Alt efter gemyt kan man glæde sig over, at de to indvandringskritiske franske præsidentkandidater ved gårsdagens valg tilsammen opnåede 30,5 pct. af stemmerne. Efter at 99 pct. var optalt, stod Marine le Pen fra Rassemblement National på 23,4 og Éric Zemmour fra Reconquette på 7,1. Det nedslående er, at 69,5 pct. har stemt på andre, selv om man skulle forvente, at franskmændene havde fået nok af islamisk gadevold, mord, terror og kirkeafbrændinger. Men åbenbart ikke.

Ind på tredjepladsen efter Emmanuel Macron (27,6) og Marine le Pen – som nu skal dyste i anden runde – kom venstrepopulisten Jean-Luc Mélanchon med 22 pct. Han stillede op på et forvirrende sammensurium af økonomisk fordelingspolitik, protektionisme, nationalisme, euroskepticisme, antiamerikanisme og klimaforbedring.

Både Macron og Mélanchon lovede før valget, at de ville gennemføre en række stramninger af indvandringspolitikken. Det kan man så vælge at tro på, og det gjorde en del af vælgerne tydeligvis.

Efter at være blevet fravalgt i første runde af præsidentvalget i 2017 opfordrede Mélenchon sine tilhængere til enten at stemme på Macron, blive væk eller stemme blankt. Alt andet end en stemme på le Pen. Det bliver sikkert også udfaldet denne gang, og det lover ikke godt for hendes chancer under anden runde af præsidentvalget den 24. april.

Blandt søndagens store tabere var de traditionelle, store arbejderpartier, kommunisterne og socialisterne, der tilsammen fik 4 pct., selv om Mette Frederiksens socialistiske søsterparti havde opstillet Paris’ borgmester Anne Hidalgo. Hun måtte nøjes med 1,7 pct., men tager nu hævn ved at opfordre sine støtter til at stemme på Macron.

Og her er vi åbenbart ved kernen af fransk politik. Alle bestræbelser går ud på at holde Marine le Pen fra magten. Så må landet sejle som det vil.