Da jeg alligevel er i gang med at kommentere tumulterne i dansk politik, kan jeg lige så godt røbe, hvad jeg tror, der kommer til at ske.

Det vælter ind med vælgererklæringer til Inger Støjbergs Danmarksdemokrater. Det går så hurtigt, at man aldrig har set noget lignende, og det er tydeligt, at mange gerne vil sige tak for sidst til de partier og politikere, der stak kniven i ryggen på den populære Venstre-profil. En betragtelig del af vælgerne har aldrig troet, at hendes rigsretssag skyldtes embedsmisbrug, men det forhold, at hun kom til at genere den herskende klasses yndlingsofre, nemlig pædofile mænd af fremmed herkomst.

Beviset får vi snart. Hvis ikke Mette Frederiksen bliver erklæret uværdig til at sidde i Folketinget og ved en rigsret idømt mindst 90 dages fængsel for groft embedsmisbrug pga. minksagen, ved vi, at der ikke er lighed for loven. På den baggrund må man håbe, at Inger Støjberg tilføjer Folketingets hyklere smertelige tab ved det kommende valg, der senest skal afholdes i juni 2023.

Bortset fra det har den massive opbakning til Støjberg ikke meget med politik at gøre, for ingen kender Danmarksdemokraternes program. Skal vi dømme ud fra hendes tidligere optræden som minister, bliver der tale om mandhaftige ord om alt det gode, hun vil gøre for at bevare og beskytte Danmark mod muslimsk overtagelse ledsaget af forslag til lappeløsninger.

Det skulle fortsat give gode muligheder for Nye Borgerlige, som bliver nødt til at fastholde og styrke sin profil som konsekvent dansksindet og påpege kløften mellem Danmarksdemokraternes indsmigrende ord og deres handlinger.

Der er en, der skriver, at Pernille Vermund efter hendes smag er ”en tand for unuanceret”. Det er imidlertid ikke nuancer, der er brug for, men principfasthed og ordholdenhed. Enten skal der sættes en stopper for politikernes islamiseringskurs, eller også kan resten være lige meget.

Med andre ord skal Nye Borgerlige passe på ikke at lade sig bedåre af populistiske hensigtserklæringer.