Nadia Nadim er med sit samarbejde med Qatar ‘en dårlig repræsentant for dansk fodboldkultur’, hørte jeg forleden, og tænkte mit. ‘Årets dansker’ er gået fra ‘feteret flygtning til paria’, skrev politiken. Sålænge Danmark agter at deltage i VM 2022 er det hykleri, at forvente moralske skrupler hos enkeltpersoner. Det sagt, så giver det ikke desto mindre en god følelse i maven, når multikulturens helte gør det grimme ved woke-idealerne.

“Det er naturligvis hendes frie valg at gøre det, men med det vi gerne vil stå for i Spillerforeningen, så tager vi afstand fra, at man blåstempler den slutrunde ud fra betragtningerne om, hvordan Qatar blandt andet fik tildelt VM med al den korruption, det var omspundet af, behandlingen af migrantarbejdere, deres syn på LGBTQ+-personer og så videre. Der er masser af argumenter for, hvorfor man ikke skal bakke op om dem som nation.” (Spillerforeningen-direktør Michael Sahl, BT, 1. april 2022)

“Det er ikke første gang, jeg får spørgsmålet, men jeg har ikke sat mig nok ind i det. Og jeg har ikke talt med Nadia, så det har jeg ikke rigtig nogen mening om lige nu. … Der kan være mange årsager, det er ikke kun altid det åbenlyse. For mig er det vigtigt, at Qatar-debatten ikke er sort og hvid. Der er mange nuancer i det. Jeg mangler at få nogle ting at vide, før jeg kan udtale mig yderligere.” (Landstræner Kasper Hjulmand, BT, 7. april 2022)

“Jeg er super ærgerlig og skuffet over, at hun har sagt ja til den ambassadørrolle. Det modarbejder de ting, DBU har gjort gennem lang tid for at skabe bedre vilkår for migrantarbejderne i Qatar, og alt det, vi står for. … Det er virkelig et svært emne. Jeg tror meget på dialogen og på at prøve at påvirke tingene. Også i Qatar… Jeg kender Nadia forholdsvis godt fra samlingerne, og jeg synes, hun er et godt menneske. Hun er også blevet Årets Dansker og har gjort meget for kvindefodbolden.” (DBU-fodbolddirektør Peter Møller, BT Aarhus, 7. april 2022)