EU-parlamentet vedtog torsdag sin egen version af Digital Services Act, DSA, loven som vil regulere internettet, både brugerne og leverandørerne. Medlemslandene godkendte i november en anden version, og der må nu forhandlinger til for at komme frem til en endelig tekst. EU har taget sigte på at tugte brugerne og få Big Tech til at gøre jobbet på deres præmisser. De har fælles interesser. 

Den danske Regering støtter Kommissionens intention med forslaget og er positiv over for en række forpligtelser i forslaget. Den ønsker dog også en række indskærpelser, bl.a. om at der bliver stillet klare tidsfrister for nedtagning af ulovligt indhold og krav til større platforme om proaktivt at fjerne ulovligt indhold.

Hvem forsvarer ytringsfriheden?

Selv det norske Medietilsynet har ytret betænkeligheder ved Digital Services Act, fordi den er for vidtgående. Norsk og dansk presse risikerer at blive underlagt et censurregime på samme måde som borgerne. Det sker når medierne gøres strafferetslig ansvarlig for indhold, også kommentarfelterne. Der opereres med præmisser som kan strammes til efter behov. Det vigtige er at få slået præmisserne fast.

Over hele Vesten har ord som had og hetz fået specielle betydninger som alle har forstået gælder egne borgere på højre fløj, ikke venstresiden og muslimer. Disse generelle begreber har fået sin egen lovgivning, og begreberne gentages af politikerne uden nærmere præcision. De bliver selvrefererende, tautologiske – og kræver ingen nærmere definition. Vi har haft flere domme som viser i praksis hvad de betyder: Et ukvemsord fra en fuld person ved en pølsevogn i Danmark eller i en taxi i Tyskland, situationer som tidligere ville blive forstået som situationsafhængigt med et stort spillerum, kan i dag udløse straffesag.

En borger i Berlin fik dette at erfare da taxichaufføren begyndte at spille religiøs musik og gav udtryk for at han ville omvende ham til islam. Passageren var bedugget og sagde lidt mere end han burde om islam. Man ville tidligere have sagt at han var retmæssig provokeret.

Men tysk politi har ingen situationsforståelse når det gælder krænkelse af islam, og manden fik i daggryet besøg af flere betjente, som tog ham med sig.

Dette er det nye Europa, og de kræver at vi elsker det.

Helt siden Angela Merkel spurgte Mark Zuckerberg om de snart var færdige med censurinstrumenterne, har EU arbejdet på at få lovgivning på plads som skal gælde hele EU, også lande som Norge og Danmark, siden vi har forpligtet os til at vedtage alle direktiver og gør det med iver og flid. Over 10.000 direktiver er indlemmet i norsk og dansk lovgivning.

Derfor er leder af Medietilsynet Mari Velsand bekymret. EU vil gribe direkte ind i paragraf 100 om ytringsfrihed.

Digital Services Act præsenteres som at den vil «standse ‘wild west’ på nettet», som NTB, Norsk tv refererer. Det er næsten sødt. Let at gennemskue. EU’s befolkning består af akkurat sådanne gamle, hvide mennesker, som EU nu ideologisk har vendt sig mod.

– Det som sker på internettet, forældre forstår det, det er som det vilde vesten. Vi ved ikke hvad børnene gør længere – hetz, hadtale, angreb på demokratiet, personangreb, falske påstande, sagde EU’s kommissær for det indre marked, Thierry Breton, som fremlagde det oprindelige forslag i 2020.

– Med DSA vil det, som er tilladt i dagliglivet, være tilladt på nettet – mens det som er forbudt, vil være forbudt, sagde han til franske RTL. (ifølge NTB)

Der skal nu udformes ideologiske love som holder fundamentet på plads, mentalt set. Derfor må man regulere folks hoveder.

Alle autoritære systemer markedsføres som nødvendige for at standse anarki.

Forordning om digitale tjenester (DSA) har som mål at standse skadeligt indhold og skal også regulere en del typer markedsføring. EU-parlamentet gav torsdag tilslutning til sin egen version af direktivet.

EU’s medlemslande godkendte i november en anden version af begge de to direktiver, og nu må der forhandlinger til for at komme frem til en endelig tekst. (NTB)

EU vil forsøge at give indtryk af at de tugter Big Tech. Det er et element af kontrol, for EU ønsker en del af kagen økonomisk. Men i hovedsagen tilbyder man «samarbejde». Det vil i fremtiden ikke være mulig at vinde et valg uden at have Big Tech på sin side.

Men borgerne må lide. De skal bare tage imod det som kommer ovenfra.

Den danske repræsentant, socialdemokraten Christel Schaldemose har stået i spidsen for behandlingen i parlamentet.

– De store selskaber kan ikke længere skjule sig bag et slør af ignorance. De vil blive nødt til at tage konsekvenserne af deres algoritmer, siger hun.

Brud på de nye regler kan føre til bøder på op til 6 procent af selskabernes globale omsætning. (NTB)