Det er koldt i Ukraine, både for soldaterne i felten og for den del af civilbefolkningen, der opholder sig i boliger uden varme, gas eller elektricitet. Ukraines vinterkrig bringer mindelser om Finlands vinterkrig, da landet forsvarede sig mod Sovjetunionens overfald i vinteren 1939-1940. Dengang var der også tale om en lille nation over for en oprustet stormagt, der forgæves havde forsøgt at indsætte en kupregering af finske kommunister i Helsingfors. Den sovjetiske ledelse blev offer for sin egen propaganda om, at det finske proletariat ville hilse et kommunistisk regime velkommen. I stedet kæmpede finske kommunister sammen med deres landsmænd i forsvaret af deres fædreland.

Den sovjetiske militærmagt var overvældende i forhold til det lille finske forsvar, der hverken havde kampvogne eller fly til dets rådighed. Finland havde heller ingen allierede, kun sympati i den offentlige mening i andre lande. Men i stedet for at kapitulere som de tre baltiske lande bed finnerne fra sig og tilføjede de sovjetiske angribere store tab. I det lange løb kunne de dog ikke holde overmagten stangen, og der blev indgået en våbenhvile, der kom til at koste Finland dyrt – bl.a. store landafståelser. Selve den tre måneder lange forsvarskrig krævede over 26.000 faldne og 45.000 sårede finske soldater. De sovjetiske tab var langt større, 125.000.

Men Finnerne bevarede til gengæld deres selvstændige stat og blev ikke ligesom de baltiske stater indlemmet i Sovjetunionen som uselvstændig sovjetrepublik med undertrykkelse og massedeportationer til følge. Finnernes militære modstand gjorde stort indtryk i Kreml. Udenrigskommissær Vjateslav Molotov, Stalins gamle og trofaste kammerat, sagde senere, at finnerne er et genstridigt folk, og at det ville have voldt Sovjetunionen store problemer at gøre Finland til en sovjetrepublik. Derfor gjorde man det ikke.

Der findes ikke direkte paralleller i historien, og det er ikke hensigten her at hævde, at Ukraine kan lære af Finlands erfaringer for 80 år siden. Jeg ved heller ikke, om man i Ukraine har tænkt på Finland, og hvordan den finske nation dengang håndterede den sovjetiske aggression. Prisen i menneskeliv og materielle skader kan blive meget høj for Ukraine, som den var det for Finland.

Alt afhænger af krigens udvikling – om Ukraine militært kan holde stand imod overmagten og den russiske ledelse derfor bliver nødt til at besinde sig og gå med på et kompromis i stedet for at fremture med sønderbombningen af de ukrainske byer. Ukrainernes seje militære modstand må ligesom finnernes have gjort indtryk på den russiske ledelse. Man må håbe, at Putin og hans håndgangne mænd har forstået, at ukrainerne også er et genstridigt folk, som ikke vil opgive deres selvstændige nationalstat, og at regimet i Kreml derfor opgiver deres farlige fantasier om at indlemme Ukraine i Rusland.