Jyllands-Posten har netop nomineret ti forfattere til årets faglitterære pris. Blandt de nominerede er kommunisten Søren Mau, manden bag ‘Stum tvang’ (Klim, 2022). Prisen gives for at gøre ‘os klogere på verden’, og således kan en borgerligt teoretisk set donere 150.000 kroner til en revolutionær, der kæmper for at smadre borgerligheden.
Jeg kender tre af de fem i bedømmelsesudvalget, herunder Jeanette Varberg, en feministisk museumsinspektør, der blandt andet har spekuleret over hvorvidt vikingerne i virkeligheden var ‘queer latinoer’. I panelet er også chefredaktør Marchen Neel Gjertsen, der i sine unge år var byrådskandidat for Enhedslisten. Herunder lidt fra panelets motivation – 20 værker er indstillet til Jyllands-Postens to nye litteraturpriser.
“… det mest markante genbesøg af Karl Marx’ tænkning på dansk i flere år. Det er ikke en letlæst eller populærvidenskabelig bog, men i sammenligning med 1970’ernes universitetsmarxisme er den tilgængelig og velformidlet, ligesom den rummer en solid indføring i marxismens idehistorie. Bogens mest markante styrke er dog dens aktualisering af denne tænkning og opdaterer den til en ambitiøs, engageret og engagerende samtidsanalyse. … en fremragende og imponerende lærd introduktion til og eksempel på den nye marxisme og dens samtidsanalyse.”
Apropos Søren Maus ambitiøse samfundsanalyse…
“Det er fuldstændig afgørende for mig at kommunisme er en ide om frihed. Det er det frieste mulige samfund vi kan skabe, og frihed, her forstået som fravær af undertrykkelse…”
“… racisme og kapitalisme er så tæt sammenvævet, at et ægte opgør med racisme kræver et opgør med kapitalismen. Fordi kapitalistiske logikker er med til at opretholde og fastholde racisme. … Forestillingen om at det er muligt at afskaffe racismen uden at afskaffe kapitalismen, det tror jeg ikke på.” (Søren Mau)
“Det er en historieløs brug af kommunismebegrebet, sådan at sige, at kommunisme er lig med autoritære etpartistyrer i det 20. århundrede. Det er jo ikke det vi mener, når vi taler kommunisme. Vi taler jo om frihed, og en gennemgribende demokratisering af samfundet, afskaffelse af undertrykkelse. Kommunisme er jo ikke en statsform for os. Kommunisme er anti-statsligt.“(Søren Mau)