Historiker Henrik Jensen peger på en ny vedkommende bog af en kendt filosofihistorikere Rüdiger Safranski. Bogen handler om at være sig selv i et samfund. Altså ikke den gamle diskussion om arv eller miljø, men om at finde sin opgave, sit kald – i livet som i tænkningen. Hvornår er det samfundets ønsker der taler gennem mig, og hvornår er det mig selv som individ, der har denne og hin følelse? Smag og moral er ofte internaliserede. Selv har jeg en forkærlighed for klassiske danske møbler, men er det nu virkelig min egen smag eller resultat af bred påvirkning fra samfundet?  I forhold til valg af arbejdsrelaterede projekter er jeg straks mere sikker, for jeg har en del gange tænkt anderledes og set et fænomen fra en anden vinkel og med flere facetter end fagfæller og kolleger. Men måske var de bange for ikke at være med i flokken? At falde udenfor, at miste samfundets og fælleskabets underhold ved at holde på deres analyse af de faktiske forhold i jernindustrien ? Jeg hentyder selvfølgelig til integrationsforskningen, der i Danmark er hullet som en schweitzerost.

Henrik Jensen :” At være ”en enkelt” betyder, at man nok tilhører noget og har rødder i det, men dog er i stand til at stå for sig selv alene – uden at måtte henvise til en gruppe eller et parti eller vælte problemerne over på samfundet. Det betyder at kunne holde afstand, at skelne.”

Lad det derfor være mit nytårsønske at flere forskere i integration tør stå alene og kaste sig over de fænomener, der virkelig forstyrrer sammenhængskraften og  fx ophører med positionen majoritet contra minoritet som udgangspunkt for forskning ( for enhver tilhører jo en eller anden minoritet i en eller anden forstand – jeg er fx barnefri og ikke-troende); at vi får opdelt forskning i segmenterne frivillige tilvandrere og flygtninge; at individers værdier  (grad af sharia tilhør) indgår i forskningen; at der fokuseres på hvorledes opdragelse, dannelse og loyalitetsmønstre får af konsekvenser for  unges muligheder for tilhør og anerkendelse i modtagernationen;at de laves statistik der viser udviklingen hos et segment over en årrække; at statistik ophører med  i stor stil at bunke befolkningsgrupper  udfra de territorier de kommer fra – ikke-vestlige indvandrere har ofte indbyrdes intet mentalt, psykologisk eller værdimæssigt tilfælles og det gør statistikkerne nærmest ubrugelige. Jeg må hellere stoppe her, ellers bliver det Nytår forinden!

(Kristeligt Dagblad 18.12.21 . Rüdiger Safranski: Einzeln sein.Eine philosophishe Herausforderung. Carl Hanser Verlag.)

af Kirsten Damgaard, kulturpykolog  medlem af Forum for Islamforning