I 2015, da Bidens anden periode som vicepræsident i Det Hvide Hus sluttede, modtog Hunter Biden en særlig anmodning: En af Kinas rigeste mænd ønskede at give en stor donation til World Food Program USA, WFP USA, ledet af ingen ringere end Vicepræsidentens søn.

Det ligger ligefor at spørge, hvilke kvalifikationer Hunter havde til at besidde en sådan stilling. Lige så stor som bestyrelsesposten i det ukrainske gasselskab Burisma.

FAO samler penge ind for at lindre sult og forebygge hungersnød. Men FAO er også et glimrende springbræt for dem, der er åbne for de rigtige muligheder.

Kineserne vidste, at det var Hunter. De var kommet til den rigtige person.

Men snart, viser memoer indsamlet af FBI, udviklede de velgørende diskussioner sig til et voksende forhold mellem Hunter Biden og den kinesiske energigigant CEFC til at omfatte forretningsaftaler, der i sidste ende ville høste Biden-familien millions of dollars.

Veldædighed og business er ideelle partnere hvis formålet er at skjule lyssky transaktioner. Det er ikke første gang i historien at FN er brugt på denne måde. Sandheden er vel snarere det modsatte: Det er blevet en vane.

Seamus Bruner og John Solomon har snakket med en tidligere vicechef for efterretning i FBI som forklarer, hvad der skete.

FBI’s tidligere efterretningschef sagde, at den kinesiske ouverture til Hunter Biden passer til det klassiske mønster af en udenlandsk indflydelsesoperation, meget ligesom det blev set med det demokratiske kongresmedlem Eric Swalwell for et par år siden.

“For det første skal du forstå, at Kina ikke donerer penge til amerikanske velgørende organisationer, fordi de er altruistiske,” forklarede den tidligere FBI-vicedirektør for efterretningstjenesterne Kevin Brock. “Og kinesiske efterretningsagenter som Christine Fang hygger sig ikke med rep. Eric Swalwell fordi han er en sjov fyr at være sammen med. Kinesisk efterretningstjeneste gør, hvad den gør for at stjæle informationer og påvirke amerikanske politiske beslutningstagere.”

Christine Fang blev Eric Swalwells elskerinde og fik ham ind i en politisk karriere, der endte i Kongressen. Swalwell er ikke særlig intelligent og kunne næppe have gjort det på egen hånd.

Han havde formået at blive medlem af efterretningsudvalget. Da skandalen brød ud, troede man, at Nancy Pelosi ville fjerne ham for at redde stumperne. Men nej, Swalwell fik lov til at beholde sin plads.

Og Fang? Hun fik lov til at rejse hjem til Kina i stilhed. Sådan fungerer nutidens USA.

“Ting som tilbud om at få alle udgifter betalt til rejser til Beijing og uforholdsmæssigt store pengebeløb i bytte for dårligt beskrevne ting som konsulenttjenester eller akademiske papirer er kendetegn for KKP’s efterretningsoperationer,” tilføjede Brock. “Deres metoder er subtile og tålmodige, de sigter efter at snavse dine hænder til og gøre det svært at slippe af krogen over tid. Vi ved ikke, om Hunter Biden har givet oplysninger, der er nyttige for CCP’en, eller om han er registreret som udenlandsk delegeret, som krævet ved lov. Det vil FBI forhåbentlig afgøre. Men det ser tydeligere ud for hver dag, at han var udset af den kinesiske efterretningstjeneste, og det er ikke ulogisk at antage, at de gjorde det på grund af hans adgang til højtstående amerikanske embedsmænd.”

Hunter behøvede ingen undervisning i korruption. Han var udlært da han mødte kineserne.

For eksempel ville Hunter Biden forbinde sine Burisma Holdings-kolleger i Ukraine til fødevarevelgørenheden. Og hans far talte ved velgørenhedsarrangementer, mens han også deltog i en middag, der fusionerede Hunter Bidens forretningskunder og velgørende kollegaer. father spoke at the charity’s events

Hunter Biden sad i WFP USA-bestyrelsen fra 2011 til 2017 og var formand fra 2011 til 2015, ifølge NGO`ens annual reports. I løbet af den tid udnyttede han sine forbindelser til den FN-tilknyttede organisation og til sin far, vicepræsidenten (som stod i spidsen for multiple, adskillige, WFP USA-begivenheder), for at forbedre sine forretningsforbindelser med russiske, ukrainske og kinesiske oligarker.

Burisma-folk dukker op i alle sammenhænge, hvad enten det var biolaboratorier eller madforsyninger. Det er særlig Vadym Pozharskyi som går igen

Ukrainerne var de første til at se potentialet i at udnytte Hunter Bidens WFP-velgørende forbindelser. Dokumenter på den bærbare computer viser, at Burisma-rådgiver Vadym Pozharskyi den 16. marts 2015 skrev til Hunter Biden: “Efter vores samtale vil jeg gerne fortælle dig, at det ville være fantastisk, hvis vi kunne kombinere vores indsats og gøre noget vigtigt sammen i området for fødevaresikkerhed og andre områder af interesse for WFP og andre FN-strategiske initiativer.”

Hunter svarer begejstret: -Lad os gøre noget, og et øjeblik lurer man på om det er ærligt ment.

Fire dage senere skriver Hunter en gæsteliste til sin partner Devon Archer og den er som persongalleriet i en mafiafilm.

Fire dage senere, den 20. marts 2015, sendte Hunter Biden en foreløbig gæsteliste til sin mangeårige forretningspartner Archer, som nu afventer domsafsigelse for svindel med værdipapirer, til en kommende middag, der ville indbyde nogle af Hunter Bidens mest kontroversielle udenlandske forretningsforbindelser i et afsondret “Garden Room” på Cafe Milano i Washington D.C.

Hunter og vennerne havde hjulpet konen til borgermesteren af Moskva, Jelena Baturina, til at åbne en bankkonto og overføre penge til New York. Hun var sortlistet.

Hunter Biden reddede “3 pladser til WFP-folk”, yderligere tre pladser til sine kasakhiske medarbejdere, to pladser til Moskvas tidligere borgmester Yuri Luzhkov og hans kone, den russiske oligark Yelena Baturina – Ruslands rigeste kvinde – samt et sæde for en Burisma-repræsentant, Pozharskyi.

Hunter insisterede på at Pozharskyi skulle være til stede. Baturina og manden derimod, udeblev.

Den, som derimod dukkede op var vicepræsidenten. Selskabet foregik i en afsondret afdeling af restauranten, men Miranda Devine har dokumenteret at han var der.

Mens Kerry og de russiske oligarker tilsyneladende ikke deltog i middagen, gjorde den daværende vicepræsident Joe Biden. Hans deltagelse i en middag, der omfattede flere af hans søns udenlandske forretningsforbindelser, modsiger direkte præsidentens gentagne påstande om, at han aldrig mødtes med sin søns forretningspartnere.

Washiington Posts Glenn Kessler, indrømme at middagen fandt sted og at Biden senior var der, men bagatelliserede mødet.

Den 4. oktober 2016 får Hunter et brev fra en konsulent, som arbejder for det kinesiske energiselskab CEFC:

“CEFC Kina er meget interesseret i at udforske humanitære initiativer af fælles interesse for World Food Programme USA og diskutere investeringsmuligheder med Burnham,” skrev CEFC-konsulenten, der luftede muligheden for medlemmer af Biden-familien til at komme til Kina for at holde taler.

“Alle udgifter vil blive dækket såvel som taleforpligtelser,” skrev CEFCs mellemmand.

Burnham er et af mange advokatkontorer som er spydspids for Bidens.

Eric Schwerin, en af Huntners partnere, skulle foretage en såkaldt ”due diligence” af CEFC, for at se status og om alt var i orden. Det han ikke fandt ud af, eller ville finde ud af, var at CEFC var knyttet til kinesiske militær. 

Schwerins ”due diligence” formåede tilsyneladende ikke at afsløre, at CEFC var tæt knyttet til det kinesiske militær, som Senatets efterforskere senere ville konkludere. Senate investigators would later conclude

Her dukker uventede navne op og viser Kinas store netværk: Serbiens tidligere udenrigsminister Vuk Jeremic sad i bestyrelsen for CEFC.

Den tidligere serbiske udenrigsminister, Vuk Jeremic, var tilfældigvis i CEFCs rådgivende bestyrelse og var Biden-medarbejder. Jeremic kontaktede Schwerin og pitchede ham på et CEFC-møde.

“Det er interessant, at du fik indsat CEFC-formanden,” svarede Schwerin og nævnte CEFC-konsulentens nylige ”overture” til en donation fra WFP til USA.

“Vi var ikke sikre på, om det var umagen værd, men det faktum, at han er venner med dig, gør, at vi har det bedre med det her,” sagde Schwerin.

Bestyrelsesformanden hed Je Jiaming og tilhørte de inderste cirkler. At det betød at han først og fremmest var regimets mand, bekymrede ikke sønnen til USA’s vicepræsident

Jeremic svarede, at han var meget tæt på og kunne stå inde for CEFC-formand Ye Jianming (hvis tætte bånd til kinesisk efterretningstjeneste var a red flag for de republikanske Senatorer). Ron Johnson og Charles Grassley og nu er blevet afsløret i Peter Schweizers bestseller Red-Handed, “På fersk gerning”: Hvordan amerikanske eliter bliver rige og hjælper Kina med at vinde.” Red-Handed: How American Elites Get Rich Helping China Win“). Hunter Bidens team informerede Jeremic om, at hans referencer dæmpede deres forbehold og planlagde at mødes med CEFC-formanden den følgende uge.

I februar 2017 begyndte pengene at tilflyde Biden-familien. Tilbuddene var ikke til at tro: Ti millioner dollar om året bare for at låne navnet ud.

I februar 2017 fløj Hunter Biden til Miami for at mødes med CEFC-formand Ye Jianming. Der offered Ye Hunter en treårig aftale til 10 millioner dollars om året for “eksklusive introduktioner.” For at lukke handlen gav Ye Hunter en tre-karat diamant til en værdi af over $80.000, viser memoer. 

Spurgt om dette skæbnesvangre møde i Miami, fortalte Hunter Biden til the New Yorkers Adam Entous, at han var der for WFP USA’s velgørenhedsarbejde, da mødet uventet “vendte sig til forretningsmuligheder.”

Hunter blev udsat for en “operation”, som han godtog med åbne øjne. At kalde det en sædvanlig bestikkelse rammer ikke helt. Hunter og vennerne var partnere med kineserne. De solgte gladelig deres land ud.

I løbet af det næste år begyndte CEFC-pengene at flyde, og Hunter Biden høstede næsten 6 millioner dollars fra den kinesiske energigigant.

I “Red-Handed” beskrev Schweizer sine resultater om CEFC-formandens tætte bånd til kinesisk militær og efterretningstjeneste:

At den gamle nogle år senere skulle blive kandidat til præsidenthvervet er ikke tilfældigt. Det er vanskelig ikke at drage den konklusion, at det var derfor han blev indsat.

Memos gathered by FBI show pattern of Hunter Biden mixing business affairs with hunger charity

Oversat af Karsten Søberg