Den umiddelbare reaktion på den amerikanske anerkendelse af Donetsk/Luhansk er sanktioner mod investeringer i disse områder. Biden-regimet har truet med sanktioner, der vil give den russiske økonomi et knusende slag.

Senator Lindsey Graham sad til sikkerhedskonferencen i München og sagde, at Vesten skulle knuse rublen og suspendere brugen af russisk olie og gas. Han fortalte ikke hvordan.

Amerikanerne har længe mumlet, at de vil tage Rusland ud af SWIFT-systemet, som påvirker den internationale bankvirksomhed. Det vil være at bruge et våben i det amerikanske arsenal, der også har en pris for USA. Så bruger USA sin rolle som opretholder af international lov og orden til at ramme en modstander. Det vil ligne Justin Trudeau, der brugte nødlove til at ramme fredelige civile protesterende og indførte drakoniske foranstaltninger mod deres økonomi. Bare fordi du kan, betyder det ikke, at du skal. Det skaber præcedens.

De foreløbige sanktioner mod Rusland fra USA er bjerget, der fødte en mus. Altså nærmest uden effekt.

NRKs korrespondent Jan Espen Kruse sagde, at der ikke vil ske særlige ændringer her og nu: Russiske soldater har været i Donetsk og Luhansk før. Nu vil de gøre det officielt.

Er det Vesten, der hidser sig op?

Man går så højt op på banen, at det skaber forventninger om invasion og ødelæggelse i selve Ukraine. Dette har det gjort i tre uger nu, og tonen bliver mere og mere skinger. Nu tales der om “Blitzkrieg” i de amerikanske medier, og det er meningen, at den skal begynde på tirsdag.

Denne voldsomme retorik gør det lettere for Putin at tage små skridt fremad. Han kan fremstå truende og farlig, og får sin vilje. De andre har lavet PR-arbejdet for ham. Rusland har veto i Sikkerhedsrådet. Der er allerede veto, og Europa er afhængig af russisk olie og gas.

Men disse hårde fakta holdes ikke op imod truslerne om at straffe Rusland. Det gør dem ikke troværdige.

Det ser ud til, at der er politikere og lobbyister i Washington, der tror på deres egen retorik og lader sig rive med. Den største frygt for krig kommer ikke fra Østeuropa, den kommer ikke engang fra Ukraine, men fra vestlige medier, “eksperter” og politikere. Det, vi ser, er ikke statsmandskunst, men at der piskes en stemning op.

Og når det kommer til stykket: Blinken møder Lavrov på torsdag, som aftalt.