Jeg har et par gange i mine kommentarer om Rusland brugt udtrykket ”en nedadstigende magt”. Det har ikke noget at gøre med angrebet på Ukraine, men er udtryk for en langvarig tendens, som jeg her vil belyse på grundlag af politologen Peter Tofts artikel i bogen Putins Rusland (2021), redigeret af Carsten Jensen og Mette Skak.

Rusland er ofte blevet fremstillet som en kolossal global magt, men ser man på Ruslands økonomiske formåen, står det sløjt til. Ruslands bruttonationalprodukt er på størrelse med Sydkoreas og udgør kun en tiendedel af USA’s. Det skyldes Ruslands ineffektive produktion, afhængigheden af faldende priser på gas og olie, som er landets vigtigste eksportartikler, og en skrumpende og aldrende befolkning. Dertil kommer et stort og tungt statsligt bureaukrati og statens direkte og store rolle i produktionsvirksomheder, ikke mindst i militærindustrien.

De russiske investeringer i militærproduktion har været stigende, mens investeringer i infrastruktur, uddannelse og sundhed til gengæld er lav. Den manglende retssikkerhed med korrupte statsanklagere og domstole er også en vigtig faktor, fordi den afskrækker udenlandske investorer. Korruptionen i Rusland er på samme niveau som i visse afrikanske lande. Sundhedsvæsenet for den almindelige befolkning er meget ringe, mens eliten har sine egne luksushospitaler.

Det russiske regime har hverken haft vilje eller evne til at gennemføre nødvendige politiske og økonomiske reformer, og landet vil derfor i de kommende år sakke yderligere bagud i forhold til andre store lande som USA, Kina, Indien og europæiske stater som Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Uden en effektiv økonomi vil Ruslands oprustning blive en tungere og tungere byrde. Og en forbedring af sundhedsvæsenet og den ringe infrastruktur bliver endnu mere usandsynlig. Mange har ikke tilslutning til naturgasnettet. Da næstformanden for Ruslands Sikkerhedsråd D. Medvedev for nylig blev mødt med kritiske kommentarer fra beoerne i et af landets mange forsømte områder, lød hans korte svar: Der er ikke penge til forbedringer!

Peter Toft konkluderer, at Ruslands udsigter til en genkomst som global stormagt er yderst ringe. I hele perioden siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991 set under ét har der næsten ikke været tale om økonomisk vækst. Væksten i de første år af 1900-tallet udlignede kun nedgangen i de svære overgangsår.

De omfattende internationale økonomiske sanktioner, som Ruslands krig mod Ukraine har fremkaldt, vil yderligere svække landets økonomiske formåen. De russiske våbens underlegenhed i forhold til de effektive amerikanske og europæiske våbensystemer vil svække interessen for at købe russiske våben i de lande, der hidtil har været et marked for den russiske våbenindustri. Våben er ved siden af olie og gas en af Ruslands vigtigste eksportartikler. Hertil kommer nu en kraftig stigning i antallet af begavede borgere, som forlader Rusland til fordel for friere samfund som USA og Israel.

professor emeritus Bent Jensen