Italiens klima- og energiminister Roberto Cingolani er så usædvanlig en plante i det europæiske politiske landskab, at industrifolkene dér ikke helt ved, hvordan de skal håndtere ham. Den berømte fysiker, der var leder af Istituto Italiano di Tecnologia (IIT), før Mario Draghi bragte ham ind som teknokrat i den italienske regering i 2021, har aldrig lagt skjul på, at han virkelig hører til i den akademiske verden, og at han hverken har brug for, stræber efter eller forventer en lang politisk karriere.

Cingolanis job i Draghis kabinet er kort sagt at lede og give en smule troværdighed til det “grønne skifte” i Italien – en opgave, der sandsynligvis vil fejle, men som “ministeren for det økologiske skifte” (hans officielle titel) stadig tackler med buet hals. Der er næppe tvivl om, at Draghi har brug for Cingolani mere, end Cingolani har brug for Draghi.

Det er således også svært for miljøet, hvad enten det er politikere, ngo’er eller journalister, at disciplinere Cingolani med de værktøjer, man normalt kan bruge på professionelle politikere, der ikke laver andet, og dermed ville stå desperate på bar jord uden politiske verv. Den åbenhjertige fysiker har også ret, som det har været tilfældet med opsigtsvækkende kommentarer som statsminister, måske frem for alt om, hvor kompliceret og dyrt det “grønne skifte” bliver.

Torsdag er Cingolani på farten igen i et interview med Corriere della Sera, denne gang med en udtalelse med større politiske implikationer end normalt: Batterisamfundet vil gøre os meget mere afhængige af Kina på grund af behovet for sjældne jordarters metaller, end vi er nu ved Rusland på grund af behovet for gas, hævder Cingolani. Dette er virkelig en verbal bombe, men i det italienske politiske landskab gør man sit bedste for at lade som ingenting.

Avisen taler helst om elbiler, men Cingolani vender hurtigt samtalen over på Kina:

Corriere della Sera: Den europæiske aftale om at stoppe salget af benzin- og dieselbiler fra 2035 er historisk, men er vi klar til elbiler?

Roberto Cingolani: Det er en kæmpe udfordring. For det første er biler anderledes, og ikke kun fordi den fossile forbrændingsmotor bliver erstattet af en batteridrevet elmotor. For batterierne er epicentret i dette skift. De nødvendige råmaterialer, lithium og andre sjældne jordarters metaller, findes for det meste i Kina og nogle få andre lande. Det betyder, at hvis Europa begynder at bygge batterier, vil kontinentets afhængighed af kinesiske råvarer være meget større end den afhængighed, vi for eksempel har nu af olie og gas fra Rusland.

Den italienske klimaminister minder om, at den elektricitet, der skal oplade batterierne, også skal leveres ved hjælp af vedvarende energikilder, og at der skal ny infrastruktur i stor skala til for at få det til at ske.

Reporteren vil gerne tale om syntetisk brændstof, men Cingolani får igen vendt interviewet til afhængighed af Kina.

De strategiske problemer er enorme. Vi vil være i hænderne på de meget få lande, der producerer sjældne jordarters metaller, heriblandt Kina, skal det siges klart. Og selvom vi genbruger batterierne, vil vi ikke kunne være selvforsynende. Husk, at vi er nødt til at elektrificere hundredvis af millioner af køretøjer alene i Europa.

Cingolani fortsætter interviewet med at gnide ind, at elbiler ikke er så CO2-frie, som det ofte gives indtryk af. Her bliver der ingen “nul-udledning”, for udvinding af sjældne jordarters metaller og konstruktion af kæmpebatterier vil føre til store CO2-udslip.

Man får lidt på fornemmelsen, at han selv synes, at alt det her er stupid, selv om han forsikrer det modsatte, men at han hellere vil lade folk drage den konklusion, selv efter at have fået serveret præmisserne. Men det er tvivlsomt, om hans fysikstuderende ikke var en smule klogere end den brede offentlighed.

Cingolani gnider Kina lidt ekstra ind: “Den, der ejer råvarerne, bestemmer markedet, og det er et svagt punkt for os,” fastslår han.

Fra at være prisgivet Rusland vil Europa dermed gå over til at lade balletten falde i hænderne på Kina. Vi har virkelig de dummeste politikere på kloden – hvis de ikke bliver købt og betalt af Kina, så.