Jeppe Veibel Jensen skriver på sin Facebookprofil, at hans bil er blevet genstand for hærværk:
“PRISEN FOR AT MENE DET FORKERTE
Fire punkterede dæk, graffiti på alle ruder og fugeskum i udstødningen.
Det var, hvad jeg vågnede op til torsdag morgen.
Gerningsmændene er naturligvis ikke svære at regne ud, hvem er.
Tidligere på året blev min hidtil skjulte adresse nemlig ved et uheld lagt offentligt frem – og så tog det ellers fart.
Få dage efter offentliggørelsen kom jeg hjem til en smadret postkasse.
Kort tid efter lå der et brev fra den venstreradikale gruppe “Researchkollektivet Redox”, som på den måde tilkendegav, at de nu også vidste, hvor jeg bor.
For de, som ikke kender Redox, er de et venstreradikalt medie, som fungerer ved at “afsløre” aktører på højrefløjen på deres hjemmeside.
Har man først figureret på Redox’ hjemmeside, går der ikke længe, før man udsættes for fysiske overfald og hærværk, ligesom familie og arbejdsgivere kontaktes og chikaneres.
Gruppen har i de senere år beskrevet min ansættelse hos Nye Borgerlige meget intensivt.
Når først de har haft i min adresse, har min bil desværre været nem at udpege med sin synlige parkeringstilladelse til folketinget.
Som aktiv på højrefløjen er jeg vant til lidt af hvert. Men det her er en meget bekymrende eskalering i det venstreradikale miljø.”
*
Også Rasmus Paludans advokatkontor i Sydhavnen er i flere omgange blevet udsat for systematisk hærværk.