Canadiske Jordan B. Peterson gæstede Danmark i forrige uge, og i den anledning havde en frikirke inviteret en række kendisser til et lukket middagsselskab på Restaurant Salon i Bredgade. Mediebranchen gik som forventet i selvsving. Frihedsbrevets Mads Brygger, tidligere DR, kalder Peterson for en ‘en misogyn tossebold’, og i samme boldgade var BT-podcasten Det, vi taler om. Vært Ditte Okman mente han var et ‘nutjob’, og fjerdebølgefeministen Louise Kjølsen gav den fuld skrue med etiketten ‘en højreekstremistisk antifeministisk asshole-dude’.

Zetlands Lea Korsgaard deltog i middagen, og har skrevet en længere reportage, og den er så lidt hadsk, at den ligefrem støder Twitterlands overdrev. Her lidt fra artiklen.

“Ekstra Bladet har dedikeret en halv times podcastudsendelse til at grave i, hvad der skete til middagen. En random type har spurgt, om jeg er ’skør’, Pernille Skipper, Enhedslistens tidligere politiske ordfører, har kaldt det ‘fandemig syret’, at jeg har spist med en ‘en notorisk misogynist’. Bekendte har med dæmpet stemme spurgt min mand, hvad det dog handlede om, og om jeg er ved mine fulde fem. …

Så hvem var de, de tætsiddendes folkevandring, der strømmede til for at høre kulturprofeten Petersons ord fra en scene i en total udsolgt hal? Mads Brügger fra Frihedsbrevet skrev senere, at Peterson er ‘the stupid person’s smart guy’, hvilket er sjovt sagt og noget, flere har sagt før ham – og hvilket også er noget af det mest elitære nonsens, jeg har hørt. At kalde de mennesker, man ikke forstår, for dumme, er dén hyppigste fejlslutning, som martrer debatten i de her år, og desuden alene et udtryk for total intellektuel dovenskab. I 1970’erne dømte marxisterne andre ude ved at beskylde dem for at leve i ‘falsk bevidsthed’. … I dag kan man dumpe ind i debattråde på venstrefløjen, hvor den ene beordrer den anden til at ‘educate yourself’, og så er der altså dem, der kalder andre for dumme, hvilket ikke engang er raffineret. …

Her i K.B. Hallen så jeg groomede CBS-studerende med klogebriller. Jeg så rowdy pædagogtyper, der måske engang var ude i noget lort, men som nu havde fået tilværelsen i vater igen. Foran mig sad en kvinde med tørklæde om hovedet ved siden af sin mand. De fleste lignede folk, der stemte et eller andet borgerligt, men de lignede alt andet end dem, Mads Brügger pegede på som Petersons mest loyale fans: ’seksuelt frustrerede alt-right-incels’.“