På påskelørdag blev en muslimsk butiksindehaver i Glasgow brutalt myrdet. Fyrre-årige Asad Shah blev gentagne gange stukket i hovedet med en køkkenkniv og derefter angiveligt trampede på. Det meste af den britiske presse begyndte at slå denne historie stort op, og henviste til den som en handling af “religiøst had”, mens de komfortabelt efterlod læserne med særskilt fornemmelse af, at – efter Brussel – den muslimske købmanden blev dræbt af en “islamofob” . Havde det været tilfældet, vilde nu pressen kravle over hvert net-click morderen nogensinde havde foretaget, og hver Facebook-forbindelse, han nogensinde havde gjort. De ville spørge efter, hvorfor han havde gjort det, og foretage baggrundstjek af alle hans bekendte.

Men det viste sig snart, at selv om Asad Shah-mordet blev behandlet af politiet som “religiøst motiveret”, var den formodede morder faktisk en anden muslim, der slog til blot timer efter at Shah havde lastet op en besked på Facebook, der ønsker en riktig god påske til hans “elskede kristne nation”, og opfordrede alle til at følge i ‘The Real Footstep of Beloved Holy Jesus Christ’. Den myrdede mands familie er nu blevet rådgivet af politiet til passe på, hvad de siger, og at skjule, hvor de er i Storbritannien, fordi det menes, at de nu også er drabsmål.

Asad Shahs påskehilsen.

Asad Shah var en ahmadiyya (ahmadi), et medlem af – i hård konkurrence – en af de mest forfulgte sekter indenfor islam. Forfølgelsen af dem i Pakistan og andre steder rundt om den islamiske verden er udbredt. Men på trods af, at (eller måske netop derfor) de er formentlig den mest fredsommelige og ret ud beundringsværdige sekt inden for islam. Til eksempel afviser Ahmadiyya-muslimer formelt begrebet jihad, som andre skoler klamrer sig til. Hver gang det er en vagt positiv nyhedshistorie i Storbritannien om islam, er det næsten altid tale om ahmadi-muslimer. Vi husker  reklamerne på bussen for et par år tilbage, der sagde, at islam havde “kærlighed til alle, had mod ingen”. Dette blev betalt af ahmadiyya-muslimer. Alle husker vel historierne om den muslimske gruppe der ikke brænder pynte-valmuer der hædrer vore falne hver november, men faktisk sælger dem på gaden for Royal British Legion? Ahmadier igen.

Som jeg sagde indledningsvis, hvis Asad Shahs morder havde været ikke-muslim, ville ting udviklet sig anderledes. Men da han faktisk var muslim, døde historien næsten umiddelbart. Medierne er ikke så interesseret i opfølgning og politikerne virker uinteresseret i at følge had-sporene. Ligesom alle andre episoder på dette område, ved de ikke hvilke spørgsmål de skal stille, og de ønsker ikke at stille dem uanset. Det er et velkendt mønster. Sidst fredag vidste det sig, at imamen i Grand Central Mosque i Glasgow (Skotland største moské) var blevet afsløret i at sende meddelelser på nettet der roste den muslimske ekstremist, der myrdede den pakistanske guvernør Salman Taseer for at modsætte sig blasfemilove. Det er den moské, som Skotlands First Minister Nicola Sturgeon gik lige til gik lige til efter terrorangrebet i Pars i november. Har hun forespurgt, om imamen var islamist? Måske vidste hun ikke, hvordan man spørger. Ligesom de fleste mennesker i vores offentlige liv, er hun alt for villigt uvidende til at stille sådanne spørgsmål, og hun ville ikke lide svarene alligevel.

Det hele gentager sig efter Mr Shahs død. Ms Sturgeon gik lige til en mindestund til hans ære. Men hverken hun eller nogen anden politiker, så vidt jeg ved, udviser undren over hvorfor Ahmadiyya-muslimer som Mr Shah er drabsmål. I de kommende dage kan vi selvfølgelig høre de sædvanlige floskler, men ingen skyld vil blive fordelt. Så for eksempel vil ingen spørge, hvilke muslimske ledere i Storbritannien opmuntrer til had mod ahmadiyya-muslimer. Enten fordi de ikke ved, eller fordi de er ligeglade, vil ingen spørge Sadiq Khan om drabet på Mr Shah på lørdag. Hvis de gjorde så, ville Sadiq Khan utvivlsomt udtrykke forfærdelse for drab, og derefter prædike (som han altid gør) om behovet for at “udrydde” alle med et sådant had. Men vil nogen gå tættere på og spørge denne manden – mest sandsynligt, Londons næste borgmester – nogensinde har “udryddet” sådan had selv? Vil nogen spørge Sadiq Khan om synspunkterne til de religiøse ledere i moskeen han selv tilhører? Jeg tvivler. De ville vide, hvad de skulle gøre, om Sadiq Khan var tilhænger af næsten enhver anden religion, men sådan er uvidenheden i dette land, om en religion folk virkelig burde vide langt mere om nu, til at de forholder sig tavse.

Det viser sig, at imamen af moskeen Sadiq Khan selv er medlem af, er én Suliman Gani. Dette er en mand, der har tidligere åbent erkendt, at han bruger sin position to agitere imod ahmadiyya-muslimer. Faktisk har Sadiq Khans imam siddet på en scene der disse opfordringer blev udtalt, at muslimer skulle boykotte butikker ejet af ahmadi-muslimer: muslimske butiksejere, med andre ord, som Mr Shah, som blev myrdet på lørdag.

Som jeg siger, vil ingen spørge om dette, fordi næsten ingen ved, eller har lyst til at vide, eller ønsker at høre svarene. De ville bryde sig stærkt om morderens tilhørsforhold dersom den arresterede var en ikke-muslim. Men der er lidt at tale om, da Mr Shas morder nu synes at være muslim. Sådan udspilles disse ting i det moderne Storbritannien, og det er i et nøddeskal grunden til at det kommer til at gå så galt i den nærmeste fremtid.

http://blogs.spectator.co.uk/2016/03/the-questions-nobody-wants-to-ask-about-asad-shahs-murder/

billeder og videohilsen fra Asad Shah her:

http://www.dailymail.co.uk/news/article-3513888/Facebook-page-posts-Congratulations-Muslims-message-peace-loving-Islamic-shopkeeper-stabbed-death.html