Nina Rask Skotte studerer ‘Politik og Forvaltning’ på RUC, og mener vi har et ’selektivt demokrati’, når Extinction Rebellion ikke har ret til at ødelægge politiske debatter under Folkemødet. Hun bruger blandt andet udtrykket ‘youthwashing’, og så ved man, at vi har at gøre med det yderste overdrev. Kommentar set hos Altinget – Studerende på Folkemødet: Jeg var lamslået, da politiet frihedsberøvede klimaaktivister.
“Flere gange var Folkemødets deltagere og nysgerrige demokratiske borgere bag skærmene derhjemme dog vidne til en afvisning af det, som jeg forstår ved demokratiet: At alles stemme bliver hørt. Torsdag aften blev en aktivistisk aktion lukket ned under en partilederdebat i DR’s program…
… når de aktivistiske handlinger ikke passer ind i de etablerede organisationers drejebøger, så slukkes deres stemme.
… Skulle aktivisterne have fulgt spillets regler på Folkemødet? Rakt hånden op, lyttet og skrevet et læserbrev i den lokale avis, eller delt sine tanker i en post, og tagget de rette magthavere? Nej. Aktivistiske handlinger har en lang historie, som er beviset på, at samfundsforandring kræver radikale metoder. …
Jeg er vred og frustreret over den eksklusion, jeg var vidne til, og at den ikke blev italesat, men derimod dysset ned. De unges budskab blev tiet ihjel.”