Intersektionel feminisme og normkritik er helt fredsommelige sager, men det er derimod ekskluderende, at ‘kvinder med etnisk minoritetsbaggrund skal lære om dansk kultur, sådan at de kan agere på et dansk arbejdsmarked’. Berlingskes Tom Jensen kommenterer Kvinfo-direktøren Henriette Laursens vanvittige indlæg på Facebook, og hun er virkelig udenfor kategori. Kvinfo-direktøren der tilbage i 2001 mente at samfundets største problem, var ‘vores måde at behandle flygtninge og indvandrere på’, er stadig et lysår fra de danskere der betaler hendes løn over skatten. Henriette Laursen i Berlingske – Vi er forskellige og skal have frihed til at være det.

“Organisationer kan med begreber som intersektionalitet og normkritik arbejde på at rumme forskellighed, frem for at få de, der bryder normen, til at passe ind, skriver Henriette Laursen i en replik til Tom Jensens søndagskommentar. …

Begrebet betyder noget så fredeligt og konstaterende som, at vi som personer er komplekse og sammensatte. At hver persons identitet rummer flere elementer. Vi er ikke bare for eksempel kvinder eller mænd. Vi har også en uddannelsesbaggrund, etnicitet, hudfarve, funktionsevne, religion mv. Crenshaw påpeger, at i krydsfelterne (intersections) mellem køn og andre faktorer opleves ulighed forskelligt. …

Normkritik er i en dansk sammenhæng blandt andet anvendt af professor på CBS Sara Louise Muhr. Normkritik giver mulighed for at analysere organisationens praksis ved at fokusere på normer, der kan være ekskluderende. Man retter blikket mod normer og ikke udelukkende på de personer, der falder uden for normen. …

For eksempel… når kvinder med etnisk minoritetsbaggrund skal lære om dansk kultur, sådan at de kan agere på et dansk arbejdsmarked. Fokus er altså på det, der er forskelligt, det, der er anderledes eller afvigende. Det er med andre ord de, der falder uden for normen, der skal lære at indgå og begå sig under gældende normer.”