der inspirerede dem, ikke skulle stå over for nogen konsekvenser.
Nytimes og demokraterne mangler en rygende pistol. Noget der holder i en retssal. Bevis på, at Trump bevidst forsøgte at omstøde valget. Det har de ikke. Trump ville sende valgmænd hjem i svingstater, hvor der kunne rejses tvivl om resultatet. Demokraterne har gjort det samme utallige gange.
På grund af urolighederne på Capitol Hill blev dette til et “oprør”, et oprør, der med tilbagevirkende kraft anvendes på alt, hvad Trump gjorde før den 6. januar.
Et legitimt spørgsmål er: Var oprøret planlagt? Det er der meget, der tyder på. Den 6. januar udspurgte udvalget Ray Epps, som er blevet symbolet på en plantet agent. Men udskriften er ikke offentliggjort. Afhøringerne af vidnerne har foregået i timevis, men de er ikke blevet offentliggjort. Det tyder på, at de ikke ønsker, at offentligheden skal kunne se dem i kortene.
New York Times afslører sig selv, når de bruger udtrykket: Trump må have vidst det.
Udvalgshøringerne gør det klart: Mr. Trump må have vidst, at han var i centrum af en hektisk, vidtstrakt og bevidst svigagtig indsats, der førte direkte til Capitol-belejringen. I timevis nægtede hr. Trump at afbryde pøbelen.
At bevise, hvad der foregår inde i folks hoveder uden beviser, er ikke let. Avisen afslører her, at de ved, at der ikke er et sådant bevis.
Burde det ikke indebære en vis forsigtighed med, hvordan man griber ind i den demokratiske proces?
Hvordan vil en retssag blive opfattet af Trumps 75 millioner vælgere?
En retssag mod den stærkeste udfordrer til den siddende præsident vil blive opfattet som en indblanding i folkets ret til selv at vælge deres ledere. Det kommer lige efter, at Mark Zuckerberg kom til at røbe, at FBI-agenter troppede op hos Facebook og advarede om, at et russisk desinformationsdump var nært forestående. FBI kørte en aktiv desinformationskampagne mod Kongressen og Big Tech. De sad på Hunter Bidens bærbare computer og vidste, at desinformationskampagnen var ægte.