Næppe var Inger Støjberg kendt uværdig til at sidde i Folketinget, før medierne åbnede en ny front. Bortset fra De Radikale har partierne tilkendegivet, at der intet er til hinder for at Støjberg kan sidde i Folketinget efter næste valg, såfremt hun får vælgernes opbakning. Orientering på P1 talte med Jesper Olsen (Transparancy International), der ikke mente Støjberg nogensinde skulle tilbage i Folketinget. Han så helst at der kom en grundlovsændring, så det ikke blev et emne for folkevalgte. Ej heller for vælgerne, da de var lette ofre for populisme.
Her lidt fra indslaget under den meget P1-agtige vinkel – Mister Folketinget sin troværdighed ved at tidligere dømte medlemmer efter nogle år kan vende tilbage med et mandat?
Mette Vibe Utzon, P1: Kan man ikke sige, at det i et demokrati i Danmark i sidste ende er op til vælgerne at vurdere om hun er værdig?
Jesper Olsen, Transparancy International: Jov, det synspunkt kan man godt have… jeg tror bare lige, at man er nødsaget til at konstatere, hvordan det synspunkt også i virkeligheden kan misbruges. Se nu Brasilien… Det man bare kan se, det er at vælgerne har relativt let ved at tilgive sådan noget som det her handler om – integriteten, og giver dem adgang til magt. Det vælgerne går op i, vælgerne stemmer, hvis de stemmer på Inger Støjberg, på udlændingepolitik, og det er jo også det vælgerne skal tage udgangspunkt i. … Demokratiet må beskytte demokratiets integritet, og der er altså nogle ting som er så fundamentale, at så kan man ikke være medlem af folktinget. …
Mette Vibe Utzon: Hvorfor have mildere regler for folketingsmedlemmer. Er der noget som kan forsvare det?
Mere
“Tirsdag den 21. december havde Jesper Olsen og Karinna Bardenfleth, vores formand og næstformand, et debatindlæg i Politiken ovenpå at Folketinget skulle tage stilling til om, den nu dømte, Inger Støjberg var uværdig til at være medlem af Folketinget.
I indlægget i Politiken peger Jesper Olsen og Karinna Bardenfleth på, at det andre steder i verden er uhørt, at det er en politisk beslutning, om en politiker kan fortsætte sit virke i Folketinget efter at være blevet dømt…
Så længe vores grundlov er, som den er, bestemmer politikkerne, hvem der er værdige til Folketinget. Derfor opfordre TI-DK til, at man kan have nok så meget personlig sympati for Inger Støjberg som menneske, men så meget desto vigtigere er det at man beskytter den danske integritetskultur. Den sikres ved, at man på forhånd erklærer Inger Støjberg uværdig og dermed sender et signal til vælgerne, at det også vil ske næste gang. Derved går disse stemmer ikke til spilde.” (Transparancy.dk, 22. december 2021; Se evt. Politiken)