Under sin sejrstale efter gårsdagens afstemning om det danske forsvarsforbehold fandt Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, grund til at bedyre sin omsorg for “flygtningene”. Hermed kom hun uforvarende til at røbe et væsentligt mål for EU’s militære bestræbelser.
Europæiske soldater skal sendes til diverse fejlslagne stater i Afrika, hvor de skal prøve at holde styr på hellige krigere. Men som vi ved fra de mislykkede krige i Afghanistan og Irak, er det umuligt. Det eneste, man kan gøre, er at forhindre Allahs mænd i at trænge ind på Europas territorium. Det er imidlertid slet ikke EU’s politik, som går ud på at åbne portene for de samme krigere, som Bruxelles hævder at ville bekæmpe i Afrika.
Når Muhameds mænd har sikret sig adgang til Europa, kaldes de flygtninge og er meget populære i de dele af Danmark, der styres af venstrefløjen, som kan glæde sig over, at danske soldater render rundt i fjerne ørkener og jungler.
Med det resultat, at “flygtningene” i fred og ro kan omdanne Danmark til en kopi af de lande, som de ikke selv gider opholde sig i.