I all stilhed har EU-parlamentet og Sveriges Stefan Löfven udarbejdet et forslag til løsning på migrantkrisen: Alle asylsøknader skal herefter sendes EU centralt. Her vil de blive behandlet, og der vil de få sin søknad indvilget og blive fordelt mellem medlemslanderne, så de som hidtil har modsat sig dette, som Spanien og Frankrig, vil måtte ta ind langt flere.

Lande der ikke vil deltage vil blive straffet. Det kan være snak om klasse-B-status i Schengen, antyder Löfven.

Forslaget skal op på et møde alerede næste uge, nærmere bestemt 6. april, skriver avisen VG.

EU-kommisjonen har varslet at de vil legge fram forslag om reformer i den såkalte Dublin-forordningen neste onsdag, 6.april. Dublin-reglene sier at det er det første Schengen-landet asylsøkeren kommer til, som skal behandle asylsøknaden.

Det var Angela Merkel som selv suspenderede Dublin-forordningen i efteråret. Slik fratog hun medlemslanderne deres eneste verktøj til at sende migranter tilbage. Vedtaget skabte adskillig irritation. EUs ydergrænse havde brudt sammen og Merkel suspenderede egenrådig den interne forordning.

Siden hed det det at Merkel var blevet isolered i Europa. Køln-overgrebene nytårsdaften var som en dom over hendes politik. Men Merkel lar sig ikke kue. Hun har siden indgået en aftale med Tyrkiet som gør Erdogan til Europas portvogter. Nu vil hun binde op Schengen-landene til at dele byrderne.

Det er et dristig magspil, men Merkel kan bruge Tyrkiet-forhandlingerne som forlæg: Findes det nogle alternativer? kan hun spørge. Så vil de kritiske lande tilpasse sig, er tanken.

Det vil være i forlængelsen af Lars Løkke Rasmussens signaler at slutte sig til en slik løsning, selv om den betyr en magtoverdragelse til Bruxelles. Danmark har sit retsforbehold, men er også interessered i en europæisk løsning.

Sverige er en af forslagsstillerne og Löfven kvier sig ikke for at true de der ikke vil med:

«Jeg kan ikke se hvordan land som ikke vil delta i et felles asylsystem, kan delta i Schengen-samarbeidet heller», sa Löfven til EU-parlamentet før påske, ifølge Aftonbladet.

Modstanden i Central-Europa var stærk i fjor og er næppe blevet mindre. Men vil Visegrad-landene kunde stå sig mod en plan som Tyskland lægger sin fulde vægt bag?

Nederland har formandskabet og skal være positiv. Det samme er Norges udenriksminister, som hele tiden har talt for at Norge må ta sin del af byrden.

– Det er mye tenkning rundt et mer robust system som kan innebære en bedre ansvarsfordeling mellom landene i Europa. Land som Spania og Frankrike har tatt imot veldig få. Sverige og Norge ligger i det øvre sjiktet med Sverige som det landet som har tatt forholdsvis flest. Det er soleklart at det kommer til å bli nye dragkamper fremover om ansvarsfordeling og hvordan yttergrensene skal beskyttes, sier Brende til VG.

En konservativ udenriksminister taler som en god socialdemokrat. Det gør regeringerne i alle de tre nordiske lande.

Forslaget vil være et kupp hvis det går igennem. Da vil EU, Merkel & Löfven med et slag ha frataget høyrefløjen dens vigtigste politiske sagsområde. De må gerne protestere, men sagen er ikke længer et nationalt anliggende.

Slik er planen.

Vil at EU behandler alle asylsøknader